Billedet til venstre: H. Rink fotograferede i august 1867 området omkring Kobbefjord sydøst for Nuuk og farvelagde efterfølgende fotografierne manuelt. Til højre ses Sebastian Marker Wesths fotografi af samme lokaliteter 151 år senere. Billedet er taget i retning af Qaqqarsuaq. Bemærk bl.a. tilbagetrækningen af gletsjere i løbet af tidsperioden samt tendensen til en øget bevoksning.

.

Billedet til venstre: H. Rink fotograferede i august 1867 området omkring Kobbefjord sydøst for Nuuk og farvelagde efterfølgende fotografierne manuelt. Til højre ses Sebastian Marker Wesths fotografi af samme lokaliteter 151 år senere. På billedet fra 2018 ses Kobbefjordens bund til højre i billedet. Bemærk bl.a. tilbagetrækningen af gletsjere i løbet af tidsperioden samt tendensen til en øget bevoksning.

.

Tidligt i den grønlandske kultur optræder en usynlig verden for mennesker befolket af inuat – væsener eller tilstande, der styrer vilkårene i den fysiske verden. Vejrets inua var kendt som et uberegneligt væsen, der vanskeliggjorde fangst ved at frembringe storme og omskifteligt vejr. Med de bjergrige kyststrækninger, dybe fjorde og vandrende lavtryk er omskifteligt vejr en del af Grønland. I dette afsnit beskrives regionale forskelle i landets klima med fokus på perioden ca. 1873 og frem, hvorfra der er systematiske klimamålinger.

Siden slutningen af 1700-tallet har en række institutioner indsamlet klimadata af høj kvalitet, og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) offentliggør i dag deres observationer årligt med tidsserier tilbage til 1784 for Nuuk.

Efter 1870 blev målingerne mere pålidelige, bl.a. takket være videnskabsmanden H. Rink.

Flere nationale og internationale organisationer samarbejder i dag om klima og økosystemmonitorering i Grønland, hvoraf DMI og Asiaq (Grønlands Forundersøgelser) har ansvaret for klimamålinger i kystregionerne. I alt er der omkring 100 automatiske klimastationer fordelt i landet, der dækker landets klimatiske regioner. Siden 1970’erne er satellitmålinger blevet stadig vigtigere for målinger af klima og det fysiske miljø. Især ændringer af overfladen, fx højden af gletsjeris, vegetationsdække og havisdække, bliver overvåget nøje.

Projektioner for Grønlands fremtidige klima

Frem mod år 2100 forventes klimaforandringer at tiltage globalt. Det arktiske område forventes som helhed at opleve en forstærket temperaturstigning, primært pga. en tilbagesmeltning af havis og deraf afledte effekter. Over både isfrie og gletsjerdækkede områder forventes temperaturen at stige, om end den sydøstlige del muligvis vil opleve en afkøling på grund af svækkede kolde havstrømme. Idet en varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp, forventes en opvarmning i Grønland at medføre en øget efterårs- og vinternedbør og hyppigere ekstreme og uforudsigelige vejrhændelser.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klima

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig