Grønlands fjorde

Havis kan antage mange forskellige former – fastis, pakis, flerårig is, fjordis, drivis, for bare at nævne nogle. Vest for Grønland er der en pulserende årlig isdannelse i Davisstrædet og Baffin Bugt. Isen dannes først i den nordlige og vestlige del af Baffin Bugt i december måned og øger sin udbredelse sydover i løbet af vinteren. Efterhånden når isen den grønlandske kyst, og den maksimale udbredelse ses i marts måned, hvor isen kan nå så langt sydpå som til Nuuk.

I Østgrønland er isen altid i kraftig bevægelse, idet Den Østgrønlandske Strøm med op til 10 km i timen årligt fører mere end 800.000 km² is fra Fram Stræde og videre sydpå. Isen fra Fram Stræde består af både flerårig og etårig pakis fra Polbassinet, den såkaldte storis. Storisen, som driver med strømmen ned langs Østgrønland, fortsætter i nogle år rundt om Uummannarsuaq (Kap Farvel), hvor den fanges af Den Vestgrønlandske Strøm og kan drive helt op til Nuuk Fjord. I de senere år har iseksporten fra Fram Stræde pga. klimaændringer i stigende grad bestået af etårig is, og det er blevet sjældnere at se storis langs den sydlige del af Vestgrønland.

Langs kysten og inde i fjordene i både Vest- og Østgrønland dannes fastis, som ligger stabilt og ubevægeligt helt ind til land. Det er denne is, som benyttes til hundeslædekørsel i de nordlige områder. I de nordligste dele af Grønland kan fastisen ligge sommeren igennem, men de fleste fjorde er isfrie fra juni måned.

Overalt i Arktis er der kystnære områder, som vinteren igennem er isfrie. De kaldes med et russisk ord for »polynier«, og de findes både på øst- og vestsiden af Grønland. Polynierne dannes de samme steder hver vinter, og de opstår enten ved, at varmt vand vinteren igennem strømmer til en lokalitet inde i isen, eller de opstår som et resultat af, at vinden og strømmen fjerner den nydannede is. Polynier kan også dannes som en kombination af begge mekanismer.

Den konstante dannelse af nyis i polynierne medfører en udskillelse af salt, som bidrager til næringsstofomsætningen i vandsøjlen og dermed til primærproduktionen. Polynierne er også karakteriseret ved, at der tidligt på foråret er åbent vand, hvor solen kan stimulere primærproduktionen. Det betyder, at havfugle kan udnytte fødekæden i den øverste del af vandsøjlen og dermed starte produktionen af unger tidligt om foråret. For havpattedyrene er polynierne vigtige, fordi de vinteren igennem giver mulighed for, at sæler og hvaler kan komme op og trække vejret.

Et af de mest produktive polynier i Arktis er Nordvandspolyniet, som ligger i Smith Sund mellem Grønland og Canada. Det holdes åbent af kraftige nordlige vinde, som vinteren igennem huserer i Smith Sund. Med dannelsen af en isbro tværs over Smith Sund får vinden en afblæsningskant, hvor nyis konstant bliver presset sydover. Nordvandspolyniet er anerkendt som et kritisk habitat for en lang række dyrearter. Polyniets fremtid er usikker, fordi isbroen i Smith Sund i de senere år er blevet mere ustabil.

Et andet stort, men temmelig uproduktivt polynie er Nordøstvandet, der ligger i det nordøstligste hjørne af Grønland. Det tredje store polynie ligger ud for fjorden Kangertittivaq og er ligesom Nordvandspolyniet et vigtigt område for en lang række fugle og havpattedyr.

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

• Havets ressourcer
• Grønlands marine biodiversitet
• Hvalarter og hvalfangst i Grønland
• Sæler i de grønlandske farvande
• Isbjørnen

Læs også om

• Grønlands kyster
• Havene omkring Grønland
• Klimaet i Grønland
• Biodiversitet og naturforvaltning i Grønland
• Grønlands geologi

Se alle artikler om Havet og fjordene