Natteravne (Unnuarissat) i Nuuk. Natteravne griber ikke ind, men ved deres tilstedeværelse bidrager de til at skabe tryghed for børn og unge om aftenen og natten. Natteravnene er populære og hilses velkommen af børnene, der tilbydes et bolsje og en snak.
Børn spiller bold på isen i Kulusuk i Østgrønland.
Den største grønlandske kulturbegivenhed uden for Grønland er »Grønland i Tivoli«, der hvert år afholdes d. 31. juli og d. 1. august. Her ved 40-års jubilæet i 2016 er børn fra Uummannaq Music ved at gøre sig klar til at gå på scenen.
Samfundets svageste har gennem tiderne kaldt på frivilligt arbejde. En række foreninger, som er grundlagt i udlandet, har i dag selvstændige lokalafdelinger i Grønland. Ligeledes ses foreninger opstået i Grønland.
Selvstyret oprettede i 2012 børnerettighedsinstitutionen MIO, og UNICEF fik i 2011 en afdeling i Grønland. Begge samarbejder med de frivillige organisationer.
Arnat Suleqatigiit (de samarbejdende kvinder) opstod med inspiration fra Danner-bevægelsen i Danmark i 1981 som en tværpolitisk gruppe nedsat med det formål at undersøge problematikken omkring vold mellem samlevende.
Behovet for et krisecenter for voldsramte og -truede kvinder stod hurtigt klart, og i 1983 åbnede det første kvindekrisecenter i Nuuk. Snart herefter efter sluttede kvinder i Ilulissat, Maniitsoq, Sisimiut og Paamiut sig sammen og dannede lokale afdelinger af Arnat Suleqatigiit samt krisecentre. Krisecentrene var helt overvejende baseret på frivillig arbejdskraft. I Nuuk opløstes foreningen i 2001 grundet mangel på frivillige.
Foreningen Grønlandske Børn opstod i Danmark i 1924. Baggrunden var fattigdom og tuberkulose, som gjorde stort indtryk på en besøgende delegation fra den danske Rigsdag. Foreningen oprettede og drev hjem for forældreløse børn og børn, der var ramt af tuberkulose. Senere kom vuggestuer til.
Efter hjemmestyrets indførelse blev bygningerne overdraget, og foreningen ændredes til en projekt- og udviklingsorganisation. I dag drives mentorprojekter, børnebisidderordningen Najorti samt sommerlejre for børn. Foreningen har kontorer i Nuuk og København. Alle projekter drives af frivillige.
Foreningen MI/BB, Meeqqat Inuunerissut (Bedre Børneliv), arbejder aktivt på bedre forhold for børn. Foreningen fokuserer særligt på retten til egen krop og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn. Foreningen blev oprettet omkring 2010. Den drives af frivillige og gennemfører landsdækkende aktiviteter.
Gennem landsdækkende konkrete projekter med fokus på sårbare og udsatte familier arbejder Nanu Børn for øget socialt ansvar i Grønland. Foreningen uddeler desuden julehjælp og arrangerer julefest for børnefamilier.
Unnuarissat (Natteravne) har som formål at skabe større tryghed ved, at voksne om aftenen og natten går ud i det offentlige rum for dermed at være synlige voksne, som børn og unge kan henvende sig til. Unnuarissat har eksisteret i Nuuk siden 2000 og i flere større byer i kortere perioder.
Meeqqat Ikiortigit – Red Barnet Kalaallit Nunaat blev stiftet i 2013. Red Barnet er en international organisation, og udgangspunktet for arbejdet er FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Meeqqat Ikiortigits mål er at styrke Grønlands børn, med særlig fokus på at fremme deres trivsel og udvikling. Foreningen markerer sig i samfundsdebatten og driver en række projekter.
Dansk Røde Kors har arbejdet i Grønland siden 1949, hvor de oprettede tre børnehjem. I 1970’erne blev de første førstehjælpsinstruktører uddannet, og der blev oprettet lokalafdelinger i flere byer.
Kalaallit Røde Korsiat, stiftet som selvstændig afdeling i 1992, yder nødhjælp både ved internationale og nationale katastrofer, uddanner førstehjælpsinstruktører og driver genbrugsforretninger i en række byer.
Ungdomsafdelingen Ikiu har til formål at hjælpe udsatte unge med at skabe sig et meningsfuldt liv. En af vejene hertil er at opbygge en frivillighedskultur blandt unge.
Sygdomsramte behandles i stigende grad i Grønland, en del patienter henvises dog til behandling i Danmark. Sprogligt kan sygdom være en udfordring, idet der er behov for information på eget sprog. Nogle foreninger arbejder aktivt med dette. Størst er Neriuffik, en landsdækkende organisation, der er dedikeret til kampen mod kræft. Neriuffik er en selvstændig afdeling af Kræftens Bekæmpelse og har afdelinger i de fleste byer. Der uddeles legater til kræftsyge og deres pårørende, udarbejdes informationsmateriale og tilbydes støttende samtaler til kræftsyge.
Fysisk og psykisk handicappede er omfattet af FN’s Handicapkonvention og har egen talsmand, Tilioq. Foreninger for bl.a. blinde, døve og autister har sluttet sig sammen i Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK) (Grønlands Handicapforbund).
I 2019 oprettedes foreningen LGBT (lesbian, gay, bisexual, transgender) Greenland. Foreningen præsenterer sig som et netværk for unge, der gerne vil fremme og arbejde for mangfoldighed. Foreningen er aktiv i medierne og på de sociale medier med oplysning, og den viderefører traditionen med den årlige Gay Pride, der i 2010 for første gang blev afholdt i Nuuk og nu gennemføres i flere byer.
Læs mere om Grønlands kultur
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Foreninger og frivillige
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.