Grønland har igennem de sidste 100 år undergået en epidemiologisk transition på sundhedsområdet, hvilket betyder, at truslen fra infektionssygdomme gradvis er overtaget af en stigning i livsstilsrelaterede sygdomme. I dag dør flest mennesker af kræft og hjerte-kar-sygdomme, mens den tredjehyppigste dødsårsag er selvmord. Stigningen i livsstilsrelaterede sygdomme tilskrives forandringer knyttet til markante ændringer i livsstilen hen imod mere stillesiddende adfærd og et kostmønster, der har ændret sig fra primært at bestå af havpattedyr og fisk til i langt højere grad at bestå af importeret kød og kulhydrater. Hertil kommer et stigende indtag af sukkerholdige drikke samt fastfood.
Overvægt, rygning samt et skadeligt forbrug af alkohol og hash udgør de tre største udfordringer for folkesundheden. Mens overvægt og rygning er velkendte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) med konsekvenser for den enkeltes sundhed, er de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alkohol og hash overvejende sociale og årsag til, at en del børn vokser op med belastninger under opvæksten.
Grønland har siden 2007 arbejdet med at forbedre folkesundheden igennem de nationale folkesundhedsprogrammer Inuuneritta I, II og III. I de første to folkesundhedsprogrammer var der især fokus på risikofaktorer for livsstilssygdomme. Med det aktuelle folkesundhedsprogram, der løber i perioden 2020-30, er der fokus på det gode børneliv og på at udvikle sundhedsfremmende tiltag i tætte partnerskaber med kommunerne og i dialog med borgerne.
Befolkningsundersøgelserne i Grønland har siden midten af 1990’erne vist, at især generationerne født i 1970’erne og 1980’erne har været belastede igennem deres opvækst af alkohol og vold i barndomshjemmet samt en høj forekomst af seksuelle overgreb. Af disse generationer er så mange som godt 70 % vokset op med alkoholproblemer i barndomshjemmet. Gennem de sidste 20 år er der dog sket en del forbedring, og for generationerne født i 1995 og senere er 37 % vokset op med alkoholproblemer i barndommen.
For generationerne født i 1970’erne og 1980’erne har næsten 40% været udsat for et seksuelt overgreb, inden de fyldte 18 år. Også på dette område er der sket en forbedring, selv om det fortsat er en alvorlig social og sundhedsmæssig udfordring. For generationerne født i 1995 og senere er forekomsten af seksuelle overgreb inden 18-årsalderen faldet til 20%. Naalakkersuisut lancerede i 2018 en strategi mod seksuelle overgreb for perioden 2018- 22, Killiliisa – Lad os sætte grænser. Strategien har som overordnet målsætning at reducere antallet af seksuelle overgreb de næste fem år, så det slet ikke forekommer blandt de 15-29-årige, og fra 2022 og frem er intentionen at opnå overgrebsfrie årgange.
Trods den positive udvikling er der fortsat tale om høje tal, og konsekvenserne af en opvækst med overgreb og alkoholproblemer i hjemmet trækker tråde langt ind i ungdoms- og voksenlivet. De høje forekomster af alkoholproblemer, vold og overgreb under opvæksten er en væsentlig årsag til mistrivsel og selvmord blandt unge i Grønland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.