Luftfart i Grønland | lex.dk

Visualisering af Kalaallit Airports vinderprojekt i Nuuk. Cowi med underrådgiverne Masanti og Zeso Architects vandt i 2018 udbuddet og står for at opføre nye lufthavnsbygninger i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Anlægsarbejdet i Nuuk blev påbegyndt i 2019.

Cowi, Masanti og Zeso Architects, 2021.

Licens: Begrænset anvendelse

Grønlands lufthavne drives af Mittarfeqarfiit, ejet af Selvstyret. Landet har to internationale lufthavne, Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Narsarsuaq, med lange asfalterede baner, der kan modtage transatlantiske fly. Begge er anlagt af USA under 2. Verdenskrig. Kangerlussuaq fungerer som Grønlands primære indfartsvej og internationale lufthavn. Den danner knudepunkt for indenrigsflyvningen, mens Narsarsuaq primært benyttes som lokallufthavn for Sydgrønland og i sommerhalvåret har forbindelse til Danmark.

I 1990’erne blev der i byerne Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Upernavik anlagt kortere asfalterede baner til mindre propelfly. Det samme var tilfældet i bygden Qaarsut med helikopterforbindelse til Uummannaq. Qaanaaq i nord har en grusbane. På østkysten er der en amerikansk anlagt grusbane ved bygden Kulusuk med helikopterforbindelse til Tasiilaq samt bygderne i Ammassalik distrikt. Grusbanen Nerlerit Inaat (Constable Pynt), der blev anlagt af et olieefterforskningsselskab, har helikopterforbindelse til Ittoqqortoormiit. Nerlerit Inaat beflyves alene med fly fra Island. Fra lufthavnene er der helikopterforbindelser til de resterende byer og de fleste bygder. De fleste af disse byer har heliports med tårn, banelys og ventesal, mens de resterende byer og bygderne har mere simple helistop. I 13 bygder har Mittarfeqarfiit ingen faste installationer.

Air Greenland

Air Greenland flyver hele året flere gange om ugen mellem Kangerlussuaq og Københavns Lufthavn, og om sommeren tillige mellem Narsarsuaq og Københavns Lufthavn. Til indenrigslufthavne benytter Air Greenland mindre propelmaskiner, som også benyttes på ruterne til Reykjavik fra Nuuk og Ilulissat. Til øvrige destinationer benyttes helikoptere af forskellig størrelse.

Beflyvningsfrekvensen afhænger af bostedets størrelse. Nuuk har flere daglige forbindelser til flere destinationer, mens de mindre byer og største bygder har forbindelse et par gange om ugen. De mindre bygder med helistop har en ugentlig forbindelse i de perioder, hvor der ikke er skibs- eller bådforbindelse, mens bygder uden helistop ikke har regulær beflyvning.

Selvstyret subsidierer beflyvning af de mindre byer og bygderne. For øvrige ruter benytter Air Greenland intern krydssubsidiering, hvor primært ruten mellem Kangerlussuaq og København og i mindre omfang ruten mellem Nuuk og Kangerlussuaq bidrager til at finansiere ruter med mindre passagerunderlag. Trods tilskud og krydssubsidiering er indenrigsflyvning over længere afstande meget dyrt.

Regularitet

Regulariteten påvirkes af det arktiske vejr, og der er ofte store forsinkelser eller aflysninger. For at udnytte kapaciteten optimalt prioriteres de større destinationer. Derfor er det ikke ualmindeligt, at mindre destinationer ikke beflyves på trods af godt vejr, fordi maskinerne står vejrfast i en af de større byer.

Air Iceland Connect og Norlandair

De eneste andre selskaber med fast rute til Grønland er Air Iceland Connect, der har flyvninger fra Reykjavik til Kulusuk, Narsarsuaq, Nuuk og Ilulissat, samt Norlandair, der har flyvning fra Reykjavik og Akureyri til Nerlerit Inaat.

Ny lufthavnsstruktur

I Nuuk og Ilulissat anlægger Kalaallit Airports International A/S nye og længere landingsbaner (2.200 m), der kan modtage transatlantiske jetfly. Det er intentionen, at begge baner skal stå færdige i 2024. Det er planen, at det selvstyreejede Kalaallit Airports Domestic A/S skal etablere en mellemlang landingsbane (1.500 m) i Qaqortoq til indenrigsfly og mellemstore fly fra Island og Nordamerika. Den forventes ligeledes færdig i 2025.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Infrastruktur

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.