Der losses isskosser til brug til drikkevand for Upernavikborgerne. Hovedparten af drikkevandet i Grønland produceres af smeltevand, der opsamles i drikkevandssøer eller tages direkte fra elve, men der anvendes også i nogen grad stadig isskosser. De smeltes i smelteværker, hvilket er en meget dyr produktionsform, som koster mere end 600 kr. pr. m3. Foto fra 1963-65.

.

I langt de fleste byer og bygder anvendes vand fra søer og elve til drikkevand, efter at det er blevet filtreret og UV-belyst eller tilsat klor. I byerne kan vandet drikkes direkte fra hanen, men i mange bygder skal borgerne selv hente vand til husholdningen fra et taphus.

I Nordgrønland er det meget tørt og koldt om vinteren; her fryser overfladevandet fuldstændig til, så det ikke er muligt at hente vand fra søer og elve. Hvor der ikke er nok overfladevand til at forsyne borgere og industri, bliver drikkevandet lavet ved afsaltning af havvand og afsmeltning af isskosser. Det kan som i Qaanaaq medføre, at der i vinterperioden kan være problemer med at opretholde en god vandforsyning.

Alle søer og elve, der benyttes til drikkevand, bliver beskyttet af en vandspærrezone, et område, hvor der er bestemmelser for, hvilke aktiviteter der må foregå.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig