De fem storkommuner (Grønland)

Efter kommunalreformen i 2009 og en justering i 2018, hvor nordkommunen blev opdelt i to, er Grønland administrativt opdelt i fem storkommuner. Som nævnt var der 18 kommuner frem til 2009, hvoraf nogle havde under 1.000 indbyggere. Det gav nærhed til borgerne, i hvert fald i byerne, men også store udfordringer med skattegrundlag, det offentlige og private serviceniveau og opbygning og vedligeholdelse af viden og kompetencer, særligt på det sociale område.

I forbindelse med kommunalreformen fik storkommunerne overdraget betydelige ansvarsområder fra Selvstyret, ikke mindst inden for det sociale område. Der kæmpes fortsat med at få enderne til at mødes økonomisk og lovgivningsmæssigt. Afstanden fra byer, der tidligere havde eget rådhus og egen forvaltning, og bygderne ikke at forglemme, til kommunens hovedby og rådhus er stor både geografisk, mentalt og måske særligt i demokratisk forstand.

Nærdemokratiet i kommunerne har svære vilkår i bygder og byer, som refererer til kommunens hovedby. Beboere i Qaanaaq kan have svært ved at trænge igennem på rådhuset i Ilulissat, mere end 1.000 km mod syd. I Sermersooq er hovedbyen Nuuk også landets hovedstad, så problemstillingen forstærkes for kommunens to byer og tilhørende bygder i Østgrønland. En fysisk rejse fra Ittoqqortoormiit til Nuuk er meget bekostelig og kan, selvom den foregår med fly og helikopter, tage flere dage hver vej. Naalakkersuisut og de fem storkommuner gør en stor indsats for at skabe en ligeværdig social, økonomisk og sundhedsmæssig sammenhængskraft i hele landet.

Udfordringen blev ikke mindre, da kommunernes landsforening, Kanukoka, blev nedlagt i 2018, som en forsinket reaktion på kommunalreformen. Siden har Naalakkersuisut og storkommunerne, typisk repræsenteret ved borgmesteren, til politiske koordineringsmøder forsøgt at opnå fælles fodslag. Kommunerne har en del til fælles, men der er også store kulturelle, klimatiske, økonomiske og geografiske forskelle med omkring forhandlingsbordet, og det er ofte svært at opnå enighed. Et velfærdssamfund efter nordisk forbillede er ikke en simpel opgave i et land med en lille befolkning, der lever spredt over et enormt område med stor klimatisk og geografisk variation.

Kommunerne er store målt på deres geografiske udstrækning. Omvendt er de meget små opgjort i befolkningstal. I Nuuk bor en tredjedel af landets befolkning, men byen er, med sine knap 20.000 indbyggere, en af verdens mindste hovedstæder.

Kommunernes areal inkluderer Indlandsisen, og det forklarer, at Avannaata og Sermersooqs arealer er meget store i sammenligning med de øvrige kommuner, men også i et globalt perspektiv. Sermersooq er ikke bare Rigsfællesskabets største kommune, men tillige en af de største kommuner i verden.

Mere end 60 % af Grønlands befolkning bor i åbentvandsbyerne Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut på den sydlige del af vestkysten. Nationalparken i Nord- og Østgrønland er uden for den kommunale inddeling og administreres af Selvstyret.