Hans Hansen og Hans Holm, ansatte ved den grønlandske radio KNR, udsendte i 1950’erne og 1960’erne fortællinger af samtidige fortællere. De genudsendes endnu i KNR, og der er stadig mange lyttere, bl.a. til de to fortællinger om Anaqorsuaq og Qivaaqiarsuk.
Storfangeren Anaqorsuaqs levnedsløb er fortalt af Leopoldus Ringsted, kaldet Puustusi, fra Kapisillit. Det former sig som et nationalt epos, en klassisk heltefortælling, der består af to dele: Første del handler om Anaqorsuaqs opvækst i Østgrønland, mens anden del fortæller om hans senere liv i Vestgrønland.
Mens Anaqorsuaq vokser op i Østgrønland, hører han altid om »Pisissarfik«, et stort fjeld inde i bunden af Nuuk Fjord i Vestgrønland. Det er et sted med en overdådighed af fangst: sæler, rener, fisk. Hans drøm bliver at gøre den lange rejse derover og slå sig ned der.
Anaqorsuaq tager dertil, og i denne harmoniske verden får han en søn, som han er glad for og går på jagt med, og indimellem stiller han store krav til sønnens duelighed. En dag de er på jagt, trækkes sønnen ned af en sæl, men Anaqorsuaq griber ikke ind for at redde ham fra at drukne. Puustusi kommenterer, at den overdrevne strenghed viser, at det er sandt. En usand fortælling ville kun vise Anaqorsuaqs gode sider.
Atypisk for de traditionelle fortællinger er denne dog stærkt idealiseret, stort set uden konflikter, personerne er hjælpsomme, og hovedpersonens færdigheder gør nærmest Anaqorsuaq til et overmenneske. Som utopi og pilgrimsfortælling er fortællingen unik. Samtidig er det tydeligt at høre, at det begejstrer Puustusi at fortælle om fortidens storhed. Puustusi opfattede sig selv som kristen, men hans fortælling fremhæver »hedningenes« menneskelighed.
Historien om den barnløse fanger Qivaaqiarsuk er fortalt af Simon Nielsen fra Qoornoq. Qivaaqiarsuks kone er ufrugtbar, og i en periode, hvor sælerne ikke kommer ind til kysten, giver han hende noget mattak at spise. Da konen dør af dette, tager Qivaaqiarsuk hendes mavesæk ud, puster den op og tørrer den. Derefter ror han langt ud, og tre gange finder han længere og længere ude en isskosse, som han slår den oppustede mavesæk imod. Først tredje gang sprænges den, og sælerne begynder i flok at styrte ind mod kysten, mens Qivaaqiarsuk selv risikerer sit liv i uvejr på havet.
Qivaaqiarsuk sætter sit liv på spil; han formår at trodse og styre de overnaturlige kræfter og får dermed sælerne tilbage. Hans dyrkelse af frugtbarhed, kvindens som havets, står ham højere end alt andet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.