På en tidlig forårsdag, hvor sneen endnu dækker landskabet, krydser en isbjørnehun og hendes to unger en gletsjer i Sydøstgrønland. Efter at have ligget i hi oppe i fjeldet vinteren igennem søger de nu ned til kysten for at fange sæler og genopbygge de tabte reserver.
.

Isbjørnen findes i fem forskellige delbestande i Grønland: Kane Bassin, Baffin Bugt, Davisstrædet, Polbassinet og Østgrønland, og de kan derfor stort set træffes overalt i landet, selvom de er sjældne i beboede områder. Der menes at være 300 isbjørne i Kane Bassin, 3.000 i Baffin Bugt og 2.000 i Davisstrædet.

Den grønlandske fangst af den ikoniske isbjørn kommer fra bestandene i Kane Bassin, Baffin Bugt, Davisstrædet og Østgrønland. Samlet set var kvoten i 2022 på 155 bjørne. Ud over kvoten er der et mindre antal »problembjørne«, som bliver skudt i nødværge. De tre bestande i Vestgrønland er delt med Canada, og de udgør omkring 5.500 bjørne. Det vides ikke, hvor mange bjørne der er i Østgrønland.

Isbjørnens hovedføde er ringsælen, men også andre sælarter og andre pattedyr angribes af bjørne. Jagten på sæler fører bjørnen over store isdækkede havområder, og både i Baffin Bugt og i Grønlandshavet kan man finde bjørne langt fra land. Om sommeren, når isen trækker sig tilbage, må de fleste bjørne opholde sig på land og ernære sig af, hvad de kan finde af bær, ådsler, der driver i land, eller af landpattedyr. Sultne bjørne kan også angribe mennesker, depoter og rester fra menneskelige aktiviteter.

I november måned søger isbjørnehunnerne mod fjeldskråninger, hvor de kan udgrave et hi i sneen. Der er hi-områder mange steder i Østgrønland, men menneskelige aktiviteter er formentlig årsag til, at der kun er enkelte hi-områder i Vestgrønland. Hunnen føder sidst på året en til to unger, men først i februar-marts er ungerne så store, at de kan komme ud af hiet sammen med moderen. Efter fire måneders faste har moderen travlt med at fange sæler for at holde gang i diegivningen, og hi-områder ligger derfor tæt på områder med sæler. Isdannelsen på havet og i fjordene er således afgørende for isbjørnens overlevelse, og der er ingen tvivl om, at det reducerede islæg, som følger med den globale opvarmning, vil betyde, at isbjørnen mister store dele af sine levesteder i Arktis. I Grønland vil tabet af habitat være størst i de sydlige områder, særligt i Sydøstgrønland, men også de områder i Vestgrønland, som forsynes med bjørne fra Canada, vil blive berørt, når islægget mindskes i Baffin Bugt.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Biodiversitet og naturforvaltning

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig