Narsarsuaq betyder »stor slette« og refererer til morænesletten mellem fjorden Tunulliarfik og gletsjeren Kiattuut Sermiat, hvor bygden og lufthavnen Narsarsuaq ligger.
Indbyggertallet har siden midten af 1970’erne været under 200, varierende fra 116 i 2016 til 191 i år 2000. I 2021 var der 138 indbyggere. Tidligere har der været betydelig flere.
Da USA gik ind i 2. Verdenskrig, blev Grønland et vigtigt led i den nordatlantiske luftbro: Fly kunne mellemlande og tanke op på vej fra USA til krigen i Europa. Således påbegyndte den amerikanske hær i sommeren 1941 etableringen af en flyveplads og et hospital ved Narsarsuaq, og de første fly landede i januar 1942. Amerikanerne kaldte flyvepladsen for Bluie West One. Det var det første af en række militære anlæg på vestkysten, hvoraf de primære var navngivet Bluie West One til Bluie West Nine. Det skønnes, at indbyggertallet i Narsarsuaq på sit højeste nærmede sig 2.000.
Efter krigen, i begyndelsen af den kolde krig, benyttede amerikanerne flyvepladsen som bl.a. basehospital for sårede soldater og grønlandske tuberkulosepatienter. Amerikanerne forlod Narsarsuaq i 1958, og faciliteterne blev overdraget til den danske stat. Efter forliset af M/S Hans Hedtoft i 1959 omlagde de danske myndigheder gradvis den transatlantiske passagertransport fra skib til fly, og Narsarsuaq genåbnede allerede i 1959 som civil lufthavn.
Siden genåbningen i 1959 har Narsarsuaq fungeret som Sydgrønlands knudepunkt for fly-, helikopter- og skibstrafik til destinationer som Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, bygder i regionen samt til Kangerlussuaq – senere også Nuuk. Der har med skiftende frekvens og belægning, typisk i sommermånederne, været forbindelse til København og Island. Royal Arctic Line anløber bygden med gods en til to gange om måneden, og Disko Line anløber med passagerer fra regionen i hurtiggående både, alternativt med helikopter, når storisen udelukker sejlads. Air Greenland servicerer Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og nogle af de sydlige bygder med helikopter. Frekvensen er tilpasset flytrafikken.
Bygden er først og fremmest en lufthavn, der drives af Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen). Det gælder forsyning af el, vand og varme samt lufthavn, havn og hotel (Hotel Narsarsuaq). El, vand og varme overdrages gradvis til Nukissiorfiit. De fleste indbyggere er beskæftigede med disse opgaver og en mindre andel med offentlige basisfunktioner som skole, sundhed og dagpleje. Pilersuisoq driver dagligvarebutikken. Turisme, herunder vandrehjem, båd- og helikopterture, beskæftiger en lille andel.
Det private Narsarsuaq Museum har udstillinger om nordboere og amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. Bygdens skole havde i skoleåret 2019/20 seks elever fra 1. til 8. klasse.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) drev i perioden 1959-2017 en bemandet vejrstation og iscentral og driver fortsat, i samarbejde med Tusass (Tele Post Greenland), en radiosondestation i Narsarsuaq.
Der er ikke bro over elven, men der er grusveje til fåreholderstederne mod nord og vest og til bygden Qassiarsuk. Vejforbindelserne kan potentielt føres videre til Narsaq. En evt. vejforbindelse mod syd til Igaliku besværliggøres af stejle fjelde og Qooqqutfjorden.
Det Grønlandske Arboret i og omkring Narsarsuaq er et af de mest omfattende skovgrænse-arboreter i verden og rummer over 100.000 udplantede træer.
Med Inatsisartuts beslutning om at anlægge en lufthavn i Qaqortoq skal Narsarsuaq nedgraderes til heliport, og bygdens fremtid diskuteres intenst ved årsskiftet 2021/22.
Læs mere om Grønlands kommuner og byer
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Kommunerne og byerne
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.