Skolen Atuarfik Hans Lynge ligger i Nuuk og har 1.-10. klasse, der køres i to og tre spor. I 2022 var der 489 elever og 45 lærere
Skolen Atuarfik Hans Lynge ligger i Nuuk og har 1.-10. klasse, der køres i to og tre spor. I 2022 var der 489 elever og 45 lærere. Af . Begrænset anvendelse

Uddannelse i Grønland

Ud over fangst og fiskeri bliver havisen brugt til transport og til sports- og legeplads. Skolen i bygden Kullorsuaq, Upernavik distrikt, har arrangeret idrætsdag.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Skateboardrampe i byen Qeqertarsuaq, den eneste by på øen af samme navn. Qeqertarsuaq, der er på størrelse med Sjælland, ligger i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt) omkring 100 km fra fastlandet. I klart vejr kan øen ses fra samtlige byer i bugten. Byen Qeqertarsuaq ligger smukt placeret helt ned til vandet, og bag byen troner basaltfjeldene Lyngmarksfjeldet og Skarvefjeldet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Første skoledag i Nuuk. Det grønlandske skolesystem er baseret på det danske, og det første skoleår, forskolen, kan sammenlignes med den danske børnehaveklasse.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Andelen af befolkningen mellem 16 og 74 år, der alene har folkeskolens afgangsprøve efter 10. klasse, lå i 2019 på 60 %. Det generelt lave uddannelsesniveau er bl.a. et spejl af Grønlands erhvervsstruktur, hvor fiskeri og fangst har haft og stadig har en stor betydning, både økonomisk, kulturelt og historisk. Det ses også i, hvordan uddannelsesniveauet fordeler sig på kommune- og landsniveau. Byer og bygder på afstand af Nuuk har et lavere uddannelsesniveau. Kommuneqarfik Sermersooq, hvor Nuuk ligger, har med 51 % den laveste andel af befolkningen, der alene har gennemført folkeskolens afgangsprøve. Modsat har Avannaata Kommunia med 71 % den højeste andel af befolkningen, der har folkeskolens afgangsprøve som længste færdiggjorte uddannelse. Den regionale forskel i uddannelsesniveauet ses også i forhold til videregående uddannelser. For bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannede ligger Kommuneqarfik Sermersooq i 2019 på 18 %. I den anden ende af uddannelsesskalaen ligger Avannaata Kommunia med 6 %.

Generelt påbegynder flere kvinder hhv. de gymnasiale og de korte erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser, mens flere mænd påbegynder de længere erhvervsuddannelser.

I de seneste ti år har andelen af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse, ligget stabilt på omkring 40 % af en ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at omkring 60 % af en ungdomsårgang ikke går videre i et uddannelsesforløb inden for de første to år efter, at de har forladt folkeskolen. Selvstyrets mål er at få nedbragt den andel til 25 % i 2024.

Grundskoleuddannelse

I 2021 var der i de fem kommuner sammenlagt 75 kommunale folkeskoler, en privatskole (i Nuuk) og en døveskole (i Sisimiut). Børn, der vokser op på fåreholdersteder i Sydgrønland, bliver i mange tilfælde hjemmeundervist. De 75 kommunale folkeskoler er fordelt med 23 byskoler og 52 bygdeskoler. Generelt er folkeskoler i bygderne organiseret anderledes end skoler i byer. Bygdeskoler er kendetegnede ved at have færre elever, og klasser bliver ofte samlæst på tværs af årgange. For de mindre bygder slutter undervisningen i bygdeskolen efter 6. til 8. skoleår, afhængig af skolens størrelse. Eleverne er herefter nødsaget til at flytte til nærmeste by for at afslutte folkeskolen. Kun i tre bygder har eleverne mulighed for at afslutte 10. skoleår hjemme. En del bygdeskoler sender børnene til byskoler allerede efter 6. eller 7. klasse. Ved bygdeskoler er der ansat få lærere, hvoraf en del ikke har en læreruddannelse. Både uddannede lærere og timelærere skal undervise i alle folkeskolens fag. Ved de 23 byskoler bliver der undervist klasseopdelt fra 1. til 10. klassetrin.

Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 har der været en stigning i antallet af uddannede lærere fra Lærerseminariet, Ilinniarfissuaq, i det daværende Godthåb (nu Nuuk), og ud af de nuværende godt 1.100 lærerstillinger i Grønland er omkring 90 besat med lærere, der er uddannet uden for Grønland. 182 lærere arbejder i folkeskolerne uden en læreruddannelse og er her ansat som timelærere.

Mellem 2010 og 2019 har der navnlig pga. de mindre ungdomsårgange været et fald på 15% i antallet af elever i folkeskolen, og i 2019 lå det samlede elevtal for folkeskolerne på 7.499.

Gennem mere end ti år har både Uddannelsesstyrelsen og Grønlands Statistik dokumenteret et faldende niveau i 10.-klasseelevernes afgangsprøver i alle fag. Grønlandsk er dog en undtagelse, her ligger niveauet stabilt. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem bygdeskole og byskole og elevernes udbytte af undervisningen.

I 2017 indgik de fem kommuner et samarbejde omkring udvikling af lærernes didaktiske kompetencer gennem projektet Kivitsisa, der betyder »Lad os løfte«. Målet med projektet er tosidigt: Alle lærere og elever skal have iPads, og lærere på alle skoler skal gennem et didaktisk opkvalificeringsforløb. Formålet med Kivitsisa er, at flere elever skal gennemføre folkeskolen med et bedre resultat. Kivitsisaprojektet, der er delvis fondsfinansieret og delvis kommunalt finansieret, forventes fuldt ud implementeret i 2024.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig