Katuaq, Grønlands Kulturhus, der ligger midt i Nuuk
Katuaq, Grønlands Kulturhus, der ligger midt i Nuuk. Af . Begrænset anvendelse

Foreninger og frivillige i Grønland

Miljøorganisationen Urani Naamik (Nej tak til uran) deler flyers ud i Nuuk, april 2021. Debatten for eller imod udvinding af uran har raset i årtier, og i november 2021 vedtog Inatsisartut en lov, der forbyder mineprojekter, hvor uran indgår.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Kulturhuset Taseralik spejler sig i Nalunnguarfik (Spejdersøen). Huset rummer bl.a. en teater- og biografsal samt en café m.m.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Der er i Grønland et aktivt foreningsliv båret af frivillige kræfter. Især er der mange foreninger inden for sport samt inden for arbejdet med udsatte grupper, herunder særligt børn.

De sociale medier giver mulighed for at oprette og vedligeholde kontakter på tværs af de store geografiske afstande. Foreningerne gør i vid udstrækning brug af disse platforme, også når det gælder indkaldelser til indsatser som indsamlinger ved naturkatastrofer eller opfordring til demonstration.

Tips- og Lottomidlerne støtter både breddeidræt og talent- og eliteidræt. Derudover kan foreninger søge projektmidler til almennyttige formål. Omkostninger til opførelse af idrætsanlæg og kulturhuse dækkes af Selvstyret og kommunerne i fællesskab.

De tidligste foreninger

Landets første forening, den kristelige forening Peqatigiinniat blev i 1907 grundlagt i Maniitsoq og bredte sig til hele landet. Formålet var på et kristent grundlag at debattere hverdagsemner såsom hygiejne og landets ressourcer. Foreningerne afholdt to slags møder, de åndelige, der angik kristenlivet, og de timelige, der handlede om folks materielle kår.

Sportsforeningen Aqissiaq blev i 1931 dannet af Augo Lynge. Under 2. Verdenskrig tog Lynge initiativ til at danne ungdomsforeningen Nunatta Qitornai med foreningsbladet Inuusuttoq; målet hermed var vækkelse af de unge, der blev opfordret til at tage initiativ og ikke holde sig tilbage med nye tanker.

Alle boede småt, og behovet for samlingssteder til oplysningsarbejde voksede. I løbet af 1920’erne og 1930’erne blev der opført forsamlingshuse i de fleste byer, alle steder opbygget på frivillig basis og med udgangspunkt i forsamlingshusforeninger. Forsamlingshusene blev flittigt brugt inden for erhverv, politik og oplysning. Det var stedet, hvor man fornyede sine ideer, her vistes teater og film, blev afholdt foredrag, danset og festet.

Kalaallit Nunaanni Arnat Peqatigiit Kattuffiat (De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning) blev stiftet i 1948. Formålet var at yde gensidig hjælp, virke for dygtiggørelse i huslige anliggender, vække interesse for offentligt arbejde samt at arbejde for vedligeholdelse af grønlandske skindarbejder.

Kultur- og forsamlingshuse

I de fleste hovedbyer findes lokale forsamlingshuse, som også bruges til andre kulturelle formål som spillesteder, koncertarrangementer og teatervirksomhed. I februar 1997 åbnede et selvejende kulturhus i Nuuk, Katuaq, som bl.a. arrangerer kunstudstillinger, konferencer og møder og koncerter med kunstnere fra hele Grønland og Arktis samt det øvrige Norden.

Taseralik, kulturhuset i Sisimiut, laver mange slags oplevelsestilbud til alle i byen med film og foredrag, musik, teater og kunstudstillinger med både professionelle og folkelige aktører.

Kulturhuset Sermermiut i Ilulissat har ligeledes mangeartede kulturarrangementer.

Videre læsning

Læs mere om Grønlands kultur

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig