Peqqineq - det grønlandske ord for sundhed

Det grønlandske ord for sundhed, peqqineq, refererer til, at noget er på sin rette plads, og at der er balance. Mange har en holistisk forståelse af sundhed, hvor værdier som fx tilbageholdenhed, ære, styrke, respekt og at acceptere menneskets magtesløshed over for det, der er større, fx Sila (som betyder både vejr, viden og bevidsthed) og Pinngortitaq (naturen), spiller en central rolle.

Genetik, biologi, levevilkår, uddannelse, boligforhold og indkomst er velkendte faktorer, der selvsagt også tilskrives betydning for sundheden i Grønland. Men lige så vigtigt er det at se på sundhed i et bredere perspektiv, hvis et kulturelt relevant blik på borgernes sundhed skal sikres. Peqqineq refererer nemlig også til fællesskaber, familie, omgivelser og erfaringer. Sundhedsbegrebet er dermed anderledes end en typisk vestlig medicinsk sundhedsopfattelse, hvor man i højere grad taler om »sundhed« kontra »sygdom«. Hvis det sunde valg skal give mening for den enkelte, er det afgørende, at forståelsen af sundhed afspejler borgernes værdier og styrker. Inden for en grønlandsk sundhedsopfattelse lægges der vægt på at have det godt som et helt menneske, og der skal således være balance i krop, sjæl og ånd. I de senere år er man i sundhedsforskningen i Grønland blevet mere opmærksom på sammenhængen mellem den fysiske og den mentale sundhed, mens den åndelige sundhed ikke i samme grad er blevet italesat. Den åndelige sundhed beskrives af ældre borgere som en del af deres tro på Gud, men også ånden som en del af en handling, en være- eller tænkemåde, der kan kendetegne eller beskrive personer eller fællesskaber.

Pinngortitaq (naturen) beskrives af mange som en form for epicenter for deres liv. Naturen er der, hvor man henter sin mad gennem jagt, og hvor man præparerer sin fangst. Naturen er også der, hvor mange henter styrke, fred og fornyet energi. Sommeren er sæson for indsamling af forråd til den lange vinter. Kærlighed til, accept af og respekt for naturen regnes for et af de sundeste karaktertræk, et menneske kan have.

Kultur og sprog er afgørende for sundheden, og det at tale på eget modersmål har stor betydning for menneskers velvære og for muligheden for at formulere både symptomer på sygdom og velvære. Sproget har afgørende betydning for den måde, man i Grønland opfatter sundhed og sygdom på.

Familie, relationer og fællesskab er centrale værdier for sundheden; tætte familiebånd kan være et følelsesmæssigt værn mod nedtrykthed, og familien såvel som nære relationer udgør en styrke i samfundet og en ressource for den enkelte borger. Derfor er det også essentielt at medtænke hele familien, når man udvikler forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Lokale værdier og styrker kan være forskellige fra by til by, fra by til bygd og endelig fra bygd til bygd. Lokale værdier kan være knyttet til tilbagevendende begivenheder i en by eller en bygd, der skaber en oplevelse af fællesskab og en fælles ånd blandt borgerne. Værdier og styrker kan også omhandle et steds omkringliggende natur og de lokale muligheder for fangst og aktiviteter.

Kalaalimerngit (grønlandsk kost) er, hvis man spørger borgerne, mere end energi og vitaminer. Naturen og den grønlandske kost er tæt forbundet. At spise kalaalimerngit anses af mange som det sunde valg, også på trods af advarsler om indhold af forureningsstoffer blandt visse havpattedyr. Den grønlandske kost er forbundet med mange følelser og bidrager til en oplevelse af fælles identitet, fordi det ofte giver glæde at nyde og dele maden sammen med andre.