Trækharmonikaen er klar, og en gruppe festklædte unge venter i slutningen af 1800-tallet på, at den første kaavikulooq, polka, skal begynde. Ved bygderne langs kysten var en flad klippe i århundreder dansested. Efterhånden blev der på grund af handel og håndværk opført bygninger, der gav mulighed for indendørs dans. Ved nogle bygder kan man stadig finde flade klippepladser, der er blankslidte af kamiksåler.
.
Aasivik i Niaqornap Kuuani, 1980 (nær Qoornoq). Her ses Tobias Tukula fra Kulusuk i Østgrønland, som også var med til Aasivik i Qullissat i 1977. Bemærk den relativt store østgrønlandske tromme.
.

De helt oprindelige dansetraditioner er maskedans og trommedans, og fra slutningen af 1500-tallet, da europæiske søfolk medbragte danse- og spillemandsmusik, blev fundamentet for den noget yngre tradition kalattuut grundlagt.

Inden for europæiske genrer har der været flere dansere, som siden 1960’erne har taget del i forestillinger og afholdt workshops; heriblandt har Ann Crosset turneret både med Nyt Dansk Danseteater og efterfølgende, i 2015 og 2018, med Den Kongelige Ballets Kompagni B.

Etablering af et dansemiljø med uddannede dansere inden for ballet, moderne, standarddans, hiphop og andre dansegenrer begyndte med Grønlands værtskab ved Arctic Winter Games 2002. I perioden 2003 til 2011 blev der af Dida Jensen og Niels Berglund tilbudt dansetimer for børn og unge i Nuuk.

Qiajuk Studios åbnede i 2011 et dansestudio med undervisning i ballet, vertikaldans, modern, urbanstyles og jazz. Det kunne nu lade sig gøre, fordi unge dansere var vendt tilbage til Grønland efter endt uddannelse i udlandet. Alexander Montgomery-Andersen og Maliina Jensen har sikret udvikling og den grønlandske forankring af disse dansegenrer, og de har undervist 200-300 børn om året, både i hovedstaden og i andre byer. Sammen med de enkelte kommuner og kulturhuse, Katuaq, Bårdar danseakademi i Oslo, Norge og NAPA (Nordens Institut i Grønland) har Grønlands dansemiljø i årene 2010-17 været vært for den nationale dansefestival OuterVision.

Nationalt og internationalt samarbejde

Scenekunsten har altid været baseret på samarbejde mellem forskellige institutioner og instanser. Kulturhuset Katuaq har støttet kunstnere og har fungeret som producenter for forskellige institutioners forestillinger. Nordens Institut i Grønland, NAPA, har støttet tilblivelsen af kulturhuset Katuaq samt en lang række forestillinger. Ved at stå som vært og producent på flere produktioner har NAPA været med til at sikre en nordisk tilstedeværelse i det grønlandske teater- og dansemiljø, bl.a. gennem samarbejder med Det Kgl. Teater, Den Kgl. Ballet, Jo Strømgren (forestillingen Polaroid) og andre kunstnere.

Dansemiljøet har nydt godt af Katuaq og nationalteaterets scener. Unge kunstnere har fået mulighed for at skabe og vise deres egne produktioner, hvilket har inkluderet samarbejde med lokale skuespillere, lyd- og lysdesignere samt samarbejde med nordiske og internationale teatre etableret og ledet af samer og oprindelige folk i Australien, Canada og Alaska.

I takt med at dansemiljøet er vokset, er der skabt danseforestillinger både med NAPA, nationalteateret, udenlandske kunstnere og lokale ungdomstalenter. Primus motor i disse produktioner har været de grønlandske dansere Maliina Jensen og Alexander Montgomery-Andersen samt Ruth Montgomery-Andersen.

Videre læsning

Læs mere om Grønlands kultur

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig