Kommuneqarfik Sermersooq

Hovedstadskommunen strækker sig fra 60°N og op til 71°N og inkluderer byerne Paamiut, Nuuk og tre bygder på vestkysten samt byerne Tasiilaq og Ittoqqortoormiit og fem bygder på østkysten. Sermersooq har et areal på ca. 531.900 km² , og den er landets mest folkerige kommune med knap 23.500 indbyggere, hvoraf godt 19.000 bor i hovedstaden Nuuk.

Som den eneste kommune strækker Sermersooq sig tværs over Indlandsisen til østkysten, hvor Tasiilaq er den største, og Ittoqqortoormiit landets mindste og mest isolerede by. Besejlingsmæssigt er østkysten udfordret af storisen. Tasiilaq og distriktets fem bygder har forsyningsskibe fem måneder om året, og Ittoqqortoormiit kun to årlige skibe, hvilket naturligvis udfordrer fødevare- og godsforsyning. Østkystens telefoni og internet er baseret på satellitforbindelse og dermed betydeligt langsommere og mere begrænset end i resten af kommunen.

Kommunen er geologisk interessant og har flere større mineralefterforskningsprojekter.

I Østgrønland er der slædehunde, mens de ikke er tilladt på kommunens vestkyst.

Nuuk er regeringsby med parlamentsbygning for Inatsisartut, hovedsæde for Naalakkersuisut og størstedelen af centraladministrationen samt de fleste selvstyreejede infrastrukturvirksomheder og flere forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Kontrasten til kommunens øvrige byer er naturgeografisk og socioøkonomisk stor. De erhvervspotentialer, der udnyttes på østkysten og syd for Nuuk, er begrænsede, og kommunen er præget af økonomisk ulighed.

Siden kommunesammenlægningen i 2009 har kommunen været IA-ledet, og partiet genvandt borgmesterposten i april 2021. Kommunens planstrategier omtaler fokus på kerneværdier som bæredygtighed, livskvalitet samt demokrati og service og sektorplanfokus på det kystnære fiskeri, byggebranchen og de ældre. FN’s verdensmål har med tiden opnået større bevågenhed.

I en årrække har kommunen oplevet en kraftig, men ujævnt fordelt befolkningstilvækst, der antages at fortsætte. En del af hovedstadsstrategien er knyttet op på Naalakkersuisuts planer om at udvide den eksisterende lufthavn i Nuuk til en international lufthavn. Kommunen forventer, at det vil tiltrække flere turister, mere erhvervsliv og give flere arbejdspladser til hovedstaden.

I forbindelse med kommunalreformen i 2009 ønskede byerne på østkysten at danne deres egen kommune, men blev afvist med henvisning til, at indbyggertallet er for lavt. Bevæggrunden for at slå de to østkystbyer sammen med Nuuk var og er, at hovedstaden giver et større økonomisk råderum. Den kommunale sammenhængskraft udfordres imidlertid af ujævnt fordelt vækst og af en oplevelse af, at beslutningerne tages meget langt væk.