Alle landets fem kommuner står bag projektet Kivitsisa (»Lad os løfte«). Projektet sker i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen og Institut for Læring. Gennem bl.a. forbedret internet og iPads til alle elever søger Kivitsisa at sikre, at alle får mulighed for at være aktive og kreative i forhold til ny teknologi. Sammen med en undersøgende og projektorienteret tilgang til læring skal det løfte læringsniveauet i folkeskolen.
.
Rådhuset i Aasiaat varetager en lang række funktioner. Asiaat er hovedbyen i Kommune Qeqertalik, og 44 % af byens arbejdspladser ligger inden for den offentlige forvaltning og service.
.

Kommunerne varetager en række borgernære samfundsopgaver såsom drift af daginstitutioner, skoler og plejehjem, det sociale område (med undtagelse af døgninstitutionsområdet), lokal teknik- og miljøforvaltning og lokal erhvervsudvikling. Selvstyreloven indeholder ikke præcise bestemmelser om opgavefordelingen mellem Selvstyret og kommunerne, men det kommunale selvstyre er hjemlet i den danske Grundlovs § 82. Den kommunale opgavevaretagelse sker på baggrund af en delegation og decentralisering af opgaver, som vedtages af Inatsisartut i den relevante lovgivning, eller inden for rammen af gældende lovgivning ved Naalakkersuisut.

Den kommunale styrelseslov fastlægger bl.a. de kommunalpolitiske udvalgsstrukturer og udvalgenes opgaver, budgetbehandling, forvaltningens opgaver og tilsynet med kommunerne som beskrevet i Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den Kommunale Styrelse. Kommunalfuldmagten definerer kommunalretligt, hvad kommunerne må anvende deres midler til med henblik på at opfylde almene behov i lokalsamfundet. Selvstyret forhandler årligt bloktilskud med kommunerne.

Kommunerne før 2009

I 2009 blev der i Grønland gennemført en større strukturreform. De grønlandske kommuners historie kan spores tilbage til 1857, hvor forstanderskaber blev oprettet på forsøgsbasis. I 1908 blev kommuneråd (62) indført med Lov om Styrelse af Kolonierne i Grønland af 27. maj 1908, men ordningen trådte først reelt i kraft i 1911. Samtidig indførtes to landsråd, og forstanderskaberne blev nedlagt. Kommunerådene havde opgaver som fattighjælp, understøttelse og varetagelse af den offentlige orden samt afholdelse af udgifter til fælles gavn for kommunen.

I 1950 blev Lov om Grønlands Landsråd og Kommunalbestyrelser indført. De 16 kommuner i Vestgrønland (Thule og Østgrønland blev først omfattet i 1960’erne) overtog nogle af de opgaver, der tidligere havde ligget under kolonibestyrerne, herunder veje, broer, renovation og brandvæsen. Kommunalreformen i midten af 1970’erne indebar en overdragelse af nogle statslige ansvarsområder til kommunerne og dermed en ændret byrde- og opgavefordeling, herunder kæmnervæsenet og ret til at fastsætte kommunal indkomstskat. I 1994 blev betænkningen fra Kommunalreformkommissionen udgangspunkt for en ny styrelsesordning for kommunerne og yderligere overførelse af opgaver til kommunerne fra Hjemmestyret.

Kommissoriet for strukturudvalget fra 2003 var at vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en ændret byrde- og opgavefordeling i den offentlige forvaltning. Med udgangspunkt i de forskellige modeller skulle kommissionen foretage en vurdering samt fremkomme med forslag om, hvilke geografiske og befolkningsmæssige kriterier, herunder hvilke kommunestørrelser, der burde lægges til grund i en fremtidig kommunestruktur. Hovedtrækkene i strukturreformen var, at Hjemmestyret og siden Selvstyret først og fremmest skulle varetage lovgivnings- og tilsynsopgaver, og at kommunerne fik langt flere drifts- og anlægsmæssige opgaver. For at kunne implementere den forøgede opgavemængde skulle kommunerne sammenlægges i større enheder.

Kommunerne efter 2009

Før 2009 bestod de folkevalgte forsamlinger af et landsting, 18 kommunalbestyrelser og 56 bygdebestyrelser med i alt over 380 folkevalgte. Efter strukturreformen blev de folkevalgte forsamlinger reduceret til landstinget og fire kommunalbestyrelser; i alt under 100 folkevalgte. Mindre byer eller lokalområder er sikret en plads i kommunalbestyrelserne, og kun partier, der opstiller kandidater dér, kan opnå disse mandater.

Med strukturreformen blev en række bekendtgørelser, cirkulærer og regulativer revideret for at mindske detailstyring og for at sikre en mere effektiv sagsbehandling. Formålet med den forenklede lovgivning var at give større gennemskuelighed i krav, rettigheder og kompetencer for Hjemmestyret, kommunerne og borgerne. Der blev med strukturreformen overflyttet opgaver til omkring 1 mia. kr. fra Hjemmestyret til de nye storkommuner. Ved at decentralisere opgaverne kunne der opnås rationaliseringsgevinster på omkring 200 mio. kr. årligt, lød analysen, der dog ikke bakkes op af efterfølgende økonomiske konsekvensanalyser.

Strukturudvalget anbefalede, at der skulle være mindst 8.000 indbyggere i hver kommune, og pegede på, at de 18 kommuner skulle sammenlægges til følgende fire storkommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Efter en folkeafstemning i 2018 blev der gennemført en opdeling af Qaasuitsup Kommunia i to kommuner: Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik. Der er således for nuværende fem kommuner i Grønland.

De områder, som faktisk blev overført i forbindelse med strukturreformen, var etableringen af en fælles borgerserviceportal, centralisering af skatte- og inkassoområdet, overdragelse af planmyndighed til kommunerne, overdragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, vidtgående specialundervisning og handicapområdet samt centralisering af erhvervsstøtteordninger.

De øvrige områder blev ikke overdraget til kommunerne, herunder ansvaret for forhandling af servicekontrakter på vareforsyning, skibs- og lufttrafik, el-, varme- og vandforsyningen, havnene, boligområdet og anlægsområdet. Derudover sundhedsområderne alkoholbehandling, sundhedspleje og dele af forebyggelsesområdet såvel som en række driftsområder på uddannelsesområdet. Sluttelig forblev pensionsområdet, barselsdagpenge, boligsikring, børnetilskud, døgninstitutioner og underholdsbidrag centralt varetagne.

Det er et tilbagevendende tema, hvordan en bedre kompetencefordeling mellem kommunerne og Selvstyret sikres. Decentralisering er ofte et valgtema med diskussioner om kommunernes fremtid – evt. i nye eller en tilbagevenden til tidligere opdelinger. Der har historisk været et institutionaliseret samarbejde på tværs af kommunerne gennem KANUKOKA (fælleskommunal samarbejdsorganisation), der dog er nedlagt, og et nyt koordinerende organ er ikke stiftet som afløser.

Den store geografiske spredning og det lave befolkningstal, kombineret med ønsket om at opretholde et velfærdssamfund, gør den offentlige forvaltning relativt stor, også på kommunalt niveau. Samtidig medfører det, at det kommunalpolitiske råderum og de kommunale handlemuligheder bliver meget afhængige af de centrale landspolitiske beslutninger om placeringen af infrastruktur, placering af offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv.

KANUKOKA blev i 1972 dannet som en fælles kommunal samarbejdsorganisation med henblik på varetagelse af kommunernes fælles interesser i forhandlinger samt rådgivning og bistand til medlemskommunerne. I 2016 forlod Kommuneqarfik Sermersooq KANUKOKA, og de øvrige tre kommuner besluttede at flytte hovedkontoret fra Nuuk til Maniitsoq. I 2018 besluttede medlemskommunerne at nedlægge KANUKOKA og finde andre måder for kommunerne at arbejde sammen på.

Der er fortsat samarbejde i den politiske koordinationsgruppe, bestående af Naalakkersuisut og de fem borgmestre. Der er to-tre årlige møder i gruppen, hvor fælleskommunale og fællesoffentlige emner behandles politisk.

Der finder fortsat også løbende kommunalt samarbejde sted, fx indgik de fem kommuner i 2017 et samarbejde om at løfte niveauet i folkeskolen gennem projektet Kivitsisa (»Lad os løfte«). Dette samarbejde er unikt, da det er første gang, at alle kommuner går sammen for at udvikle folkeskolen. Her er de gået sammen om et projekt, der skal udvikle lærerne, undervisningen og måden at lære på, bl.a. baseret på teknologi. Et iPad-projekt er delvis fondsfinansieret (med 50 mio. kr.) og delvis selvfinansieret af kommunerne (med 100 mio. kr.). Siden projektets opstart har fokus fra projektledelsen været på opkvalificering af lærere og udbygning af de installationer i byer og bygder, der kan muliggøre brugen af iPads i undervisningen. Projektet forventes fuldt ud implementeret i 2024.

Et andet eksempel er etableringen af det nationale affaldsselskab ESANI A/S, som blev stiftet d. 1. februar 2019. Virksomhedens hovedformål er at skabe løsninger for behandlingen af alle former for affald i Grønland. Bestyrelsen for selskabet skulle have medlemmer fra alle landets kommuner. Ti måneder efter etableringen trak Avannaata Kommunia sig imidlertid ud af selskabet igen, da man ønskede andre lokale affaldsløsninger til sine bygder. Således er de fælleskommunale samarbejdsprojekter udfordret af de meget forskellige naturgeografiske og socioøkonomiske vilkår de forskellige kommuner imellem.

Landspolitisk er der nu bl.a. vedtaget en fremadrettet plan for nye lufthavnsudvidelser primært i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq (lufthavnspakken) samt vandkraftsværk til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat. På råstofområdet er der indført stop for olie- og gasefterforskning og forbud mod udnyttelse af mineraler, der indeholder radioaktive grundstoffer over et vist niveau. Denne type større landspolitiske beslutninger har stor lokal indflydelse på det kommunale handlerum, da det i meget høj grad definerer kommunernes erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder, mobilitet mellem kommunerne samt kommunens indtægter og udgifter.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig