Alle installationer så som vand, afløb og strøm til diverse bygninger i Grønland er nødvendigvis placeret frit oven på klipper og fjeld. Installationerne er, hvis det er vand og afløb, forsynet med varme så de ikke fryser til. Her er der tale om el installationer.
.

De fleste byer er mere eller mindre kloakerede, men i alle byer findes der beboelsesområder uden kloak. I de større byer har en del ukloakerede boliger en slamtank, der tømmes med slamsuger. De resterende husstande benytter tørkloset (posetoiletter), der tømmes af natrenovationen. I de mindre byer og bygderne er størstedelen af boligerne ukloakerede. På landsplan benytter ca. en fjerdedel af husstandene tørkloset.

Der er ingen renseanlæg i Grønland, så spildevand ledes urenset i havet. Størstedelen af boliger uden kloak eller slamtank leder det grå spildevand fra køkkenvask, evt. bad og vaskemaskine ud til terræn.

Kommunerne har ansvaret for spildevandshåndtering, mens Nukissiorfiit har ansvaret for vandforsyning. Kompetencedelingen er medvirkende til den begrænsede kloakering i flere byer. Eksempelvis har kommunen ikke kloakeret Upernavik by med 1.100 indbyggere, fordi Nukissiorfiit ikke leverer tilstrækkeligt vand til drift af et kloaknet.

Forurening og spildevand

Befolkningen bor langs kysten, hvorfra spildevand ledes gennem kloakker direkte til havet. Bygderne og dele af byerne er ikke kloakeret, og her indsamles toiletaffald og tømmes i havet, mens det grå spildevand (køkken og vask) ledes til grøfter og dræn eller ud på terræn. Enkelte steder kan dette lede til eutrofiering (næringsbelastning) af bynære søer.

Nalunnguarfiup Tasia (Spejdersøen) i Sisimiut er fx et sted, hvor udsivning fra den omliggende bebyggelse og fra hundehold har givet anledning til opblomstring af store mængder trådformede alger.

I forbindelse med landbrug i Sydgrønland bruges anseelige mængder kunstgødning, og udvaskning af næringsstoffer til vandløbene giver anledning til lokale eutrofieringsfænomener som forekomst af mængder af trådalger i vandløbene.

Affaldshåndtering

Affaldshåndtering er en kommunal opgave. Alle steder bliver affald indsamlet og midlertidigt eller permanent deponeret på dumpen (affaldsdeponi). Nogle større byer og enkelte bygder har forbrændingsanlæg af ældre dato. Flere steder gennemføres lejlighedsvis planlagte afbrændinger af dumpen. Der kan opstå selvantændelse i affaldet, hvilket kan give sundhedsskadelig røg. På grund af stærk blæst og dyr, der roder på dumpen, ses der ofte affald spredt i naturen og havet.

Det tilstræbes alle steder, at miljøfarligt affald og metalskrot sendes til behandling i Danmark. I 2019 blev det fælleskommunale affaldsselskab ESANI etableret. ESANI vil bygge nye og større forbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut som erstatning for alle eksisterende, og det er planen at sejle alt forbrændingsegnet affald til Nuuk og Sisimiut. Avannaata Kommunia i nord har valgt ikke at indgå i ESANI og vurderer, at affaldstransporten bliver for omkostningstung og kompliceret med kommunens mange mindre bosteder, der ikke kan besejles dele af året.

Ifølge Selvstyrets Affaldshandlingsplan 2020-2031 fra 2020 skal deponi udfases, og fra 2024 skal emission fra affaldsforbrænding overholde EU’s krav.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Infrastruktur

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig