Klimaforskning på Indlandsisen | lex.dk

Større og mindre spalter og huler i Indlandsisen er almindelige og er et resultat af, at isen bevæger sig og sprækker op. Nogle spalter uddybes af smeltevand og medfører meget lange og dybe spalter, der er farlige, og som altid har været en udfordring for ekspeditioner på Indlandsisen. I nyere tid smelter isen hurtigere, hvilket har medført flere spalter, særligt langs Indlandsisens rand. Her ses professor i glaciologi Alun Hubbard på feltarbejde 175 m under Indlandsisens overflade.

Lars H. Ostenfeld, 2021.

Licens: Begrænset anvendelse

Vand, luftbobler og støv i Indlandsisen repræsenterer en klimahistorie mere end 100.000 år tilbage – fra dengang isen faldt som sne. Her viser professor ved Niels Bohr Institutet Dorthe Dahl-Jensen en iskerne til daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Uddannelses- og forskningsministeriet, 2018.

Licens: Begrænset anvendelse

Indlandsisen indeholder vigtige informationer om fortidens klima. Hvert år falder der sne på isen. Årlagene af sne presses langsomt sammen til is og synker ned i iskappen, og isen består således af vandrette årlag. Indlandsisen er hele tiden i bevægelse, og det tager i gennemsnit 10.000 år, fra et snefnug lander på Indlandsisens centrale dele, til sne er blevet til is og er blevet ført med isens flydning ud til randen for at afsmelte eller for at blive ført videre ud i havet som et isbjerg. Ved bunden er isen op til 1 mio. år gammel, men den nederste is er så sammentrykket og opblandet, at den indtil videre ikke er fundet i stratigrafisk orden ældre end 130.000 år tilbage i tiden.

Indlandsisen er en enestående kilde af information omkring fortidens klima, ikke mindst på grund af den lange klimaserie og den høje tidslige opløsning.

Iskerneboringer

Ved at bore en 3 km lang iskerne i den centrale del af Grønland kan klimaet kortlægges med årlig præcision. Man kan bl.a. se, at klimaet har skiftet mellem istider og mellemistider.

I den forrige mellemistid, Eem-mellemistiden for 115.000 til 130.000 år siden, var der 5 °C varmere i Grønland end nu, og der var stadig meget is. Ud fra målinger på den gamle is og ud fra det forhold, at der er is fra Eem-mellemistiden i alle iskerner boret i både Syd- og Nordgrønland, skønnes det, at iskappen var 20 % mindre i den varme Eem-periode end nu.

Under istiden har der været 25 begivenheder af 1.000 til 3.000 års varighed, hvor temperaturen over Grønland i løbet af 100 år pludselig er steget med 7 °C til 15 °C for derefter langsomt at falde igen. Klimarekonstruktionerne viser, at der har været skiftende klima tilbage i tiden. Målinger af drivhusgasser i de indesluttede luftbobler i isen viser imidlertid, at der ikke har været perioder, hvor koncentrationen af kuldioxid har været højere end 300 ppm og altså ikke i nærheden af de koncentrationer på over 400 ppm, der ses i nyere tid.

Videnskabelig udforskning i et historisk perspektiv

Med koloniseringen af Grønland i begyndelsen af 1700-tallet begyndte en indsamling af viden om landets mennesker og natur. Missionæren Hans Egede blev den første historiefortæller med udgivelsen af Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel-Historie i 1741, som regnes for at være den første egentlige naturgeografiske og etnografiske dokumentation af livsvilkårene i Grønland. Pioneren inden for faunaen var missionæren Otto Fabricius, der i 1780 udgav sin Fauna Groenlandica.

Den første, som foretog en systematisk undersøgelse af mineralerne, var den tyske geolog Karl Ludwig Giesecke, og arbejdet blev fortsat af geologen H. Rink. Geologien er blevet suppleret med zoologiske og botaniske undersøgelser, og også kortlægningen af landet er fortsat med moderne hjælpemidler. Under Lauge Kochs ekspeditioner fra 1920 til 1940’erne anvendtes for første gang flyfotografering. De geologiske undersøgelser har siden 1946 været organiseret af Grønlands Geologiske Undersøgelse (som senere blev en del af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Undersøgelser af havet og dyrelivet i havet er gennemført siden 1879, og de har haft afgørende betydning for udviklingen af hovederhvervet fiskeri. Siden 1946 blev denne forskning organiseret i Grønlands Fiskeriundersøgelser, som i 1995 blev en del af Grønlands Naturinstitut.

For at støtte den videnskabelige forskning i Grønland nedsatte den danske regering i 1878 Kommissionen for Ledelsen af de Geologiske og Geografiske Undersøgelser i Grønland, der i 1931 blev afløst af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Siden 1879 har disse organisationer udsendt det monumentale værk Meddelelser om Grønland, hvori resultater af forskningen inden for alle fagområder er blevet offentliggjort.

Dansk Polarcenter, der blev oprettet i 1989, fungerede i samarbejde med Grønlands daværende Hjemmestyre som sekretariat og medkoordinator for de videnskabelige undersøgelser i Grønland, indtil centeret blev nedlagt i 1988.

Siden slutningen af 1800-tallet er der foretaget systematiske meteorologiske observationer i Grønland, som er af stor betydning for klimaforskningen og for europæiske vejrprognoser. Borekernerne fra Indlandsisen, som er hentet op siden 1980, har været epokegørende for den internationale forståelse af fortidens klimasvingninger.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klima

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.