Erhverv og arbejdsmarked i Grønland

I 2019 var der gennemsnitligt 26.994 personer i beskæftigelse pr. måned med folkeregisteradresse i Grønland. Der var 3.987 virksomheder, hvoraf omtrent halvdelen udgøres af enkeltmandsfirmaer inden for fiskeri og fangst. Værdien af den samlede værdiskabelse var i 2019 32.405 mio. kr.

Historisk – og aktuelt – har Grønland været økonomisk meget afhængigt af eksporten af fisk og skaldyr, der udgør 95 % af den samlede vareeksport. Det giver en meget stor sårbarhed over for såvel fluktuationer i bestandsstørrelser som udsving i verdensmarkedspriser. Siden 1980’erne har det derfor været et mål at udvide erhvervs- og indtægtsgrundlaget ved at understøtte erhvervsudviklingen inden for andre områder. Grønlands fremtidige økonomi er således baseret på det, der kaldes »de fire søjler«, som består af fiskeri, fårehold og fangst, råstoffer, turisme samt landbaserede erhverv. Aktuelt spiller råstoffer og turisme en beskeden økonomisk og beskæftigelsesmæssig rolle.

Det er karakteristisk, at det offentlige som følge af ødriftsstrukturen i forskelligt omfang indgår i alle søjler med offentligt ejede aktieselskaber og nettostyrede virksomheder, og endvidere ydes en række erhvervstilskud, herunder tilskud til iværksættere. Offentlig forvaltning og service omfatter ansatte i kommuner og selvstyret, bl.a. inden for uddannelses-, sundheds- og socialsektoren og det tekniske område.

Den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke udgjorde 27.141 personer i 2019. Heraf var 25.754 personer i beskæftigelse, mens de resterende 1.387 personer var registreret som ledige. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (18-65 år) udgjorde 36.552 personer.

Den resterende gruppe på 9.411 personer uden for arbejdsstyrken udgør en fjerdedel af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. Lidt over en fjerdedel af personer uden for arbejdsstyrken, eller 6,5 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder, er førtidspensionister. Det skyldes bl.a., at nogle grønlandske kommuner i perioder valgte at overføre langtidsledige til førtidspension, fordi arbejdsløshedsunderstøttelsen blev betalt af kommunen, mens førtidspensionen blev finansieret af hjemmestyret/selvstyret. Siden 2015 er udgiften blevet delt mellem selvstyret og kommunen.

Personer med handicap og personer på barsel udgør en femtedel af befolkningen uden for arbejdsstyrken, nogenlunde ligeligt fordelt mellem personer med handicap og på barsel.

De resterende lidt over 3.000 personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken, er hverken i arbejde, uddannelse eller registreret som nogen af de førnævnte grupper. Heraf udgør de 18-25-årige knap 2.000 personer. Denne gruppe benævnes »ungemålgruppen« og anses for at være i en udsat position socialt og økonomisk. Flere analyser viser, at der generelt er en negativ sammenhæng mellem lange perioder uden for beskæftigelse eller uddannelse og evnen til senere at være selvforsørgende.

Erhvervsfrekvensen blandt de 18-65-årige var i 2019 70,5 % for hele landet. Der er nogle kommunale forskelle, hvor erhvervsfrekvensen er højest i Qeqqata Kommunia med 72,9 % og lavest i Kommune Kujalleq med en erhvervsfrekvens på 64,4 %.

Beskæftigelsen har været stigende siden 2014. For at blive registreret som ledig skal en borger henvende sig til et arbejdsmarkedskontor for at søge arbejde og ikke have været registreret som ledig i samme måned.

Ledigheden var i 2020 nogenlunde på samme niveau som i lande, Grønland ofte sammenlignes med, fx det øvrige Norden. Samtidig er behovet for kvalificeret arbejdskraft stort, hvorfor der ses en betydelig import af arbejdskraft. Således var 12 % af de beskæftigede født uden for Grønland. En ledighedsprocent på 5,1 % og en fjerdedel af befolkningen i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet samt et stadigt behov for arbejdskraft udefra tyder på behov for strukturændringer på arbejdsmarkedet og ikke mindst en højnelse af uddannelsesniveauet.

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

• Turisme i Grønland
• Grønlands landbaserede erhverv
• Den grønlandske fangstkultur

Læs også om

• Politik og planer i Grønland
• Grønlands befolkning
• Uddannelse i Grønland

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked