Råstofudvinding i Grønland

For den danske stat var råstofudvinding i Grønland et vigtigt indsatsområde. I kolonitiden og frem til 1979 var der flere mineprojekter, hvor de vigtigste var kryolitbruddet i Ivittuut, kulbruddet i Qullissat, marmor- og senere bly- og zinkminen i Maarmorilik og bly- og zinkminen i Mestersvig på østkysten. Kryolitbruddet i Ivittuut er det af mineprojekterne, der frem til 1979 har givet det største samfundsøkonomiske bidrag over en længere periode. Dertil kommer en række efterforskningstilladelser til mineraler og olie.

I tiden før hjemmestyrets indførelse tilfaldt indtægter fra råstoffer alene den danske stat, men ved hjemmestyrets indførelse i 1979 fik Grønland ret til en del af indtægterne. Den Grønlandsk-danske selvstyrekommission fra 2004 behandlede i deres betænkning tre fokusområder – herunder råstofområdet – da retten til undergrunden var et centralt grønlandsk ønske i forbindelse med forhandlingerne om selvstyret. Ved indførelsen af selvstyret i 2009 fik Grønlands Selvstyre ejendomsretten til undergrunden og dermed retten til at råde over og udnytte mineralske råstoffer i den grønlandske undergrund. Som en del af selvstyreaftalen er det aftalt, at den del af indtægterne, der årligt overstiger 75 mio. kr., deles ligeligt mellem Selvstyret og staten. Den danske stats andel modregnes i bloktilskuddet. Administration af råstofområdet blev hjemtaget i 2010.

I de første år efter selvstyrets indførelse havde det høj prioritet at igangsætte råstofprojekter for dermed at skabe det økonomiske råderum for selvstændighed. Trods uddeling af flere efterforskningskoncessioner er der dog hidtil kun etableret få og mindre mineprojekter, som yder et beskedent samfundsøkonomisk bidrag. Selvom der i Grønland findes endog meget store mineralforekomster med høj lødighed, er en udvinding udfordret af dels verdensmarkedspriserne, dels de klimatiske forhold og den eksisterende infrastruktur, der medfører meget høje etablerings- og driftsomkostninger. Dertil kommer, at det potentielt største projekt, Kuannersuit (Kvanefjeld) ved Narsaq, indeholder uran, der gør en udvinding både miljømæssigt og geopolitisk problematisk og dermed til et politisk tema.

Tilsvarende udgør olieefterforskningen i grønlandske farvande et politisk krydsfelt. Cairn Energys boreprogram for 2010/11 ud for Grønlands vestkyst medførte investeringer i størrelsesordenen 5 mia. kr. Siden har efterforskningen efter olie været begrænset, og medio 2020 var der syv aktive kulbrinteforundersøgelsestilladelser og fire aktive kulbrinteefterforskningstilladelser. I sommeren 2021 besluttede Naalakkersuisut at stoppe for efterforskning efter – og dermed potentiel udvinding af – olie og naturgas.

I 2019 var der beskæftiget 93 i råstofudvinding, hvoraf de 33 var udefrakommende arbejdskraft. De beskæftigede i råstofudvinding udgør 0,3 % af den samlede beskæftigelse. Det samlede antal omfatter også de lokalt ansatte i byernes stenbrud.

Der er i løbet af 2010’erne opstået en bredere politisk erkendelse af, at hvis råstofudvinding skal udgøre et bærende element for et økonomisk uafhængigt Grønland, forudsætter det, at flere og meget store råstofprojekter på samme tid producerer og genererer et samfundsøkonomisk overskud over en længere periode.