Grønlands landbaserede erhverv

De landbaserede erhverv er en fælles betegnelse for Grønlands øvrige erhverv og bliver dermed en relativt uhomogen gruppe. I det følgende præsenteres de vigtigste erhverv i gruppen.

Bygge- og anlægsbranchen består hovedsagelig af private virksomheder. Størstedelen af bygge- og anlægsaktiviteterne er offentligt finansierede, og det private boligmarked er relativt beskedent. Det indebærer, at prioriteringer af anlægsinvesteringer oftest er en politisk beslutning, hvor der de seneste årtier har været en tendens til at prioritere de største byer, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, som er udset til at være vækstcentre. Således er der eksempelvis i perioden 2010 til 2019 investeret ca. 15 gange så meget pr. indbygger i Nuuk som i Upernavik. I de mindre ødriftssamfund betyder den ujævne investeringstakt, at det er vanskeligt at opretholde private entreprenørvirksomheder. Der ses derfor et fald i antallet af bygge- og anlægsvirksomheder, som i 2019 i alt udgjorde 6,5 % af landets virksomheder.

I de seneste år har der været et voldsomt byggeboom primært i Nuuk og i mindre omfang i Sisimiut og Ilulissat, hvortil kommer den planlagte udvidelse af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat og etableringen af en lufthavn i Qaqortoq. Det har skabt øget beskæftigelse i disse byer og presset lønniveauet og anlægsomkostninger i vejret.

I 2019 var der 2.024 beskæftigede inden for bygge og anlæg (7,5 % af den samlede beskæftigelse), heraf 1.954 i byerne og de resterende 70 i bygderne. Bygge- og anlægsbranchen står for den tredjestørste værdiskabelse og udgjorde i 2019 12,6 % af den samlede værdiskabelse.

Engros- og detailhandel beskæftiger 3.078 personer (11 % af den samlede beskæftigelse) og står for 7,7 % af den samlede værdiskabelse. I de fleste byer og enkelte bygder er der private forretninger, og der er i Grønland enkelte engrosvirksomheder. Størstedelen af detailhandelen varetages af KNI A/S, Pisiffik A/S samt Kalaallit Nunaanni Brugseni.

Pisiffik A/S blev etableret i 1992 som datterselskab af det offentligt ejede KNI (Kalaallit Niuerfiat) og har butikker i seks af landets største byer. I 2001 blev Pisiffik A/S privatiseret, og aktiemajoriteten ejes af NorgesGruppen og købmandsfonden KFI, som i 2015 købte ejerskabet fra det danske Dagrofa. Siden 2001 har Pisiffik opkøbt og drevet en række specialforretninger under deres oprindelige navne.

KNI A/S er en 100 % offentligt ejet virksomhed, hvis hovedformål er at forsyne det grønlandske folk med dagligvarer i de byer og bygder, hvor det ikke er muligt at drive forretning på kommercielle vilkår. KNI består af forretningsenhederne Polaroil, Pilersuisoq, KNI Engros, fåreslagteriet Neqi A/S i Narsaq samt webshoppen Pisisa.gl. Polaroil er eneimportør og hoveddistributør af olie og brændstof til hele Grønland og har tankanlæg i stort set alle bosteder. KNI Engros er primært leverandør til Pilersuisoq, der har detailbutikker i de fleste byer og stort set alle bygder og for Selvstyret varetager forsyningsforpligtelsen af de mindre bosteder. Meromkostningerne ved drift af de mindre butikker dækkes primært gennem overskud fra KNI’s større butikker. Derfor er prisniveauet i Pilersuisoqområderne højere end i konkurrencebyerne med flere detailbutikker. Herudover varetager KNI drift af postvæsen, bankforretninger, helistop og havne i en række byer og i bygderne på vegne af andre selskaber. Da nogle af disse opgaver ikke ville blive løst under almindelige markedsmæssige betingelser, modtager selskabet betaling fra Grønlands Selvstyre til varetagelse af samfundsmæssige opgaver i henhold til indgåede servicekontrakter.

Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB) blev dannet i 1991 som én fælles forening af Brugsforeningerne i otte byer. Der er i alt 17 Brugsenbutikker. Brugserne i de otte byer er ligesom KNB ledet af medlemsvalgte bestyrelser.

Transport og godshåndtering beskæftiger 2.079 personer (8,3 % af den samlede beskæftigelse) og står for 10,5 % af den samlede værdiskabelse. Underbrancherne er landtransport, skibstransport, lufttransport samt hjælpevirksomheder i forbindelse med transport.

Branchen landtransport består, ud over kommunalt ejede busselskaber i enkelte større byer, overvejende af private virksomheder. Andelen af de beskæftigede i landtransport udgør omkring 1,5 %.

Skibstransport udgør 2 % af den samlede beskæftigelse. Hovedaktøren i denne branche er Royal Arctic Line A/S, der ligesom datterselskabet Arctic Umiaq Line, som står for passagertransporten langs en del af vestkysten, er et offentligt ejet rederi.

Branchen lufttransport udgør 2,1 %. Hovedaktøren i denne branche er Air Greenland A/S, der fra 2019 har været 100 % ejet af Selvstyret, efter at have været ejet af Selvstyret, den danske stat samt SAS.

Branchen hjælpevirksomhed i forbindelse med transport beskæftiger 2,7 % og omfatter bl.a. speditører, mekanikere, bådværfter osv. Desuden driver den selvstyreejede lufthavnsvirksomhed Mittarfeqarfiit (oprettet i 1988) landets 13 lufthavne til fastvingefly, otte heliports (primært i byer) og 36 helistops og udgør således en væsentlig del af branchen.

Øvrige serviceerhverv omfatter en række underbrancher, hvoraf de største er information og kommunikation med 643 beskæftigede (2,4 % af de beskæftigede), administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester med 437 beskæftigede (1,9 % af de beskæftigede) samt energi og vandforsyning med 451 beskæftigede (1,7 % af de beskæftigede). Øvrige serviceerhverv stod for 20,1 % af den samlede værdiskabelse. Hovedaktøren i underbranchen information og kommunikation er Tusass (Tele Post Greenland), som er et offentligt ejet aktieselskab. Tusass A/S varetager postvæsen samt internet-, mobil- og teleforbindelser og beskæftiger omkring 400 personer. Grønlands energi og vandforsyning varetages af det selvstyreejede Nukissiorfiit, der har ca. 400 fuldtidsansatte.

Offentlig forvaltning og service er landets største erhverv (målt på beskæftigelse), der i 2019 beskæftigede 11.238 af lønmodtagerne (42 % af den samlede beskæftigelse) og stod for 28,7 % af den samlede værdiskabelse. Den offentlige sektor består af de fem kommuner samt Selvstyret og omfatter tjenesteydelser inden for offentlig administration, sundhedsvæsen, uddannelse, sociale institutioner, retsvæsen samt forsvar. Retsvæsen og forsvar varetages af den danske stat. Inden for offentlig forvaltning og service har sociale institutioner den største andel med 16 % af det samlede antal beskæftigede, uddannelsesinstitutioner 9 %, generel offentlig administration 8 % og sundhedsvæsenet en andel på 6 % af det samlede antal beskæftigede.