Fiskeri, fårehold og fangst i Grønland

Fiskeri, fiskerelateret industri og handel behandles under et, fordi branchens dominerende aktører varetager hele kæden – fra fiskeri over forarbejdning til markedsføring og salg. Eksempelvis råder det selvstyreejede Royal Greenland A/S, der er Grønlands største virksomhed, over både en havgående og en kystnær fiskeflåde. Royal Greenlands landbaserede produktion omfatter 37 anlæg langs den grønlandske vestkyst. Produktionsenhederne er baseret på lokale arter med rejer, hellefisk, torsk, snekrabber og stenbider (rogn) som de vigtigste arter. Ud over fabrikkerne i Grønland ejer Royal Greenland også fabrikker i Canada og Tyskland samt salgskontorer i Canada, Kina, Japan og flere europæiske lande.

Branchens største privatejede aktør er Polar Seafood Greenland A/S, der blev etableret i 1984 som et salgs- og markedsføringsfirma for en række privatejede trawlere. Polar Seafood har en hellefiskefabrik i Nordgrønland, hvor lokale fiskere indhandler, samt et røgeri og en rejepakningsfabrik i Esbjerg, anlæg i Rusland og en række europæiske lande. Datterselskabet Polar Raajat har fabrikker i Nuuk og Aasiaat, som tilsammen har verdens største produktion af pillede rejer. Bortset fra indenskærs hellefisk fiskes råvarerne primært af virksomhedens egne trawlere.

Der er andre private trawlerrederier og en større gruppe kutterejere samt et betydeligt antal jollefiskere, der også figurerer som selvstændige erhvervsdrivende, og som bidrager med mere end en tredjedel af værdien af det indenskærs fiskeri. Når det gælder hellefisk, står jollefiskerne for 60 % af den samlede indhandlingsværdi (2018).

Således er der samlet 1.895 selvstændige erhvervsdrivende inden for fiskeri og i mindre omfang fangst (jagt) og fårehold. Dermed er knap halvdelen af Grønlands virksomheder beskæftigede med fiskeri og fiskeforarbejdning, og de stod for 18 % af den samlede værdiskabelse i 2019. Der er beskæftigelsesmæssigt og økonomisk tale om det næststørste erhverv efter offentlig forvaltning og service, der ikke omfatter de selvstyreejede virksomheder.

Grønlands fiskeriterritorium strækker sig 200 sømil fra land. Fiskeriet opdeles i udenskærs fiskeri (det havgående) og indenskærs fiskeri (det kystnære fiskeri til 3 sømil fra basislinjen). Knap 60 % af den samlede fangstværdi fiskes udenskærs (2018), mens det indenskærs fiskeri med mindre fartøjer bidrager med godt 40 % af den samlede fangstværdi og har den største beskæftigelsesmæssige betydning.

Størstedelen af eksporten består af uforarbejdede eller lettere forarbejdede råvarer. Således udgør fx ikkepillede rejer ca. 60 % af rejeeksportens værdi, og tilsvarende udgøres ca. 80 % af værdien af hellefiskeeksporten af hele frosne fisk. Når så stor en del af eksporten ikke er forædlet før eksporten, skyldes det dels, at en del af efterspørgslen retter sig mod ikke-forarbejdede råvarer, og dels de lavere løn- og produktionsomkostninger i de lande, hvor forarbejdningen foregår. Det betyder, at en betydelig del af værditilvæksten ved forarbejdningen realiseres uden for Grønland. Både rejeeksporten og den del af hellefiskeeksporten, der stammer fra det udenskærs fiskeri, er MSC-certificeret.

I 2019 var ca. 4.400 beskæftigede inden for fiskeri, fiskerirelateret industri og handel (inkl. selvstændige fiskere og fangere), og dermed udgjorde denne branche 16 % af beskæftigelsen.

Størstedelen af trawlerne til udenskærs fiskeri er hjemmehørende i de større byer som Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. De indhandler en del af fangsten i disse byer, mens en ikke ubetydelig del af fangsten eksporteres direkte uden først at være indhandlet i Grønland. Det har gennem mange år været en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt med mandskab og særligt officerer til det udenskærs fiskeri, bl.a. på grund af de lange togter uden kontakt med familien. Derfor kommer en ikke ubetydelig del af officererne fra Færøerne og i mindre omfang Island. Den grønlandske bemandingsbekendtgørelse stiller krav til, hvor stor den grønlandske andel af en trawlers besætning skal være: I 2021 er det 100 % af dæksbesætningen og 60 % af skibsofficererne.

Den beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske betydning af det indenskærs fiskeri varierer og spiller i nogle distrikter en beskeden rolle som følge af begrænsede fiskeressourcer og/eller utilstrækkelige indhandlingsmuligheder. Rejeindhandlingen er koncentreret til byerne Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat, mens hellefisken har meget stor beskæftigelsesmæssig betydning for byerne og bygderne i distrikterne Ilulissat, Uummannaq og Upernavik.

Ud over fiskeriet omfatter denne søjle også fåreholdere og fangere. I 2019 var der 39 fåreholdere i Sydgrønland med en samlet moderfårsbesætning på 17.374 dyr. Fire af disse landbrugere holder kvæg og havde i 2019 en samlet kvægbesætning på ca. 300. Der var to rensdyravlere med en samlet besætning på omkring 1.600 rensdyr. Hovedparten af får, lam og kvæg bliver slagtet i slagteriet Neqi A/S i Narsaq, der også udskærer og forarbejder produkter til det grønlandske hjemmemarked.

I 2019 var der knap 1.900 aktive fangere med erhvervsfangerbevis. Betingelsen for at have erhvervsfangerbevis er, at hovedparten af indtægten kommer fra fangst og fiskeri. Afhængigt af jagtsæson og årstid driver mange fangere også fiskeri, og for en del er fiskeriet reelt hovederhvervet. Der er stor variation i fangernes indtægter. Omkring halvdelen tjente i 2019 mindre end 150.000 kr. om året, mens en tredjedel har årsindtægter over 200.000 kr. og dermed er på niveau med eller over den overenskomstmæssige løn for ufaglærte.