Biodiversitet og naturforvaltning i Grønland

Der findes i Grønland adskillige overvågningsprogrammer, som følger ændringer i naturen: Fra 25 målestationer samt data fra fly og satellitter overvåger PROMICE Indlandsisens massebalance med fokus på isranden. Observationerne omfatter målinger af afsmeltning, klima og isbevægelse, og de formidles til offentligheden gennem polarportal.dk. PROMICE ledes af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med DTU og Asiaq (Grønlands Forundersøgelser).

GEM (Greenland Ecossytem Monitoring) er et overvågningsprogram, der skal dokumentere klimaændringer i Grønland og deres effekter på økosystemer, herunder biodiversiteten og drivhusgasser. GEM, der har rødder tilbage fra 1996, blev startet op ved Zackenberg forskningsstation. Siden er programmet udvidet til at omfatte Kobberfjorden ved Nuuk (2005-07) og Arktisk Station på Qeqertarsuaq (Disko) (2016-18). Programmet koordineres af Aarhus Universitet i samarbejde med Grønlands Naturinstitut, Asiaq, Københavns Universitet, GEUS og DTU. Grundtanken er løbende at måle og dokumentere klimaændringerne i Grønland samt deres effekter på det samlede økosystem, herunder biodiversiteten og drivhusgasserne.

Den nuværende forskning og miljøovervågning bygger på traditioner med rødder tilbage til botanikeren Morten Porsild, som var initiativtager til den første forskningsstation i Grønland, Arktisk Station, i 1906. Her var fokus på vigtigheden af forskning tæt på et lokalsamfund og året rundt.

Naturen forvaltes gennem beskyttelse af naturområder og arter, regulering af udnyttelsen af levende ressourcer samt regulering af aktiviteter, som påvirker naturen negativt. Beskyttelsen af naturområder inkluderer fredede områder udpeget ved fredningsbekendtgørelser, fredning af bestemte lokaliteter, der er vigtige for bestemte arter (fx fuglebeskyttelsesområder, havfuglekolonier, landgangspladser for hvalros, isbjørnes hi-områder og områder lukket for fiskeri eller brug af fiskemetoder, der skader havbunden), beskyttelse af bestemte naturtyper og arter, hvor end de forekommer (fx varme kilder, saltsøer, fredede arter), områder med restriktioner relateret til råstofaktiviteter samt beskyttelseslinjer langs kyst, elve, varme kilder og saltsøer.

Udnyttelsen af de levende ressourcer (fx skaldyr, fisk, fugle og pattedyr) reguleres af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om Fiskeri (samt efterfølgende ændringer) og Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om Fangst og Jagt (samt efterfølgende ændringer), mens udnyttelsen af genetiske ressourcer reguleres af Inatsisartutlov nr. 3 af 3. juni 2016 om Udnyttelse af Genetiske Ressourcer og Aktiviteter i Forbindelse dermed. Underliggende bekendtgørelser giver myndigheder mulighed for at fastsætte begrænsninger og betingelser for udnyttelsen, fx i form af kvoter og jagttider.

Den grønlandske natur påvirkes også direkte eller indirekte af aktiviteter i andre lande. Global udledning af drivhusgasser og anden forurening påvirker økosystemer og arter. Forurening kan komme hertil luftbåret eller med havstrømme og kan opkoncentreres gennem fødekæden. Nogle langtransporterede tungmetaller ender således i flere af de arter, der spises i Grønland, herunder stoffer, der er kendt for at påvirke menneskers sundhed og indlæringsevne, bl.a. kviksølv og cadmium.

Uventede resultater fra flybårne undersøgelser i 1970’erne viste, at luften over Grønland var forurenet, og at forureningstilstanden i den arktiske atmosfære krævede faste målestationer. Projektet SAGA (Studier af Aerosoler i Grønlands Arktis) begyndte i 1979 og omfattede fire stationer inklusive Station Nord i Nordøstgrønland.

Resultaterne viste overraskende, at det nordlige Grønland hvert år modtager en kraftig sæsonbetinget forurening. Koncentrationerne af svovl og tungmetaller i marts-april havde et udpræget maksimum, som ved Station Nord langt overstiger niveauerne i Danmark.

Det blev klart, at forureningen i Nordøstgrønland stammede fra atmosfærisk langtransport fra by- og industriområder i Rusland og Europa. Monitoreringen af atmosfærens indhold og atmosfærisk nedfald og dets betydning i de arktiske fødekæder er fortsat et centralt omdrejningspunkt i den nuværende forskning ved Villum Research Station/Station Nord.

Grønland deler også mange udnyttede bestande med andre lande, fx nogle arter af fisk, havpattedyr og fugle. En bæredygtig udnyttelse af disse bestande kræver derfor, at den samlede udnyttelse er bæredygtig på tværs af de lande, der udnytter den enkelte bestand. Det er en af årsagerne til, at Grønland deltager aktivt i det internationale samarbejde på natur- og miljøområdet, bl.a. i Biodiversitetskonventionen, i Arktisk råds arbejdsgrupper samt i internationale, multi- og bilaterale aftaler og samarbejder inden for fiskeri og fangst, fx Den Internationale Hvalfangstkommission og fiskeriorganisationer.