Før 2009 bestod de folkevalgte forsamlinger af et landsting, 18 kommunalbestyrelser og 56 bygdebestyrelser med i alt over 380 folkevalgte. Efter strukturreformen blev de folkevalgte forsamlinger reduceret til landstinget og fire kommunalbestyrelser; i alt under 100 folkevalgte. Mindre byer eller lokalområder er sikret en plads i kommunalbestyrelserne, og kun partier, der opstiller kandidater dér, kan opnå disse mandater.
Med strukturreformen blev en række bekendtgørelser, cirkulærer og regulativer revideret for at mindske detailstyring og for at sikre en mere effektiv sagsbehandling. Formålet med den forenklede lovgivning var at give større gennemskuelighed i krav, rettigheder og kompetencer for Hjemmestyret, kommunerne og borgerne. Der blev med strukturreformen overflyttet opgaver til omkring 1 mia. kr. fra Hjemmestyret til de nye storkommuner. Ved at decentralisere opgaverne kunne der opnås rationaliseringsgevinster på omkring 200 mio. kr. årligt, lød analysen, der dog ikke bakkes op af efterfølgende økonomiske konsekvensanalyser.
Strukturudvalget anbefalede, at der skulle være mindst 8.000 indbyggere i hver kommune, og pegede på, at de 18 kommuner skulle sammenlægges til følgende fire storkommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Efter en folkeafstemning i 2018 blev der gennemført en opdeling af Qaasuitsup Kommunia i to kommuner: Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik. Der er således for nuværende fem kommuner i Grønland.
De områder, som faktisk blev overført i forbindelse med strukturreformen, var etableringen af en fælles borgerserviceportal, centralisering af skatte- og inkassoområdet, overdragelse af planmyndighed til kommunerne, overdragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, vidtgående specialundervisning og handicapområdet samt centralisering af erhvervsstøtteordninger.
De øvrige områder blev ikke overdraget til kommunerne, herunder ansvaret for forhandling af servicekontrakter på vareforsyning, skibs- og lufttrafik, el-, varme- og vandforsyningen, havnene, boligområdet og anlægsområdet. Derudover sundhedsområderne alkoholbehandling, sundhedspleje og dele af forebyggelsesområdet såvel som en række driftsområder på uddannelsesområdet. Sluttelig forblev pensionsområdet, barselsdagpenge, boligsikring, børnetilskud, døgninstitutioner og underholdsbidrag centralt varetagne.
Det er et tilbagevendende tema, hvordan en bedre kompetencefordeling mellem kommunerne og Selvstyret sikres. Decentralisering er ofte et valgtema med diskussioner om kommunernes fremtid – evt. i nye eller en tilbagevenden til tidligere opdelinger. Der har historisk været et institutionaliseret samarbejde på tværs af kommunerne gennem KANUKOKA (fælleskommunal samarbejdsorganisation), der dog er nedlagt, og et nyt koordinerende organ er ikke stiftet som afløser.
Den store geografiske spredning og det lave befolkningstal, kombineret med ønsket om at opretholde et velfærdssamfund, gør den offentlige forvaltning relativt stor, også på kommunalt niveau. Samtidig medfører det, at det kommunalpolitiske råderum og de kommunale handlemuligheder bliver meget afhængige af de centrale landspolitiske beslutninger om placeringen af infrastruktur, placering af offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv.
KANUKOKA blev i 1972 dannet som en fælles kommunal samarbejdsorganisation med henblik på varetagelse af kommunernes fælles interesser i forhandlinger samt rådgivning og bistand til medlemskommunerne. I 2016 forlod Kommuneqarfik Sermersooq KANUKOKA, og de øvrige tre kommuner besluttede at flytte hovedkontoret fra Nuuk til Maniitsoq. I 2018 besluttede medlemskommunerne at nedlægge KANUKOKA og finde andre måder for kommunerne at arbejde sammen på.
Der er fortsat samarbejde i den politiske koordinationsgruppe, bestående af Naalakkersuisut og de fem borgmestre. Der er to-tre årlige møder i gruppen, hvor fælleskommunale og fællesoffentlige emner behandles politisk.
Der finder fortsat også løbende kommunalt samarbejde sted, fx indgik de fem kommuner i 2017 et samarbejde om at løfte niveauet i folkeskolen gennem projektet Kivitsisa (»Lad os løfte«). Dette samarbejde er unikt, da det er første gang, at alle kommuner går sammen for at udvikle folkeskolen. Her er de gået sammen om et projekt, der skal udvikle lærerne, undervisningen og måden at lære på, bl.a. baseret på teknologi. Et iPad-projekt er delvis fondsfinansieret (med 50 mio. kr.) og delvis selvfinansieret af kommunerne (med 100 mio. kr.). Siden projektets opstart har fokus fra projektledelsen været på opkvalificering af lærere og udbygning af de installationer i byer og bygder, der kan muliggøre brugen af iPads i undervisningen. Projektet forventes fuldt ud implementeret i 2024.
Et andet eksempel er etableringen af det nationale affaldsselskab ESANI A/S, som blev stiftet d. 1. februar 2019. Virksomhedens hovedformål er at skabe løsninger for behandlingen af alle former for affald i Grønland. Bestyrelsen for selskabet skulle have medlemmer fra alle landets kommuner. Ti måneder efter etableringen trak Avannaata Kommunia sig imidlertid ud af selskabet igen, da man ønskede andre lokale affaldsløsninger til sine bygder. Således er de fælleskommunale samarbejdsprojekter udfordret af de meget forskellige naturgeografiske og socioøkonomiske vilkår de forskellige kommuner imellem.
Landspolitisk er der nu bl.a. vedtaget en fremadrettet plan for nye lufthavnsudvidelser primært i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq (lufthavnspakken) samt vandkraftsværk til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat. På råstofområdet er der indført stop for olie- og gasefterforskning og forbud mod udnyttelse af mineraler, der indeholder radioaktive grundstoffer over et vist niveau. Denne type større landspolitiske beslutninger har stor lokal indflydelse på det kommunale handlerum, da det i meget høj grad definerer kommunernes erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder, mobilitet mellem kommunerne samt kommunens indtægter og udgifter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.