Sisimiut

På grund af havets levende ressourcer og de gode jagtområder efter landpattedyr langs fjorde og søer helt ind til Indlandsisen har der boet mennesker i området fra de tidligste indvandringer. I perioden ca. 2400-500 f.v.t. var området befolket af Saqqaq-kulturen. Herefter og frem til omkring år 0 levede Dorset-folket her. Efterfølgende var området ubeboet, indtil inuit kom til området.

Ved den danske kolonisering var der stor europæisk hvalfangeraktivitet i området. Den første danske hvalfangerstation, der blev anlagt på øen Nipisat, blev brændt ned af hollandske hvalfangere. Det førte i 1738 og 1739 til væbnede konflikter mellem den danske flåde og hollandske hvalfangere. I 1756 blev kolonien Holsteinsborg etableret på øen Ukiivik (Sydbay) nord for det nuværende Sisimiut, men pga. dårlige fangst- og handelsmuligheder blev bebyggelsen i 1764 flyttet til byens nuværende placering.

I forbindelse med etableringen af koloniens havn begyndte en gradvis industrialisering. I 1914 åbnede Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) et salteri for torsk, som i 1924 blev udvidet til henkogning af helleflynder. I perioden 1935 til 1949 blev produktionen omlagt til rejer, hvorefter rejerne forsvandt fra de nærliggende banker. I 1957 blev der opført et nyt og større anlæg for saltfisk, der i 1964 blev lagt om til frosne torskefileter suppleret med rejer i de perioder, hvor der var få torsk. Og i 1962 blev der etableret en privat rejefabrik, som også indhandlede forskellige fisk samt hval- og rensdyrkød. I 1969 grundlagde KGH endnu en fiskefabrik. I 1970 blev en egentlig Atlantkaj anlagt i byen.

For at understøtte det voksende fiskeri blev Grønlands første skibsværft, til reparation af større fartøjer og nybyggeri af mindre, etableret i 1932. Værftet blev siden udvidet flere gange.

I 1941 etablerede US Air Force lufthavnen Sondrestrom Air Base på den store slette i bunden af den 180 km lange fjord Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), der udmunder ca. 100 km syd for Sisimiut. Siden midten af 1950’erne er lufthavnen også blevet benyttet til civil trafik og har fungeret som den primære internationale lufthavn. For at Sisimiut kunne udnytte lufthavnen i Kangerlussuaq, blev der i 1964 anlagt en heliport i byen.

I 1938 var der 541 indbyggere i Sisimiut, og i 1947 var tallet steget til 841. Den hurtige befolkningstilvækst under moderniseringen, hvor indbyggertallet i 1968 var nået op på 3.113, medførte stor byggeaktivitet. I 1969 var der 31 private håndværksmestre med 140 medarbejdere, primært fra Danmark.

Den intensive satsning på fiskeri og forarbejdning betød, at Sisimiut blev kendt som en velfungerende industriby med en initiativrig og arbejdsom befolkning. Derfor blev byen også valgt som hjemsted for den første højskole, Knud Rasmussens Højskole, som blev indviet i 1962. På grund af de mange håndværksmestre og den store byggeaktivitet blev Bygge- og Anlægsskolen Sanaartornermik Ilinniarfik også etableret i Sisimiut i 1977.

Etableringen af Sanaartornermik Ilinniarfik var startskuddet til, at Sisimiut blev en af landets vigtigste uddannelsesbyer. Siden er Sanaartornermik Ilinniarfik udvidet flere gange og er blevet til uddannelsescenteret Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI), også kaldet Tech College Greenland. Under KTI-Sisimiut er der i dag bygge- og anlægsuddannelser, teknisk gymnasium (GUX), Råstofskolen og sprogkurser. I 2022 starter en maskinmesteruddannelse i samarbejde med Maskinmesterskolen København.

I 2001 blev Center for Arktisk Teknologi, ARTEK, etableret af Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og KTI. Her afholdes de tre første semestre af uddannelsen til arktisk ingeniør, ligesom centeret fungerer som base for forskningsprojekter rundtom i landet. Centeret er siden udvidet til at omfatte dele af en international masteruddannelse og en ingeniøruddannelse inden for fiskeriteknologi. I Sisimiut er der desuden to folkeskoler.

De mange uddannelser præger byen erhvervsmæssigt og kulturelt, og samlet er der ca. 400 kollegiepladser i byen.

Arkitektonisk er Sisimiut en blanding af enfamilieshuse, rækkehuse og boligblokke opført under den danske centraliseringspolitik i 1960’erne. Byen er under udvikling, og på den anden side af den smalle Kangerluarsunnguaq (Ulkebugten) er der ved vejen mod lufthavnen gennem det seneste årti bygget punkthuse samt rækkehuse og enfamilieshuse. Stort set alle byens boliger er i dag koblet til vandforsyning, og der er rigeligt med godt drikkevand i byens opland. Omkring 80 % af byen er kloakeret, mens de resterende borgere benytter slamtank, der tømmes af slamsuger, eller tørkloset og natrenovation. I 2010 åbnede et vandkraftværk ved Sisimiut, og det tidligere dieselbaserede elværk fungerer nu som nød-elværk.

Etablering af indenrigslufthavnen i 1998 på nordsiden af Kangerluarsunnguaq medførte en betydelig forbedring af passager- og i mindre omfang godstransport.

Sisimiuts hovedvej, Aqqusinersuaq, går fra havnen i vest og fortsætter ud til det åbne landskab mod øst, hvor de fleste af byens slædehunde er placeret. Flere af byens butikker, de to største supermarkeder, hotel og højskole ligger langs vejen. Den overvejende del af byens vejnet er asfalteret, og langs flere centrale veje er der etableret asfalterede stier, ligesom der er gadebelysning de fleste steder.

I 2008 åbnede Grønlands andet kulturcenter, Taseralik Kulturcenter, der både indeholder biograf og teatersal.

Siden 2002 har kommunen arbejdet på at etablere en vejforbindelse mellem Sisimiut og Kangerlussuaq for at optimere transporten til den internationale lufthavn samt udnytte potentialerne for turisme i det store isfrie landområde mellem Sisimiut og Indlandsisen. Eksterne konsulentrapporter har dokumenteret vejens positive økonomiske betydning trods store anlægsudgifter, og Qeqqata Kommunia har søgt Selvstyret om tilladelse til etableringen, men sagsbehandlingen har trukket ud. Som et første skridt er kommunen aktuelt ved at etablere et kørespor for atv’er (små terrængående køretøjer) i forventning om, at sporet siden kan udvides til en egentlig vej.

Royal Arctic Lines containerskibe besejler Sisimiut ugentligt hele året. Arctic Umiaq Line har ugentligt anløb med kystpassagerskibet i hhv. nordlig og sydgående retning, hvor Sisimiut i vinterhalvåret er rutens nordligste by, og der er kun forbindelser sydpå. På vegne af Disko Line har den lokale virksomhed Sirius Greenland ugentlig passagersejlads til distriktets to fiskerbygder, og Sirius Greenland tilbyder chartersejlads.

I 2013 etablerede Qeqqata Kommunia en 86 m lang havn i Sisimiut inklusive et 10.000 m² stort oplagrings- og arbejdsareal vest for Royal Greenlands fiskefabrik. Den nye havn gør det muligt at have to større skibe til kajs, hvilket sikrer, at en større trawler eller et krydstogtskib kan anløbe, samtidig med at Royal Arctic Lines fragtskib ligger ved kaj. Sisimiut er en vigtig trawlerhavn, som primært anvendes af grønlandske trawlere og i mindre omfang af trawlere fra andre nationer, der fisker i Davissstrædet. Om sommeren modtager Sisimiut omkring 40 krydstogtskibe. En stor del udskifter passagerer i Kangerlussuaq, hvorefter Sisimiut er første stop op ad vestkysten, hvor nogle fortsætter til det østcanadiske farvand eller hele vejen gennem Nordvestpassagen til Alaska. Krydstogtskibene har behov for forsyninger og olie, hvorfor det er afgørende, at de kan komme til kajs. Mange undersøgelser viser, at turisterne i højere grad går i land, tager på byrundture og køber souvenirer, hvis deres krydstogtskib kan komme til kaj – frem for hvis de skal sejles ind i mindre både.

Byens vigtigste indtægtskilder er fiskeriet. Landets største fabrik, ejet af Royal Greenland, indhandler og forarbejder primært torsk og krabber, beskæftiger ca. 100 medarbejdere i lavsæsonen og 150 i højsæsonen. Endvidere har Royal Greenland et mindre fabriksanlæg til indhandling af rogn, der beskæftiger otte i sæsonen. Der findes en række følgeerhverv til fiskeriet som vodbinder og værft.

Den samlede arbejdsstyrke i Sisimiut er godt 2.700 personer (2021). Beskæftigelsesmæssigt er den største branche offentlig forvaltning og service, herunder uddannelse og sundhedsvæsen, der bidrager med 40 % af byens arbejdspladser. Trawlerfiskeri og det kystnære fiskeri samt fiskeforarbejdningen og følgeerhverv bidrager med ca. 16 % af arbejdspladserne. Handel og autoreparation udgør 13 %, transportsektoren 5 %, bygge og anlæg 11 % og øvrige serviceerhverv 9 %.

I Sisimiut er der flere private virksomheder inden for produktion, byggeri og service. De selvstyreejede og landsdækkende virksomheder, boligselskabet INI A/S og forsyningsselskabet KNI A/S har begge hovedkontorer i byen. KNI har følgende datterselskaber: landets største detailkæde Pilersuisoq, Polar Oil, webbutikken pisiffik.gl, KNI Engros samt slagteriet i Narsaq Neqi A/S. Alle datterselskaberne, undtagen Neqi, har hovedsæde i Sisimiut.

Det store trawlerfiskeri med tilhørende udskiftning af besætning har stor glæde af det velfungerende Hotel Sisimiut Sømandshjem (Hotel SØMA) med 32 værelser, der er ved at blive udbygget, og af Hotel Sisimiut med 38 værelser, der også tilbyder overnatning i syv hotellejligheder samt en restaurant. Dertil er der private indkvarteringer som Airbnb samt en håndfuld caféer og spisesteder.

Turisme har haft stigende betydning for byen. Ud over den driftige by er den primære attraktion det store tilgængelige isfrie landområde helt ind til Indlandsisen. Om vinteren er der hundeslædeture fra et par timers kørsel til den tre dage lange slædetur mellem Sisimiut og Kangerlussuaq som topattraktionen. Andre store attraktioner er langrend, snescootere og senest fat bike. Den årlige langrendsevent Arctic Circle Race, hvor deltagerne gennemfører 160 km over tre dage og sover i teltlejr i de to nætter, har op mod 200 deltagere og lige så mange frivillige hjælpere.

Om sommeren er det vandring i Sisimiuts nærområde, herunder dagture til den nedlagte bygd Assaqutaq og byens lettilgængelige fjelde, der tiltrækker turister. Igen er den 160 km lange vandrerute Arctic Circle Trail mellem Sisimiut og Kangerlussuaq særlig attraktiv. Kommunale hytter langs ruten sikrer overnatning og skaber sikkerhed. Om sommeren er sportsfiskeri i ørredelvene omkring Sisimiut meget populært.

Læs mere om Grønlands kommuner og byer

Læs videre om

• Kangerlussuaq
• Qeqqata Kommunia
• Maniitsoq
• Sisimiut og Kangerlussuaq Museum
• Turisme i Grønland

Læs også om

• Bosteder med landbrug i Grønland
• Bygderne i Grønland
• De fem storkommuner

Se alle artikler om Kommunerne og byerne