Ødriften og det begrænsede indbyggertal betyder, at den markedsøkonomiske prisdannelse i de fleste byer og bygderne på stort set alle vitale områder er fraværende eller stærkt begrænset, fordi der kun er én eller meget få udbydere af en given vare eller ydelse. Samtidig er samhandelen mellem bostederne beskeden, fordi størrelsen på det grønlandske hjemmemarked kun muliggør en hjemmeproduktion på få områder. Således er det kun 14 % af den samlede skibsfragt, der foregår mellem bosteder i Grønland, mens de resterende 86 % gods adresseres direkte fra en dansk eller udenlandsk leverandør til det enkelte bosted. Tilsvarende er den interne flyfragt meget beskeden. Dertil kommer de klimabetingede udfordringer, der yderligere besværliggør transport.
Ødriften med de små samfund betyder også, at der i en række bosteder er samfundsnødvendige opgaver, hvor kundeunderlaget er for lille til, at kostægte priser kan betales af lokalbefolkningen. Derfor varetages en række serviceydelser og forsyningsopgaver af det offentlige eller af de selvstyreejede virksomheder, hvor sådanne ydelser i de lande, Grønland typisk sammenlignes med, ofte bliver varetaget af private. Det medvirker til en stor offentlig sektor.
Der har siden 1979 løbende været et underskud på handelsbalancen, dog på nær i 1989.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.