Aktører og talsmandsinstitutioner på det grønlandske socialområde

Lønmodtagerorganisationen SIK (Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat) har rødder tilbage til Grønlands Arbejder Sammenslutning, GAS, der blev dannet i 1956, men fik sit nuværende navn i slutningen af 1970’erne. SIK organiserer alle ufaglærte arbejdere og nogle faglærte samt forskellige grupper af elever og praktikanter. Organisationen har indgået en hovedaftale med arbejdsgiverne, er forhandlingspart ved kollektive overenskomster og har historisk arbejdet for opgør med fødestedskriteriet, arbejdet for ligeløn og været formativ part ved en række større reformer i udviklingen af det moderne Grønland. Ligeledes deltog man i det EF-kritiske ANISA i begyndelsen af 1980’erne og var dermed en faktor i udmeldelsen af forløberen for EU sammen med bl.a. partierne Siumut og IA samt KNAPK.

SIK har dog som den største lønmodtagerorganisation også fået kritik for ikke at sikre et acceptabelt lønniveau for mange af sine medlemmer.

KNAPK (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat) er en interessesammenslutning for fiskere og fangere. KNAPK blev i 1953 grundlagt som en sammenslutning af lokalforeninger efter et møde mellem KGH (Den Kongelige Grønlandske Handel) og Landshøvdingeembedet. KNAPK har hovedsæde i Nuuk, men har en række lokalafdelinger samt råd for forskellige arter (rejer, hellefisk og snekrabber m.m.).

Organisationen arbejder for grønlandske fiskere og fangeres erhvervsudvikling på det økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle plan. Der opstår til tider interessekonflikter mellem Departementet for Fiskeri og Fangst og KNAPK samt SQAPK, der repræsenterer nogle af jollefiskerne i hellefiskedistrikterne i Nordgrønland.

Grønlands Erhverv (GE) blev oprettet i 1966 og er Grønlands største erhvervsorganisation. Organisationen arbejder på at varetage Grønlands erhvervslivs interesser for både små og mellemstore virksomheder til store selskaber, der opererer på de internationale markeder. GE er organiseret i ti brancheudvalg og repræsenterer som arbejdsgiverorganisationen langt de fleste virksomheder og langt størstedelen af det private erhvervsliv. Sammen med SIK har man desuden påpeget problemstillinger vedrørende social dumping og udfordringer ved udenlandsk arbejdskraft.

Hvert andet år arrangerer GE konferencen Future Greenland, der tiltrækker talere og oplæg fra danske toppolitikere og erhvervsfolk samt internationale gæster, men man har også fået kritik for, at konferencen ikke er nok lokalforankret i det grønlandske samfund.

Op gennem 00’erne har skiftende regeringer haft øget fokus på sociale udfordringer i samfundet. Ved at udnævne talsmænd på hhv. børne-, handicap- og ældreområdet har man ønsket at personificere mærkesagen ved at lade den enkelte politisk uafhængige talsmand stå synligt i forgrunden som bærer af fokusområdet. Selvom alle tre institutioner bærer navnet »talsmand«, er der tale om tre vidt forskellige institutioner. Dette gør sig gældende, både hvad angår beføjelser, opgaver, organisation, sekretariat og finanslovsbevilling.

For at fremme børns rettigheder og interesser i samfundet og som led i at implementere FN’s konvention om Barnets Rettigheder, som Grønland tiltrådte i 1993, blev det i 2011 vedtaget at oprette en Børnerettighedsinstitution. På baggrund heraf blev MIO samme år oprettet med det formål at fremme børns rettigheder og interesser. Børnerettighedsinstitutionen består af Børnetalsmanden, Børnerådet og et sekretariat. På papiret er det en politisk uafhængig institution, men det er Naalakkersuisut, der udpeger Børnetalsmanden og Børnerådet. Børnerådet rådgiver Børnetalsmanden, som selv står for at ansætte sekretariatsmedarbejdere. MIO arbejder for, at Børnekonventionen omsættes til konkrete indsatser, der forbedrer børns hverdagsliv. Børnetalsmanden yder råd og vejledning til såvel børnene som til myndigheder, institutioner, organisationer og privatpersoner. Derudover skal institutionen monitorere, formidle viden, påvirke den offentlige debat og komme med forslag til forbedring af børns forhold samt indrapportere til FN om, hvorledes Grønland lever op til Børnekonventionen. Børnetalsmanden rejser rundt i hele landet for at tale med børn om deres levevilkår, hvorefter der afrapporteres til myndigheder og offentligheden. De senere år er Børnetalsmanden blevet en tydelig stemme i den offentlige debat og har sikret børns vilkår en større plads på den politiske dagsorden.

Som følge af, at Grønland i 2012 tiltrådte FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtog Inatsisartut i 2017 lov om oprettelse af en Handicaptalsmandsinstitution. Tilioq blev samme år oprettet og skal sikre den praktiske og borgernære implementering af Handicapkonventionen. Handicaptalsmanden udpeges af Naalakkersuisut og har til formål at fremme rettigheder og interesser i samfundet for personer med handicap. Til forskel fra Børnetalsmanden har Tilioq ikke et rådgivende råd, men består af Handicaptalsmanden og et sekretariat. Handicaptalsmanden yder råd og vejledning til personer med handicap og skal desuden rådgive myndigheder og institutioner samt formidle viden og påvirke debatten med forslag til forbedring af forholdene for personer med handicap. Tilioq arbejder for at sikre, at lovgivning og praksis lever op til FN’s Handicapkonvention. Med sit arbejde har Tilioq siden 2017 tydeliggjort, hvor vanskeligt det er at leve med handicap i Grønland.

I 2020 så endnu en talsmandsinstitution dagens lys, idet Inatsisartut i 2019 vedtog lov om en Ældretalsmand. Til forskel fra de to øvrige talsmandsinstitutioner tager Ældretalsmandsinstitutionen ikke udgangspunkt i en FN-konvention. I stedet skal Ældretalsmanden ses som et led i Naalakkersuisuts ældrepolitik. Til forskel fra de øvrige talsmandsinstitutioner er der hverken tilknyttet et råd eller et sekretariat til Ældretalsmanden, der i stedet skal sekretariatsbetjenes af Socialstyrelsen. Ældretalsmandens opgaver er at sikre og fremme ældres muligheder og interesser samt rette fokus på og informere om ældres vilkår i samfundet. Selvom der er lagt op til en talsmandsinstitution i lighed med MIO og Tilioq, er der ikke afsat midler til, at det i samme grad kan efterleves.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder blev etableret i 2013. Rådet er uafhængigt og skal medvirke til en generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettigheder i Grønland.

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

• Kommunernes opgaveforvaltning
• Sociale og sundhedsmæssige udfordringer i Grønland
• Frivilligt socialt arbejde i Grønland

Læs også om

• Politik og planer i Grønland
• Sundhed og omsorg i Grønland
• Erhverv og arbejdsmarked i Grønland

Se alle artikler om Politik og planer