Det store landområde mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er baggrunden for, at Aasivissuit — Nipisat i 2018 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det 20 km brede landområde, der strækker sig 235 km, fra Indlandsisen i øst til Davisstrædet i vest, er optaget som et enestående kulturlandskab, hvor inuit igennem 4.500 år har drevet jagt.

Aasivissuit, der ligger 20 km nordvest for Kangerlussuaq, var sommerjagtbopladsen, som man fra vinterbopladser i og omkring Nipisat 15 km syd for Sisimiut tog ind til for at fange rensdyr. Tørret rensdyr og ørred blev taget med tilbage som supplerende vinterforråd, hvor man levede af sæl, hval, fisk og havfugle.

Området er optaget på UNESCOs verdensarvsliste både som følge af de arkæologiske fund og pga. den eksisterende levende jagtkultur. Denne kultur er vigtig for fangererhvervet, men er også kulturbærende for almindelige grønlændere, der i sensommeren og efteråret sejler ind i fjordene for at gå på rensdyrjagt og ørredfangst.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig