Fredede og beskyttede områder i Grønland

Naturbeskyttelsesloven sætter rammerne for udpegningen af fredede områder i Grønland ved at give hjemmel til udarbejdelse af fredningsbekendtgørelser. Indtil 2021 er der gennemført 12 nationale fredninger. Med hjemmel i Naturbeskyttelsesloven er der endvidere udpeget 12 vådområder af international betydning (Ramsarområder), hvoraf nogle overlapper med de 12 nationale fredninger. Disse områder udgør tilsammen 1.002.514 km² (ca. 41,6 % af Grønlands landareal inkl. Indlandsisen og 4,2 % af havarealet). Nationalparken i Nord- og Østgrønland udgør alene 970.579 km² (inklusive både land- og havareal).

På baggrund af kriterier opsat af internationale organisationer og konventioner har nogle af de beskyttede områder også en særlig international status. Kangia (Ilulissat Isfjord) er udpeget som UNESCO Verdensarvsområde på grund af områdets enestående karakter med den hurtigt bevægende gletsjerstrøm fra Indlandsisen med kælvning i fjorden og strandingen af de kolossale isfjelde ved fjordens munding. I regi af Ramsarkonventionen blev der i 2016 udpeget 12 Ramsarområder. Nationalparken i Nord- og Østgrønland (etableret i 1974) var udpeget som UNESCO Biosfæreområde 1977-2018, hvorefter dens internationale status blev afmeldt på grund af ændringer i udpegningskriterier, som man fra grønlandsk side ikke mente, området kunne leve op til.

I regi af anden lovgivning er der udpeget områder, der også har til formål at beskytte natur, biodiversitet eller bestemte arter mod udnyttelse eller ødelæggelse af levesteder. Disse inkluderer blandt andet områder med forbud mod bestemte typer fiskeri, 40 fuglebeskyttelsesområder (2019) samt beskyttelse af fuglekolonier, hvalroslandgangspladser og isbjørne-hi-områder. Hertil kommer beskyttelse af vigtige områder for sårbare arter i forhold til råstofudnyttelse samt beskyttelseszoner, der skal beskytte kysten, elve, saltsøer og varme kilder mod bebyggelse, overudnyttelse og anden ødelæggelse.

De grønlandske kommuner kan gennem kommunale vedtægter lave restriktioner for færdsel, ressourceudnyttelse, bebyggelse m.m. i nærmere fastsatte områder. Derudover kan der lokalt være uformelle aftaler mellem fiskere/fangere om at regulere udnyttelsen i bestemte områder.