Fjeldræve og kadaver af moskusokse ved Zackenberg i Nordøstgrønland
Fjeldræve og kadaver af moskusokse ved Zackenberg i Nordøstgrønland. Af . Begrænset anvendelse

Flora og fauna på land (Grønland)

Græssere som rensdyr og arktisk snehare er afhængige af adgang til føde året rundt, også i de kolde mørke vintermåneder. Overisning, hvor der dannes et lag is på vegetation eller sne, kan forhindre dyrene i at nå føden og føre til øget dødelighed. Netop overisning menes at være årsagen til rensdyrenes uddøen i Nordøstgrønland omkring år 1900.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Græssere som rensdyr og arktisk snehare er afhængige af adgang til føde året rundt, også i de kolde mørke vintermåneder. Overisning, hvor der dannes et lag is på vegetation eller sne, kan forhindre dyrene i at nå føden og føre til øget dødelighed. Netop overisning menes at være årsagen til rensdyrenes uddøen i Nordøstgrønland omkring år 1900.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Om sommeren er halsbåndslemmingen gråbrun, hvilket camouflerer den mod klipperne og den bare jord. Med efterårets komme bliver pelsen dog gradvis lysere, og når sneen har lagt sig over landet, er lemmingen klædt helt i hvidt. Samtidig får den en udvækst under to af kløerne på forpoten. Disse »dobbeltkløer« modvirker sliddet fra den frosne jord og giver lidt ekstra isolering.
.
Licens: Begrænset anvendelse
: Kvadratedderkoppen (grønlandsk: aasiak sisamanik toornilik, latin: Araneus quadratus) lever kun i Sydgrønland, hvor den ofte laver hjulspind i pilekrat eller mellem sten og klippeblokke. Her sidder den i skjul og venter på rystelser i spindet, der afslører, at et insekt er gået i fælden.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Arktisk høsommerfugl (grønlandsk: pakkaluaq sungaartoq, latin: Colias hecla) findes over det meste af Grønland, hvor den lever i tørre, græsrige områder. Den sidder gerne med sammenklappede vinger, så den farverige overside ses oftest kun i flugten.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Floraen i de sydgrønlandske dale, som Blomsterdalen ved Narsarsuaq, er blandt de frodigste i landet. Et rigt blomsterflor og meterhøje piletræer er et almindeligt syn i indlandsområdernes mest beskyttede dale.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Liv på land forsvandt stort set i Grønland under den sidste istid, måske lige bortset fra enkelte lavlandsområder og bjergtoppe omsluttet af is. Dyre- og planteliv på landjorden er derfor i dag bestemt af arternes mulighed for at indvandre og tilpasse sig de fysiske forhold, herunder de ekstreme klimatiske forhold med lave vintertemperaturer, sne, is og den mørke polarvinter.

Artsdiversiteten på land i Grønland er generelt lavere end sydligere landområder, og den falder fra syd mod nord. Lokale forskelle i bl.a. klima, jordbund og næringsstoftilgængelighed giver anledning til forskellige naturtyper (fx mellem kyst og indland og mellem bjerge og dale). Den grønlandske flora og fauna ændrer sig således gradvis fra et frodigt birkeskovskrat i det subarktiske Sydgrønland til polarørken i det højarktiske Nordgrønland.

I takt med at klimaet bliver varmere, forventes udbredelsesmønstre for flora og fauna at ændres. Buske, krat og træer vokser sig større og øger deres udbredelse, hvor der er vand og næring nok. Med højere temperaturer forventes sydligere arter at rykke nordpå og forskubbe udbredelsen af mere kuldetilpassede arter, der så vidt muligt må flytte sig længere mod nord eller op ad fjeldsider for at følge de temperatur- og nedbørsforhold, de er tilpasset.

Ynglesæsonen er kort, så det gælder om at være klar, når de rette betingelser er til stede. Tidspunktet for trækfugles ankomst, rensdyrs og moskusoksers kælvning og insekters fremkomst er derfor nøje afstemt i forhold til årstidernes skiften og planternes vækstsæson. En balance, som udfordres af klimaforandringer og en tidligere og mere varieret afsmeltning af snedækket.

Landpattedyr

Der er kun syv naturligt forekommende arter af landpattedyr: moskusokse, rensdyr, polarulv, fjeldræv, lækat, arktisk snehare og halsbåndslemming (isbjørn regnes for et marint pattedyr). Det skyldes landets isolerede placering med begrænsede indvandringsmuligheder via havisens forbindelse til andre landområder.

Polarulv er fåtallig og forekommer sporadisk i Nordvest-, Nord- og Nordøstgrønland. Moskusokse, lækat og halsbåndslemming findes naturligt kun i Nord- og Nordøstgrønland, rensdyr kun i Vestgrønland (efter at de uddøde i Nordøstgrønland omkring år 1900), mens fjeldræv og arktisk snehare er udbredte i det meste af landet. Rensdyr og moskusokser er udsat flere steder i Vestgrønland, bl.a. ved Kangerlussuaq, hvor moskusoksebestanden er vokset til mange tusinde dyr siden udsætningen af 27 dyr i 1962-63. Der er ingen krybdyr og padder i Grønland.

Udsætning af moskusokser

Moskusokser er oprindelig hjemmehørende i Nord- og Nordøstgrønland. I 1962-63 blev i alt 27 moskusokser flyttet fra Nordøstgrønland og udsat i området Angujaartorfiup Nunaa syd for Kangerlussuaq i Vestgrønland. Dette område er bl.a. kendetegnet ved, at der kun falder en begrænset mængde nedbør. Om vinteren giver det moskusokserne lettere adgang til føde, og det har medført lavere dødelighed og højere reproduktion sammenlignet med Nordøstgrønland. Bestanden voksede derfor hurtigt, og dyrene findes i dag også nord for fjorden Kangerlussuaq. Den seneste tælling (i 2018) af moskusokser i områderne nord og syd for Kangerlussuaq anslog, at bestanden udgøres af ca. 22.000 dyr.

Siden udsætningen af moskusokser ved Kangerlussuaq har man fra 1986 til 2014 flyttet moskusokser herfra til syv andre lokaliteter i Vestgrønland. Det primære formål med udsætningerne har været at øge mulighederne for lokal jagt. I nogle udsætningsområder ses tegn på overgræsning, men hvordan udsætningerne har påvirket vegetationssammensætningen i de nye områder, er ikke tilstrækkeligt undersøgt.

Lemminger – et vigtigt led i den arktiske fødekæde

Lemminger og deres prædatorer er kendt for cykliske bestandssvingninger. En flerdobling af lemmingebestanden ca. hvert fjerde år giver rovdyrene gode ynglebetingelser og dermed større rovdyrbestande. Det medfører øget prædation og dermed kraftig reduktion i lemmingebestanden. Færre lemminger betyder et mindre fødegrundlag og derfor øget dødelighed hos rovdyrene. Cyklussen kan dermed fortsætte.

I Grønland lever halsbåndslemmingen i Nord- og Nordøstgrønland. Den er en vigtig planteæder og et vigtigt byttedyr for rovdyr som sneugle, lille kjove, lækat og fjeldræv. I år med mange lemminger er prædationen på tundraens ynglefugle mindre. Lemmingen er dermed et centralt element i fødekæden i Grønland såvel som i resten af Arktis.

Klimaet er under forandring i Arktis, og det ændrer livsbetingelserne for lemminger og de arter, de interagerer med i fødekæden. Nogle steder i Arktis synes lemmingens velkendte cykliske bestandssvingninger at være forsvundet og erstattet af langt mere uforudsigelige svingninger med stor variation mellem år. Hvilken rolle klimaforandringer spiller for dette fænomen, og hvordan det kommer til at påvirke fødekæderne i Arktis, er endnu uvist.

Insekter og andre smådyr

Antallet af arter blandt insekter og andre smådyr er usikkert. I Grønland er der i dag registreret mere end 1.200 arter af insekter, edderkopper, mider og tusindben. Indlandsområder med mange solskinstimer og generelt højere sommertemperaturer har en langt højere diversitet af insekter og andre smådyr end kystzonen. Insektarter og smådyr er indvandret til Grønland fra både Nordamerika og Europa, men da Grønland er en isoleret ø, er diversiteten her ganske lav.

Vegetationen

Vegetationen er arktisk, dvs. at den primært består af flerårige urter og dværgbuske. De højeste arter er pile- og birketræer, som på særligt beskyttede steder kan blive mere end 2 m høje. Kun i de indre fjordområder i Sydgrønland, der klimatisk betegnes som subarktisk, findes skove af lave birketræer. Landets store udstrækning skaber vidt forskellige livsvilkår for planterne, og fra syd til nord falder diversiteten markant.

Udbredelsen af arter viser biogeografiske forskelle, idet Sydgrønland er den eneste region med flere østlige arter end vestlige. Det er forskelle i planternes spredningsmuligheder, præferencer og i det fysiske miljø, der bestemmer arternes udbredelse. Nogle plantearter er vidt udbredte på tværs af forskellige klimazoner (fx dværgsyre), mens andre er knyttet til en bestemt naturtype og kun kendes fra enkelte lokaliteter (fx snabeltroldurt). Der er registreret omkring 520 plantearter, hvoraf ca. 30 er endemiske.

Udbredelsen af svampe, laver og mosser er betinget af samspillet mellem lys, fugtighed, temperatur, substrat og for svampenes vedkommende vegetationen. Det skønnes, at der findes ca. 1.600 svampearter, næsten 1.000 lavarter og omkring 600 mosarter. Svampenes sporer spredes let med vinden, og svampe forekommer derfor stort set overalt. Laver vokser på sten, jord eller andre bare overflader, og de tåler lave temperaturer og udtørring i lange perioder. Mosser er vidt udbredte og mere afhængige af underlaget end af klimaet.

Ti almindelige plantearter i Grønland

I Grønland findes ca. 500 arter af naturligt hjemmehørende plantearter. Planterne findes i plantebælter, som dækker højarktis, lavarktis og subarktis. Antallet af arter falder, jo længere mod nord man bevæger sig. Arterne, der kan ses på billederne i bunden af artiklen, er valgt ud fra deres udbredelse, og hvor hyppigt de ses. Desuden repræsenterer de forskellige vækstformer, fx dværgbuske, urter og halvgræsser, og er samtidig letgenkendelige og ofte karakterarter i de områder, de vokser.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land

  • Kuanneq (GRL), Angelica archangelica (LAT): Fjeldkvan bliver 70-200 cm høj og kan med sine 10-20 cm store blomsterskærme ikke forveksles med nogen andre arter. Den spiselige plante vokser i fugtige områder og er almindelig i den sydlige del af Grønland.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Niviarsiaq (GRL), Chamaenerion latifolium (LAT): Storblomstret gederams bliver 15-30 cm høj og har store, purpurfarvede blomster. Den spiselige plante er Grønlands nationalblomst og vokser på gruset bund i hele landet.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Umerluusaq (GRL), Dryas integrifolia (LAT): Grønlandsk fjeldsimmer danner på fjeldet puder med 2-3 cm store, enlige hvide blomster. Planten vokser på tørre og grusede heder i hele landet. I Østgrønland findes den nært beslægtede kirtel-fjeldsimmer.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Seernaq (GRL), Oxyria digyna (LAT): Fjeldsyre vokser i fugtige og grusede klippeområder samt urtelier og snelejer i hele landet. De spiselige grønne blade har et højt indhold af C-vitamin og spises enten rå eller stuvede.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Avaalaqiaq (GRL), Betula nana (LAT): Dværgbirk er almindelig i store dele af Grønland, hvor den ofte dominerer på heder, på fjeldmark og i moser. Arten betegnes som en dværgbusk, men kan blive op mod 1 m høj.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Ukaliusaq (GRL), Eriophorum scheuchzeri (LAT): Polarkæruldens blomster er ganske små. Først når den reelt er afblomstret, ser man den karakteristiske hvide top, som er dannet af lange hår på de modne frø. Planten findes på fugtig bund i hele landet.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Paarnaqutit (GRL), Empetrum nigrum (LAT): Fjeldrevling er en dværgbusk, som vokser i store dele af Grønland. Blomsterne er ganske små, men planten giver spiselige, let bitre, sorte bær, som i stort omfang bruges i den grønlandske madlavning.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Orpigaq (GRL), Salix glauca (LAT): Blågrå pil findes i store dele af Grønland. Arten betegnes som en dværgbusk, men kan i områder med læ nå en højde på op mod 250 cm. Den blomstrer med han- og hunrakler på hver sine planter.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Ivissuaq nakangasulik (GRL), Luzula spicata (LAT): Aks-frytle er en græslignede plante, som bliver 15-30 cm høj. Den har hængende blomsterstande, der ligner kornaks. Den er almindelig på tørre heder, i fugtigt græs og på grusede klippeskråninger.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Tikiusaaq (GRL), Campanula gieseckiana (LAT): Grønlandsk blåklokke findes i store dele af landet. Den 2-3 cm store spiselige blomst er blålilla, og planten, der bliver 10-40 cm høj, kan ikke forveksles med andre.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig