Narsaq, der betyder »sletten«, ligger på en stor, flad græsklædt halvø omgivet af fjorden Tunulliarfik (Eriksfjord) og Ikersuaq (Bredefjord). Byen har 1.392 indbyggere. I sundet vest for byen ligger ofte store mængder isfjelde og mod nordvest det 685 m høje fjeld Qaqqarsuaq.
Narsaqdalen med fåreholderstedet og Kuannersuit (Kvanefjeld) i baggrunden. Af Greenland Minerals LTD/Handout Via Reuters/Ritzau Scanpix, 2020.
Begrænset anvendelse
Narsaq
Narsaq, bykort. 1) Slagteri. 2) Fiskefabrik. 3) Mikrobryggeri. 4) Inuili Food College. 5) Kommunekontor. 6) Folkeskole. 7) Narsaq Museum. 8) Sundhedscenter. 9) Idrætshal. 10) Forsamlingshus.
Befolkningsudviklingen i Narsaq 1960-2021.
Narsaq var tidligere en vigtig fiskerby med rejefabrik. I dag fungerer den som center for forarbejdning af landbrugsfødevarer med slagteriet Neqi og levnedsmiddelskolen Inuili Food College.
Narsaqs historie
Området har været beboet af tidlige inuitindvandringer, men da nordboerne bosatte sig fra år 985, havde det gennem flere hundrede år været affolket. Frem til 1400-tallet udviklede nordboerne en landbrugskultur med en relativt stor befolkning i fjordsystemerne. Mod slutningen af nordboperioden begyndte inuit at komme langt sydpå, og der opstod et kulturmøde. Efter at nordboerne forlod Grønland omkring anden halvdel af 1400-tallet, levede inuit i det ressourcerige område med god fangst, der muliggjorde relativt stor befolkningstæthed. I de følgende århundreder opstod et nyt kulturmøde, først sporadisk med europæiske hvalfangere og siden mere systematisk med koloniseringen.
Op gennem 1800-tallet blev husdyrhold gradvis et supplerende livsgrundlag, primært blandt efterkommerne af Igalikus grundlæggere, den norske købmand Anders Olsen og hans grønlandske hustru Tuperna.
I 1830 etablerede Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) udliggerstedet Nordprøven under kolonien Julianehåb (i dag: Qaqortoq). Navnet blev hurtigt erstattet af det grønlandske Narsaq, også i koloniadministrationen. Omkring 1880 blev der anlagt en anløbsplads og et handelssted med butik i bugten ved Kuukasikelvens udløb. I 1919 var Narsaq Grønlands største udsted med 162 indbyggere.
Fra slutningen af 1920’erne blev fuldtidsfårehold mere udbredt i Narsaq og i Sydgrønland. I 1930 var befolkningstallet vokset til 299.
Under 2. Verdenskrig etablerede USA lufthavnen Bluie West One i Narsarsuaq i bunden af fjorden Tunulliarfik samt en vejr- og telegrafstation, Bluie West Three, ved Simiutaq. Narsaq er placeret midtimellem, og en interaktion med de amerikanske soldater opstod.
Efter 2. Verdenskrig, under moderniseringen, blev Narsaq prioriteret, fordi der var gode besejlingsforhold, mens Qaqortoq oftere var lukket inde af storisen. Desuden var der i fjordene ved Narsaq et godt torske- og rejefiskeri, ligesom byen var center for fårehold.
I 1947 var befolkningen vokset til 434. I 1950 blev Narsaq Kommune oprettet, og Narsaq fik i 1959 status af by.
KGH etablerede en konservesfabrik til rejer og et fåreslagteri i 1951, og der blev bygget 40 boliger til medarbejdere. Ved samme lejlighed blev slagteriet i Qaqortoq nedlagt. I slutningen af 1940’erne blev der etableret ræveavl og fra 1964 til 1969 minkavl – med fiskeaffald fra fabrikken som foder.
For at sikre leverancerne blev der i 1952 anlagt en kaj for mindre fragtskibe, og i 1959 blev fiskefabrikken udvidet med indfrysning af rejer og torskefileter. Hele Sydgrønlands fiskeforarbejdning blev samlet i Narsaq, og fisk og rejer indhandlet i Nanortalik og Qaqortoq distrikter blev sejlet til byen. Fra 1961 var der tilbagegang i indhandling af rejer, og mod slutningen af 1980’erne forsvandt torsken fra de sydgrønlandske farvande.
I 1960’erne og de følgende årtier var der stor byggeaktivitet med 16 private håndværksmestre og 95 ansatte (i 1969), og byen fik heliport i 1966.
Narsaq voksede til 1.835 indbyggere i 1991, men siden er indbyggertallet faldet, særligt som følge af lukningen af rejefabrikken, forstærket af kommunesammenlægningen i 2009, hvor administrative jobs flyttede til Qaqortoq.
Uran i Kuannersuit
I 1956 blev der fundet uran i Kuannersuit (Kvanefjeld) ca. 8 km nord for Narsaq, og der blev foretaget flere prøveboringer. Kuannersuit indgik i de danske planer om at udvikle atomkraft, forstærket af oliekrisen i 1973, samt i opbygningen af forsøgsanlægget Risø ved Roskilde Fjord. Fundet af uran var medvirkende til, at de danske myndigheder ville udvikle Narsaq, og forventningen var, at de ansatte ved en kommende uranmine skulle bo og leve i byen. I perioden havde flertallet af byens borgere store forventninger til projektet.
Den internationale modstand mod atomvåben og atomkraft satte gradvis en stopper for intentionerne om dansk atomkraft, og den folkelige modstand blev forstærket af reaktornedsmeltningen på Tremileøen i USA i 1979. I 1984 vedtog Folketinget, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning, og efterforskningen ved Kuannersuit blev indstillet. Inatsisartut vedtog i 1988 en nultolerance for at bryde uran, hvilket indebar, at malm ikke må indeholde mere uran end den naturlige baggrundsstråling.
Det australske selskab Greenland Minerals and Energy fik i 2007 licens til at søge efter sjældne jordarter i Kuannersuit – med uran som biprodukt. Det udløste en langvarig debat om miljø versus arbejdspladser og indtægter til at finansiere en grønlandsk selvstændighed. Først blev nultolerancen ophævet i 2013, og efter valget i 2021, med et klart flertal i Inatsisartut imod Kuannersuitprojektet, blev en ny og lidt mindre restriktiv nultolerance vedtaget. Den nye lov gør minedrift ved Kuannersuit usandsynlig, og et juridisk efterspil udestår mellem mineselskabet og Selvstyret.
De mange års diskussioner for og imod uran og arbejdspladser versus beskyttelsen af natur og miljø og udvikling af landbrug, turisme og fiskeri har været opslidende for befolkningen i Narsaq.
Narsaqs infrastruktur
Grønlands Tekniske Organisations (GTO) fokus på Narsaq har betydet en god infrastruktur; en stor del af vejene er asfalterede, vandforsyningsnettet er godt, og der er stort set fuld kloakering af byen. Elektriciteten kommer fra vandkraftværket Qorlortorsuaq, som også forsyner Qaqortoq, men værket har endnu ikke kapacitet til elbaseret opvarmning af boliger i Narsaq.
Royal Arctic Line anløber byen ugentligt med forsyninger. Disko Line har dagligt passagertransport med mindre skibe til Narsarsuaq og Qaqortoq og et par gange ugentligt til de nærliggende bygder – der er dog udfordringer med kapaciteten. Air Greenland har et par gange om ugen helikopterforbindelse til Narsarsuaq og Qaqortoq.
Erhverv i Narsaq
I dag er Narsaq centrum for fødevareforarbejdning i Sydgrønland. Slagteriet Neqi A/S har ca. 80 medarbejdere i slagtesæsonens tre måneder og ca. 25 resten af året. Ud over fåreavl findes i Narsaq Grønlands største kvægavler, der i 2004 begyndte med tre kvæg af den irske dexterrace i Narsap Ilua. Ud af omkring 250 stykker kvæg sendte avleren 58 dyr til slagteriet i 2020.
Af lokale erhvervsinitiativer er bl.a. bryggeriet Greenland Brewhouse, etableret i 2008 og nu overtaget af Qajaq Beer, levnedsmiddelskolen Inuili Food College Greenland med ca. 25 medarbejdere, og Royal Greenlands fabrik, der primært indhandler torsk og rogn, beskæftiger op til ti medarbejdere. Herudover er den primære beskæftigelse i Narsaq offentlig forvaltning og service.
Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer med arbejdssted i byen Narsaq, bygderne samlet i Narsaq distrikt og hele Grønland, 2020. Som det fremgår af figuren, er der ikke registreret nogen inden for kategorien »Land- og skovbrug og relateret industri« i bygderne, selv om Narsaq er det distrikt med flest fåreholdere. Det skyldes, at fåreholderstederne ligger uden for bygdernes administrative grænse, mens bygderne Qassiarsuk og Igaliku med skole, butik, sundhedsstation mv. fungerer som servicecentre for de omkringliggende fåreholdersteder. Qassiarsuk og Igaliku har tilsammen 108 indbyggere, mens lufthavnsbygden Narsarsuaq har 138 indbyggere eller 56 % af distriktets samlede bygdebefolkning (2021). Langt den overvejende beskæftigelse i Narsarsuaq er relateret til driften af lufthavnen, hvorfor branchen »Transport og godshåndtering« bliver uforholdsmæssigt stor for distriktets bygder.
Videre læsning
Læs mere om Grønlands kommuner og byer
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Kommunerne og byerne
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.