Ferske vande i Grønland

Grønland rummer ufatteligt store mængder ferskvand. Vand fosser ned fra klippevægge, samles i bække, damme og større søer og løber til sidst ud i havet. Elvmundinger med rødt, brunt og klart vand leverer året rundt kolossale mængder vand til havet. Afsmeltning fra de mange gletsjere om sommeren og nedbøren igennem hele året er den direkte årsag. I dale og på sletter er der gennem tiderne dannet et netværk af vandløb, hvor nedbør og smeltevand samler sig i mindre bække, som igen samler sig i større elve, der munder ud i havet.

Mange elve og bække løber gennem mere stillestående vandområder og former undervejs en række økosystemer baseret på ferskvand. Disse inkluderer kær, damme, søer og elvudposninger, som hver er karakteriseret ved fysisk-kemiske forhold, der igen giver grundlag for en særlig sammensætning af planter og dyr.

På grund af vidt udbredt permafrost og grundfjeld er nedsivning af vand mange steder begrænset, hvilket øger den overfladenære afstrømning og betinger, at grundvand stort set er fraværende. Derfor samles vandet på overfladen og udgør et betydeligt element i økosystemet.

De ferske vande påvirkes af den klimatisk bestemte afstrømning af smeltevand fra sne og is med dets indhold af opslæmmede mineralske partikler og opløste uorganiske salte. Der kan desuden tilføres organisk materiale fra planter og mikroorganismer i områder med vegetation, som støder op til søer og vandløb. Overordnet set er ferskvandssystemerne dog typisk fattige på næringsstoffer. Samlet betyder det, at ferskvandssystemerne er hyppige og konstant påvirkes af vejrmæssige forhold, landskabets form samt de processer, som foregår i landskabet.