Grønlands geologiske ressourcer | lex.dk

Grønland rummer en lang række specielle mineralforekomster. I Ikafjorden i Sydvestgrønland rejser søjler af mineralet ikait sig fra kildevæld på havbunden. Mineralet dannes kun under koldt vand, og det nedbrydes hurtigt, hvis søjlerne tages op af havet. De første søjler, der blev fundet, blev pakket i kasser og sendt til undersøgelse i Danmark, men de var forsvundet, inden kasserne nåede frem.

Richard Martin, 1995.

Licens: Begrænset anvendelse

Ivittuut kryolitbrud. Bruddet blev oprettet i 1856 og spillede en vigtig rolle for Grønland under 2. Verdenskrig. Det var den eneste åbne kryolitmine i verden, og da kryolit blev brugt til at fremstille aluminium, var den essentiel i krigsproduktionen. Amerikanerne oprettede derfor Flådestationen Grønnedal for at beskytte bruddet.

Kaj Skall Sørensen/Arktisk Institut, 1953.

Licens: Begrænset anvendelse

Mennesket har udnyttet geologiske ressourcer i Grønland gennem hele landets 4.500 år lange kulturhistorie. Bjergkrystal, diabas, kvartsit og fedtsten findes i alle dele af Grønland og har været anvendt som redskabsmaterialer af alle grønlandske fangerkulturer. Fedtsten har også været udvundet af nordboerne, som har efterladt runeinskriptioner i fedtstensbrud langs vestkysten.

Killiaq er en finkornet, skiferlignende, vulkansk bjergart, som findes på Nuussuaq og på en lille ø i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt). Redskaber af killiaq fra begge de grønlandske stenalderkulturer, Saqqaq og Dorset, kendes fra stort set hele vestkysten. Killiaq har tydeligvis været handlet som halvfabrikata og er et eksempel på organiseret udvinding af specielle råmaterialer.

Den førkoloniale inuitkulturs mennesker har udvundet såkaldt tellurisk (jordisk) jern fra nogle, globalt set, uhyre sjældne naturlige forekomster i basalt på Qeqertarsuaq, og ved Kap York har man udvundet meteorjern og fremstillet skær til knive og harpunspidser ved koldsmedning.

Siden koloniseringen i 1721 har der været fokus på at udnytte Grønlands naturgivne ressourcer. Den første tid handlede det primært om olie fra sæler og hvaler, men gennem århundrederne blev de mineralske råstoffer i stigende grad genstand for interesse. Allerede kort efter sin ankomst rapporterede Hans Egede om forekomster af det dengang meget kostbare mineral grafit. I 1852 begyndte man at bryde kobbermalm ved Kobberminebugt syd for Arsuk, men brydningen blev hurtigt opgivet. I 1905 forsøgte man igen, nu med smelteværk, men opgav igen i 1914.

I nyere tid har der været flere mere eller mindre succesfulde mineprojekter. Ved Maarmorilik i Uummannaq Fjord blev der i perioden 1973 til 1990 udvundet 11 mio. tons bly- og zinkmalm med en lødighed på 14,3 % zink, 4 % bly og 29 g sølv pr. ton.

En jernforekomst ved Isua nær Nuuk, en stor zinkforekomst ved Citronen Fjord i Nordgrønland og en række forekomster af molybdæn, platinmetaller og guld har været undersøgt på østkysten, men har endnu ikke været rentable.

Kryolit – Grønlands største minesucces

I området nær Arsuk fandt man i 1770’erne et hidtil ukendt kridhvidt mineral, som i 1779 blev beskrevet og navngivet kryolit, »issten«. Det blev målet for Grønlands absolut største minesucces og et af Danmarks største industrieventyr. Industrimagnaten C.F. Tietgen og kemikeren Julius Thomsen påbegyndte udnyttelsen af kryolitforekomsten ved Ivittuut i 1854 – med henblik på produktion af soda og emalje. Snart opdagede man, at kryolit kunne benyttes som hjælpestof i produktionen af aluminium, som indtil da havde været dyrere end platin og guld. Ved anvendelse af kryolit i processen, blev aluminium billigere end kobber, og dermed blev det tilgængeligt som brugsmetal. Grønland var enerådende på kryolitmarkedet, indtil forekomsten var udtømt i 1987, og da var der blevet brudt mere end 3,5 mio. tons kryolit.

Adgangen til det strategisk vigtige kryolit var medvirkende årsag til den amerikanske tilstedeværelse under 2. Verdenskrig, hvor indtægterne fra kryolit betalte for Grønlands forsyning med varer.

Ikaitsøjler ved Ivit

Mange steder i Grønland findes helt særlige geologiske formationer, der stedvis har været udnyttet som råmaterialer, fx ved den nu nedlagte mineby Ivittuut, hvor kryolit sammen med en række andre sjældne mineraler er indlejret i granit dannet for mere end 1 mia. år siden.

Det har i en nærliggende fjord givet anledning til, at udsivende grundvand har dannet gigantiske undersøiske søjler opbygget af det sjældne kalkmineral ikait. Inden for et ganske lille område »vokser« hundredvis af op til 20 m høje søjler op fra havbunden. Siden 1995 har der været udført en række tværvidenskabelige undersøgelser for at belyse dette enestående naturfænomen.

Udvinding af uran, thorium og sjældne jordarters metaller

Området omkring Narsaq i Sydgrønland har været omgærdet med noget nær mytologisk status gennem snart 150 år. Her findes nogle højst usædvanlige bjergarter, som indeholder meget sjældne eller unikke mineraler og har højt indhold af en række grundstoffer såsom uran, thorium og de sjældne jordarters metaller (REE), der ellers er stort set fraværende i almindelige bjergarter.

I 1956 foreslog Niels Bohr, at uran fra Kuannersuit (Kvanefjeld) kunne understøtte dansk atomkraft, og en større efterforskningsindsats blev sat i gang. Hen mod århundredets afslutning blev REE vigtige metaller, fordi de indgår i mange elektroniske komponenter og i komponenter til grøn energiproduktion. Det betød en ny interesse for området, med to potentielle projekter: et med henblik på udvinding af REE og zirconium, og et med henblik på REE, uran og zink. Uranforekomsten har en relativt lav lødighed, men er en meget stor samlet ressource. Gennem hele projektets snart 70-årige levetid har spørgsmålet om udvinding af uran, ud fra både miljømæssige og politiske overvejelser, givet anledning til en til tider ophedet debat.

Muligheden for udvinding af olie og gas

Grønland anses for at have et potentiale for olie og gas nogenlunde svarende til den mængde, der er udvundet i den danske del af Nordsøen. Forekomster i det omfang ville have en betydelig effekt på Grønlands økonomi, men indtil nu er der ikke gjort egentlige fund. Med en stigende omlægning af energimarkedet fra olie, gas og kul til fornybare energikilder og en tidshorisont på årtier fra et eventuelt fund til produktion, er det tvivlsomt, om der nogensinde vil komme olie- eller gasproduktion i landet.

Udvinding af mineralske råstoffer

Udvinding af mineralske råstoffer i Grønland er reguleret gennem en omfattende lovgivning. Dette vil mindske negative samfundsmæssige eller miljømæssige følger af udnyttelsen af geologiske råstoffer. Der er derfor grund til optimisme med hensyn til, at den gryende mineindustri kan bidrage positivt til Grønlands samfundsudvikling.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Geologi

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.