Sundhed og omsorg i Grønland

I Grønland kan en nyfødt dreng forvente at blive i gennemsnit 68,3 år gammel, mens en nyfødt pige kan forvente at leve i 73,0 år. Middellevetiden for mænd i bygder er dog to år kortere end for mænd i byerne, mens der ikke er nogen forskel på kvinders gennemsnitlige levetid i byer og bygder.

Folkesundheden i Grønland monitoreres gennem de gentagne befolkningsundersøgelser, der siden 1992 er blevet gennemført af Statens Institut for Folkesundhed på vegne af Selvstyret. Senest blev undersøgelsen gennemført i 2018, og her vurderede 60 % af befolkningen på 15 år og derover deres eget helbred som »godt« eller »virkeligt godt«, og 89 % gav udtryk for, at de har en god livskvalitet.

FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder fra 2007 har ført til vigtige debatter omkring helt grundlæggende sundhedsrettigheder blandt oprindelige folk, herunder også befolkningen i Grønland. I forlængelse heraf er der en øget opmærksomhed omkring vigtigheden af, at sundhedsforskning i Arktis bidrager med viden, der medvirker til at fremme trivsel og sundhed, frem for udelukkende at påpege de sundhedsmæssige problemer. Den sundhedsfaglige forskning og praksis i Grønland har kun i begrænset omfang inddraget viden om grundlæggende værdier og sundhedsopfattelser i den grønlandske kultur, men sådanne sociale og kulturelle determinanter for sundheden anerkendes og inddrages i dag i stigende grad.

Andelen af ældre er stigende, og selvom flertallet af de ældre ønsker at blive længst muligt i eget hjem, må nogle, som følge af manglen på plejehjem og ældreboliger i bygderne, forlade hjemegnen for at modtage den rette omsorg.