Landbrug og husdyrhold i Grønland har rødder tilbage til nordboerne. For mere end 1.000 år siden kom Erik den Røde og hans efterfølgere fra Island og medbragte en nordisk bondekultur. Husdyrene sikrede nordboerne uld til deres tøj og mælk til produktion af smør og ost. En kombination af husdyrhold og fangst blev grundlaget for nordboernes liv i ca. 500 år. I Sydgrønland og i de indre fjordområder i Nuukområdet, ofte helt op til Indlandsisens rand, fandt nordboerne et mildt klima og gode græsningsarealer. Man finder stadig mange vidnesbyrd fra dette tidlige husdyrhold i form af stalde, vandingskanaler og dyrefolde. Nordboerne forsvandt helt i løbet af 1400-tallet.
Der høstes kinakål på forsøgsstation Upernaviarsuk nær Qaqortoq. Af Mads Phil/Visit Greenland, 2015.
Begrænset anvendelse
Landbrug i Grønland
Arkæologer på arbejde ved en nordbo-boplads i Nuuk Fjord. Nogle nordbo-bopladser er svære at finde, da de er overgroet af en øget vækst af primært pil.
Får på vej til slagteri i 1939 nær Qaqortoq. De grønlandske får er importeret fra Færøerne og Island samt i meget begrænset omfang fra Skotland, England og Norge. De grønlandske får tilhører racen nordisk korthalefår.
Får i Inneruulalik. Om sommeren går fårene på fjeldet og lever af den naturlige vegetation. Det er en traditionel form for fårehold, der kan spores tilbage til nordboernes bosættelser i Grønland for mere end 1.000 år siden.
Landbrugsdriften efter nordboerne
Den nuværende landbrugsdrift har haft en langsom start, siden nordboerne forsvandt. Hans Egede var den første, som indførte husdyr, bl.a. får, nær Nuuk. I 1783 grundlagde nordmanden Anders Olsen og hans grønlandske kone Tuperna en landbrugskultur i Igaliku baseret på kvæghold og fangst. Det initiativ udviklede sig til en livsstil, hvor folk med inuitbaggrund for en tid blev husdyrholdere.
Husdyrhold
I begyndelsen af 1900-tallet fik landbruget på grund af svigtende fangstmuligheder en renæssance. Den grønlandske præst Jens Chemnitz indførte i 1906 får fra Færøerne til den tidligere herrnhutmissionsstation Narsarmijit (Frederiksdal). Forsøget fik en lovende begyndelse. Grønlands Styrelse fattede interesse for mulighederne, og i 1915 indførte fåreavlsbestyrer Lindemand Walsøe 180 får fra Island til Qaqortoq (Julianehåb). Derefter gik udviklingen hurtigt. Samme år oprettede Grønlands Styrelse en fåreavlsstation i Qaqortoq.
Fåreavlsstationen (i dag: Forsøgsstationen ved Upernaviarsuk) har lige siden haft til formål at uddanne og understøtte fåreavlere med ny viden, finansiere opstart af nye bedrifter og tilbyde løbende rådgivning. På samme sted, som Erik den Røde havde gjort i 980’erne, placerede den grønlandske fåreavlspioner Otto Frederiksen i 1924 den første fåreavlsgård i Qassiarsuk (tidligere Brattahlíð) ved bredden af fjorden Tunulliarfik kun 12 km fra Indlandsisen.
Om sommeren blev græsmarkerne nærmest bebyggelsen (de såkaldte hjemmemarker) friholdt for græsning, mens får, geder og køer var henvist til den naturlige vegetation i fjeldene. I sensommeren kunne man så høste hjemmemarkerne til vinterbrug.
At holde husdyr i Sydvestgrønland var og er fortsat begrænset af vinterens længde, og hvor meget vinterfoder man kan få i hus. Såvel i middelalderen som frem til nyere tid anvendte man kun husdyrgødning. I dag anvender man derudover kunstgødning til hjemmemarkerne samt kraftfoder til supplerende vinterfoder.
Landbrugsdriften i dag
Klimaet har været afgørende for landbrugets udvikling siden nordbotiden. I perioden fra 1927 til 1960 steg antallet af får i Sydgrønland fra ca. 5.000 til ca. 50.000 moderdyr. En bemærkelsesværdig stigning – ikke mindst fordi klimaet i samme periode var præget af både opvarmning og afkøling. Der var således enkelte meget hårde vintre i perioden, hvor bestanden blev stærkt reduceret.
Det er nu et lovkrav, at alle dyr skal opstaldes og fodres om vinteren, og siden 1980’erne har antallet af moderdyr ligget stabilt på omkring 20.000 moderfår. I dag er der ca. 50.000 dyr på sommergræs.
Af de mere end samlet ca. 1.000 ha dyrket land (i 2014) bliver de 99 % brugt til produktion af flerårigt græs og enårigt grønfoder til vinterfoder. De resterende 1 % af det dyrkede areal anvendes væsentligst til kartofler. Mere end 242.000 ha er udlagt som naturlige sommergræsningsarealer i fjeldet.
Organisering og rådgivning af landbruget
Oprindelig var fåreholderne organiseret i mindre foreninger, men i 1951 blev Savaatillit Peqatigiiffiit Suleqatigiissut (De Samvirkende Fåreholderforeninger) dannet, og den har siden været landmændenes interesseorganisation med kontor i Qaqortoq. SPS varetager vigtige opgaver i forbindelse med de årlige prisforhandlinger om kødpriser, foderstofindkøb, kommunikation med offentlige myndigheder og den årlige generalforsamling, der samler stort set alle i erhvervet. Selvom fåreavl fylder mest, varetager SPS alle områder inden for landbruget.
I dag er Det Grønlandske Landbrugsråd et rådgivende organ for Naalakkersuisut (Grønlands regering). De afgiver udtalelser om nye tiltag for regulering af landbruget og rådgiver landbrugserhvervet om økonomiske støtte- og udviklingsordninger.
Konsulenttjenesten for Landbrug i Qaqortoq er den offentlige rådgivningstjeneste for landbrug og driver forsøgsarbejde i Upernaviarsuk. Forsøgsstationen og landbrugsskolen i Upernaviarsuk er organiseret under levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq.
Det fremtidige landbrug
Ændringer i klimaet kan betyde, at nye marker og måske helt nye egne i Grønland kan komme i spil i forhold til landbrugsdrift. Der er naturgivne usikkerheder forbundet med vurdering af mulighederne for et fremtidigt landbrug. Det gælder særligt i forhold relateret til nedbør. I flere år har manglende nedbør om sommeren medført udtørring og en ringe høst. Hertil kommer, at jordbunden mange steder er grovkornet og dermed dårlig til at holde på vandet, og af samme grund har mange landbrug etableret vanding om sommeren. Jorden er desuden de fleste steder næringsfattig, så kalkning, gødning med både husdyrgødning og kunstgødning samt vanding er en forudsætning for en øget landbrugsproduktion. Dertil kommer udfordringer med nye ukrudtsarter og skadedyr.
Fåreavl er ikke den eneste mulighed for husdyrhold. Kvæg og rensdyr er foreløbig blevet indført som en nicheproduktion af kød og måske kommerciel mælkeproduktion på sigt. Dertil kommer dyrkning af kartofler og majroer, specielt i Sydgrønland. Generelt har landbrugserhvervet gode muligheder for en fremtidig positiv udvikling i Sydgrønland, hvor nye produkter og idéer presser sig på.
Brugsretten til landbrugsjorden
Land i Grønland er fælleseje. Der findes ingen egentlig privat ejendomsret, derimod er der tale om individuel brugsret til jord tilknyttet de enkelte gårde. Det betyder, at de enkelte bedrifter og Grønlands Selvstyres sektorstyring er meget nært forbundet. De sidste 20 år er det dyrkede areal steget med knap 30 %, mens antallet af bedrifter er reduceret med 20 %. Tendensen ses mange steder: De rentable bedrifter vokser i størrelse og understøttes af forskellige biindtægter, fx turisme, entreprenørvirksomhed, fiskeri og jagt, som kombineres med landbrugsdrift.
Udfordringer ved at opdyrke nye jorder
Mangel på god landbrugsjord har altid været og er fortsat en betydelig udfordring. Omkostningerne ved at rydde krat og fjerne sten for at anlægge marker er omfattende. Dertil kommer, at både dræning og vanding i kombination med gødning og kalkning ofte er nødvendigt. I dag støttes landbrugserhvervet betydeligt i form af støtte til anlæg af nye marker, indkøb af nye stalde og vandingsanlæg samt et tilskud pr. dyr, ganske som det er tilfældet med megen landbrugsproduktion i andre dele af verden. Til gengæld leveres kød, uld og planteprodukter til det grønlandske samfund, hvorved selvforsyningsgraden styrkes. Fremtiden må vise, om fåreholdet som følge af et varmere klima vil forskyde sig nordpå.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskaber i Grønland
Læs videre om
- Nordboerne
- Flora og fauna på land
- Grønlands landbaserede erhverv
- Bosteder med landbrug i Grønland
- Træplantning i Grønland
- Havebrug i Grønland
- Kujataa – Landbrug på randen af Indlandsisen
Læs også om
- Klimaet i Grønland
- Biodiversitet og naturforvaltning i Grønland
- Grønlands isfrie landskaber
- Grønlands geologi
- Ferske vande i Grønland
- Grønlands landskaber
Se alle artikler om Kulturlandskaber
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.