Grønland er en ø med en meget karakteristisk facon. Når landets geologi skal beskrives, er det vigtigt at skelne mellem, hvornår det handler om landskaber, hvornår det handler om de materialer, bjergarter, fjeldene er lavet af, og hvornår det handler om, hvor det materiale, som bjergarterne er lavet af, kom fra. Alt dette hænger også sammen med, hvornår og hvordan Grønland blev en ø.
Sedimentære lag aflejret på havbunden for mere end 3.700 mio. år siden. Af Christian Knudsen, 2005.
Begrænset anvendelse
Grønlands geologi
Det grønlandske grundfjeld er domineret af stærkt deformerede bjergarter dannet 20-30 km nede i jordskorpen under nu nederoderede bjergkæder. Størstedelen af grundfjeldet er dannet for mere end 2.800 mio. år siden, bl.a. som her ved Danmarkshavn, hvor bånd af gnejs ses. Landområdet syd for Arsuk er en tilbygning dannet for ca. 1.800 mio. år siden.
Rødfarvede lag af sand og mudder ved Carlsberg Fjord i Østgrønland. For ca. 200 mio. år siden satte store planteædende dinosaurer deres fodspor i et fugtigt mudderlag. De forstenede fodspor og skeletrester af de store dinosaurer findes nu indlejret i klipperne og fortæller om et helt andet Grønland i en fjern fortid.
Grønlands dybe strukturer
Landet ligner i grove træk en kæmpe isvaffel med spidsen mod syd. Øst- og vestkysten danner vaflens spidse vinkel, mens Nordkystens danner en stump vinkel med spidsen ud mod Det Arktiske Ocean.
Lader man øjet løbe op langs de to »vaffelkyster« mod øst og vest, kan man hurtigt notere sig, at langt de fleste fjorde, dale og gletsjere langs vestkysten er orienteret nordøst-sydvest, nogenlunde parallelt med landets nordvestkyst og Nares Strædet mod Canada. Tilsvarende er fjordene orienteret nordvest-sydøst langs østkysten, nogenlunde parallelt med den østlige nordkyst.
Det hænger sammen med kontinentalpladekollisioner, der skete for mellem 1.900 og 1.700 mio. år siden: En oceanplade sydfra skød sig ind under det, der skulle blive til Grønland, og gamle eksisterende kontinentdele smeltede sammen til et hele. Den del af landet, som ligger syd for Arsuk, blev tilføjet, opbygget af nyt magma dannet ved smeltning af Jordens kappe og sedimenter og oceanbund, som blev trukket med oceanpladen ned i dybet. Resten af landet er domineret af genbrug af ældre kontinentstumper.
Man kan forestille sig noget i retning af et geologisk harmonikasammenstød. En række mindre kontinentblokke er blevet ramt sydfra, og kollisionerne har forplantet sig gennem systemet, som hvis en stor lastbil havde ramt en kø af mindre biler. Nogle er blot blevet slemt deformeret, andre er stablet oven på hinanden. I den geologiske version er mindre havbassiner, som vejbanen mellem bilerne, blevet foldet med ind i kontinenterne, efterhånden som de er stødt sammen. De opstablede »biler«, kontinentpladerne, har rejst sig som bjergkæder af en skala som Himalaya i dag. Hermed var det dybe grundfjeld under Grønland svejset sammen, og landet blev aldrig siden delt.
Eksperimenter har vist, at hvis man klemmer en klippeblok fra syd og nord, vil den begynde at slå revner i to orienteringer, nordøst-sydvest og nordvest-sydøst. De fine detaljer i kystlinjen, fjordene, skyldes, at isen har haft nemmere ved at erodere landet langs de sprækker, som forplantede sig gennem landet, dengang det kontinentale harmonikasammenstød fandt sted for omkring 1.800 mio. år siden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.