Det grønlandske sundhedsvæsen

Med sundhedsreformen i 2011 blev det indført, at fødsler skal foregå på regionssygehusene og ikke lokalt på det nærmeste sygehus. Det kræver et særligt beredskab at være fødested, og set ud fra de perinatale retningslinjer er der i dag store udfordringer forbundet med at fastholde fødsler, selv på regionssygehusene uden for Nuuk. Mange borgere er kede af, at man ikke kan føde i hjembyen, da fødsler er en begivenhed, som i høj grad samler familien og bringer glæde i lokalsamfundet.

Der er frit sygehusvalg for den enkelte kvinde, som derfor kan vælge at føde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk i stedet for regionssygehuset i den sundhedsregion, hvor hun bor. Det er ikke muligt at føde i bygderne og i byer uden regionssygehus. De kvinder, der kommer fra andre steder end de fem byer, hvor der er regionssygehuse, må derfor nogle uger før fødslen rejse til og opholde sig i den by, hvor de skal føde.

Adgang til sundhedsydelser er meget begrænset i bygderne sammenlignet med byerne. I bygderne findes sundhedsstationer bemandet af en eller flere bygdesundhedsarbejdere, afhængigt af antal indbyggere. Det tilstræbes, at konsultationen bemandes af en uddannet bygdesundhedsarbejder, men det er ikke altid muligt, og derfor er der en del ufaglært sundhedspersonale. I de største bygder er der ofte normeret en sygeplejerske. De enkelte bygders indbyggertal er afgørende for, hvorvidt der skal være et sundhedscenter, sundhedsstation eller en bygdekonsultation. Sundhedsstationer er som oftest udstyret med en telemedicinsk enhed, der gør det muligt at tilgå telemedicinsk konsultation fra de større sygehuse eller specialister.

Rekruttering af sundhedspersonale er en generel udfordring mange steder, og dette er i høj grad også tilfældet i Grønland. Udfordringen hænger især sammen med tre forhold: øget lægelig specialisering, mangel på uddannet sundhedspersonale samt konkurrence om de personalemæssige ressourcer. Den voksende specialisering både på læge- og plejesiden er vanskelig for mindre samfund som det grønlandske, hvor der er mere brug for folk med brede kompetencer, idet befolkningsgrundlaget er begrænset. Det grønlandske sundhedsvæsen har desuden en meget høj frekvens af personaleudskiftning. Der er ca. 1.400 månedslønnede i sundhedsvæsenet, og rundt regnet 950 af disse er fastansatte. Til trods for dette blev der i 2019 foretaget ca. 1.400 ansættelser.

Hvert år bliver der optaget 14 sygeplejestuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), hvoraf lidt over halvdelen gennemfører uddannelsen. I 2020 var der samlet set blevet uddannet 182 sygeplejersker i Grønland. Dette er dog langtfra nok til at dække behovet. For at blive læge i Grønland er man nødt til at rejse til Danmark eller et andet land for at uddanne sig. Erfaringer fra De Grønlandske Huse i Danmark viser, at kun ca. halvdelen af de medicinstuderende fra Grønland færdiggør deres medicinstudium, og heraf flytter kun ca. halvdelen tilbage til Grønland, når de er færdiguddannet.

Spørger man borgerne, føler de sig ikke altid godt nok informerede om, hvilke muligheder og begrænsninger der er i de ydelser, som tilbydes, hvor de bor. Der er ikke altid overensstemmelse mellem borgernes forventninger og den ydelse, der tilbydes lokalt. Blandt borgerne er der et udtalt ønske om at kunne tale grønlandsk i mødet med sundhedsvæsenet. Dette forhold er udfordret af, at hovedparten af læger og sygeplejersker i det grønlandske sundhedsvæsen har enten dansk eller anden baggrund og ikke taler grønlandsk. Der er derfor ofte brug for tolkning i mødet mellem borgere og sundhedsvæsen, hvilket indebærer en lang række velkendte udfordringer, fx i misforståelser ved udlevering af medicin og ved information om undersøgelsesresultater. De sproglige barrierer dækker også over væsentlige kulturelle forskelle mellem sundhedspersonalet og borgerne, som kan give anledning til misforståelser og besværet dialog.

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

• Sundhed og omsorg i Grønland
• Sociale og sundhedsmæssige udfordringer i Grønland
• Peqqineq – det grønlandske ord for sundhed

Læs også om

• Grønlands befolkning
• Politik og planer i Grønland
• Erhverv og arbejdsmarked i Grønland

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg