Trækirken i Nanortalik blev opført i 1914-16 og fredet i 2004. Kirken hviler på et kampestensfundament, og det meget høje saddeltag er beklædt med spån.

.

Kommune Kujalleq, Grønlands sydligste kommune beliggende mellem 59°N og 62°N, er med et areal på ca. 32.000 km² den mindste af de fem kommuner med knap 6.500 indbyggere. Den sydlige beliggenhed og en gren af Golfstrømmen giver et relativt mildt klima og dermed muligheder for landbrug og fårehold, hvorfor Sydgrønland ofte kaldes »Grønlands spisekammer«. Kommunen omfatter byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq samt 11 bygder. Det administrative center er Qaqortoq.

Kommune Kujalleq er det eneste sted i Grønland, hvor der er vejforbindelse mellem bosteder, idet flere fåreholdersteder er koblet sammen af grusveje og har forbindelse til nærliggende bygder.

Vandkraftværket Qorlortorsuaq forsyner byerne Narsaq og Qaqortoq med elektricitet. I Narsarsuaq ligger en af de to internationale lufthavne på vestkysten.

Kommunen er hjemsted for flere historiske bosættelser fra middelalderen, nordboruiner ligger side om side med moderne landbrug. En del af de arkæologiske områder og nærliggende fåreholdersteder indgår i UNESCO Verdensarvsområdet Kujataa.

Regionen er geologisk interessant og rig på råstoffer med flere aktive eller potentielle mineprojekter, herunder guldminen i Nalunaq (Kirkespirdalen) nordøst for Nanortalik. Dertil kommer projekterne som Killavaat Alannguat (Kringlerne) nær Qaqortoq og Kuannersuit (Kvanefjeld) 7 km fra Narsaq, der begge indeholder sjældne jordarters metaller. Kuannersuit har tillige betydelige mængder af de radioaktive grundstoffer uran og thorium.

En eventuel mine ved Kuannersuit har udløst bekymring for forurening af radioaktive stoffer, herunder at erhvervsmuligheder som turisme, fårehold og fiskeri forringes eller umuliggøres, og at potentialerne i UNESCO Verdensarvsområdet Kujataa undermineres. Om det skal tillades at udvinde radioaktive grundstoffer, er et spørgsmål, som gennem årtier, lokalt og nationalt, har ført til politisk uro, demonstrationer og debat. Uroen har fået næring fra modstand mod atomkraft rundtom i verden. Efter valget i 2021 vedtog Inatsisartut en lov, der ikke umiddelbart muliggør udvinding af radioaktive grundstoffer. Ved kommunalvalget i april 2021 vandt IA, som er erklærede uranmodstandere, borgmesterposten.

Kommunens erhvervsstrategi bygger på fire søjler: fiskeri, fødevareproduktion, turisme og råstofudvinding, og strategien er tæt knyttet til den landspolitiske beslutning om at etablere en lufthavn i Qaqortoq.

Kommune Kujalleq er udfordret af fraflytning fra regionen, og samtidig er den udfordret på socialområdet og af manglende beskæftigelse. Der er et ønske om at skabe økonomisk vækst, nye arbejdspladser og indtægter fra råstofudvinding, men ikke på bekostning af en udvikling af landbrug, fiskeri og turisme.

Videre læsning

Læs mere om Grønlands kommuner og byer

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kommunerne og byerne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig