Klimaet i Grønland

Tidligt i den grønlandske kultur optræder en usynlig verden for mennesker befolket af inuat – væsener eller tilstande, der styrer vilkårene i den fysiske verden. Vejrets inua var kendt som et uberegneligt væsen, der vanskeliggjorde fangst ved at frembringe storme og omskifteligt vejr. Med de bjergrige kyststrækninger, dybe fjorde og vandrende lavtryk er omskifteligt vejr en del af Grønland. I dette afsnit beskrives regionale forskelle i landets klima med fokus på perioden ca. 1873 og frem, hvorfra der er systematiske klimamålinger.

Siden slutningen af 1700-tallet har en række institutioner indsamlet klimadata af høj kvalitet, og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) offentliggør i dag deres observationer årligt med tidsserier tilbage til 1784 for Nuuk.

Efter 1870 blev målingerne mere pålidelige, bl.a. takket være videnskabsmanden H. Rink.

Flere nationale og internationale organisationer samarbejder i dag om klima og økosystemmonitorering i Grønland, hvoraf DMI og Asiaq (Grønlands Forundersøgelser) har ansvaret for klimamålinger i kystregionerne. I alt er der omkring 100 automatiske klimastationer fordelt i landet, der dækker landets klimatiske regioner. Siden 1970’erne er satellitmålinger blevet stadig vigtigere for målinger af klima og det fysiske miljø. Især ændringer af overfladen, fx højden af gletsjeris, vegetationsdække og havisdække, bliver overvåget nøje.