Dødsårsagerne i den grønlandske befolkning i perioden 1924 til 2019 omfatter flere faser i Grønlands udvikling de seneste knap 100 år: den begyndende overgang fra fangst til fiskeri i et i vidt omfang »lukket« Grønland (første årtier i 1900-tallet), moderniseringsperioden i 1950’erne og -60’erne, perioden op til hjemmestyrets indførelse, hjemmestyreperioden og begyndelsen af selvstyreperioden.
Dødsårsagerne afspejler på forskellig vis udviklingen i teknologi (både i sundhedsvæsenet og hovederhvervene), i politiske målsætninger samt i livsstil. En af de faktorer, der gennem disse perioder har ændret sig betydeligt, er tuberkulosen, der frem til begyndelsen af 1950’erne havde epidemisk karakter og var en hyppig dødsårsag frem til midten af 1950’erne. En fokuseret og flerstrenget sundhedsindsats, der både indebar etablering af sygehuse (sanatorier) og prioritering af boligbyggeri til erstatning af tørvehytter og andre utidssvarende boliger, resulterede i, at tuberkulosen næsten blev udryddet. Udviklingen i dødsfald som følge af andre akutte infektionssygdomme end tuberkulose (fx lungebetændelse) udviser samme mønster og er ikke mindst en konsekvens af forbedrede levevilkår, hygiejne og forbedrede boligforhold samt en sundhedsmæssig indsats.
En anden dødsårsag, der er reduceret, er ulykker, der gennem den første del af perioden typisk var dødsfald blandt mænd, der udøvede deres erhverv til havs. I perioden frem til 1960 skete der en gradvis overgang fra fangst i kajak til fangst og fiskeri i joller og større både. Dermed begrænsedes også risikoen for ulykker med dødelig udgang, men ulykker var stadig en væsentlig dødsårsag frem til begyndelsen af 1990’erne.
Samtidig har hjertesygdomme/- lidelser gennem hele perioden været en væsentlig dødsårsag, mens kræft i begyndelsen af perioden var en mindre hyppig dødsårsag, der dog siden midten af 1960’erne har været blandt de hyppigste. Blandt årsagerne hertil nævnes ofte, at flere kræftformer er såkaldte livsstilssygdomme.
Selvmord var tidligere en meget sjældent forekommende dødsårsag, men i kølvandet på moderniseringen og ikke mindst fra begyndelsen af 1980’erne steg antallet af selvmord – primært blandt unge mænd – og det er en af de væsentligste årsager til en relativt lav middellevetid blandt mænd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.