Dansetraditionen kalattuut

Udenlandske hvalfangere var de første, der bragte europæiske instrumenter, musik og dans med til Grønland. Inuit handlede med hvalfangerne, og kulturmødet lagde grunden til dansetraditionen kalattuut, »på grønlandsk vis«. Det har formentlig hovedsagelig været den hurtige todelte reel, der blev spillet og danset i 1585, hvor man for første gang hører om den på grønlandsk jord.

Fra 1721 blev flere og flere danske og norske tjenestemænd udsendt, og en del af dem bragte melodier og danse med sig fra de forskellige hjemegne. Der er derfor store lokale forskelle i traditionen, men der er også klare gennemgående træk.

Inden for kalattuut danses såvel kvadrille- som kreds- og rækkedanse. Der har været betydeligt flere danse, end der er i dag, men da der ikke har været tradition for at skrive noder og trin ned, er mange gået tabt.

I løbet af 1850’erne indvandrede de to mest elskede kalattuut, polka og totrin, til Grønland. De spilles og danses flittigt i alle egne af landet, både til opvisninger i nationaldragt og ofte som indslag ved sammenkomst og fest.

Især violinen og den toradede harmonika har været de foretrukne instrumenter; i dag er musikken ofte indspillet.

To særegne træk ved kalattuut er det utrolig høje tempo og nogle kønsspecifikke trin. Mændene danser meget hurtige trampetrin, mens kvinderne har glidetrin.