Haler af marsvin sælges på Brættet i Nuuk. Hvalkød er en yndet spise, og hvalens hud – mattaq – er en meget værdsat delikatesse, der ved festlige lejligheder som kaffemik ofte serveres rå i små terninger eller tilberedt på forskellig vis.

.
I Tasiilaq inviterer en kvinde til kaffemik i sit hjem, hvor hun bl.a. fortæller om den østgrønlandske kvindedragt, som hun selv er iklædt. Det er møjsommeligt håndværk at fremstille dragterne, og ofte får man hjælp af familie og venner til at lave de forskellige dele.
.

Grønlandsk mad er kendetegnet ved at komme direkte fra naturen. Neri udgør stammen i det grønlandske ord for at spise. Ordet ligger tæt op ad det grønlandske ord neqi – kød. Det er ingen tilfældighed. Mad i grønlandsk forstand var før kolonitiden synonymt med kød. Selv om man kunne fristes til at tro, at det har været en ensformig kost, så giver dyrelivet grundlag for en meget varieret kost, både når det gælder næring og smag. Variationen formes især af årets gang, da hver sæson bringer nye fangstmuligheder og begrænsninger, og samtidig giver landets enorme geografiske areal adgang til forskellige fødevarer i de forskellige områder. Derfor vil en person fra Nanortalik beskrive grønlandsk mad ganske anderledes end en person fra Uummannaq eller Ittoqqortoormiit.

Mangfoldig brug af de enkelte dyr

I hver årstid og på hvert sted gemmer sig også en stor variation, hvis man kender til naturen og dyrene. Et rensdyr består fx af mere end steg og suppestykker. Et rensdyr kan være kilde til meget forskelligartede retter. Ud over kødet i sig selv kan et rensdyr byde på delikatesser som forfriskende fluelarver fra indersiden af dyrets skind om vinteren, organer af høj næringsværdi og ikke mindst den vigtigste grønlandske grøntsag – rensdyrets halvt fordøjede maveindhold. Det samme gælder de andre vigtige fangstdyr. En hvalros byder fx også på muslinger, hvis man ser efter i dens mave. Og alle dyr, fra fisk og sæler til havfugle og æg, kan være kilder til mangfoldige smagsoplevelser, når de fermenteres efter alle kunstens regler.

Gennem tiden er den geografi- og sæsonafhængige mad blevet påvirket af muligheden for at gå på indkøb i supermarkedet. I dag er bl.a. ris, løg, kartofler og æbler således vigtige elementer i traditionel grønlandsk mad, også selvom de alle på nær kartoflerne skal importeres.

Tilberedning af maden

Tidligere såvel som i dag består tilberedning af maden oftest enten af kogning eller slet ingen tilberedning. At spise maden rå, tørret, frossen eller fermenteret har været vigtig for fødens næringsværdi, og det er stadig den mest almindelige måde at spise mange af de grønlandske råvarer.

Et koldt bord bestående af mattak (hvalhud), store og små tørrede fisk og dertil råt eller fermenteret sælspæk, en fermenteret kogt torsk med kogte kartofler, lidt tørret rensdyr og evt. nogle æblebåde er for mange i dag indbegrebet af grønlandsk mad. Disse fødevarer vil også ofte være dem, man ser til festmåltiderne – kaffemikken.

Kaffemik

Kaffemikker er en central del af den grønlandske kultur, selvom det er et fænomen, som blev introduceret med koloniseringen. Kaffemik holdes ved særlige anledninger som fødselsdage, bryllupper, barnedåb, konfirmationer, første skoledage og begravelser. Ved kaffemik åbner man sit hjem for alle, også dem, man ikke kender. Til gengæld forventes det, at gæsterne ikke optager stol og kaffekop for længe, så der kan gøres plads til så mange som muligt.

Gæsterne inviteres til en stærk sanseoplevelse, hvor især duft-, smags- og synssanserne bliver stimuleret af flot anrettet mad og et altid imponerende antal kager. Kaffemikkens bogstavelige betydning er »giv mig kaffe«. Hver familie har deres egen måde at afholde kaffemik på. Ingen gør det ens, og ofte fornyer man sine anretninger efter inspiration fra andre kaffemikker. Det er netop det, der gør kaffemikker spændende. De fornyes og viser trenden i samfundet.

De ældre erindrer, at kaffemikker i deres barndom plejede at begynde ganske tidligt om morgenen. Dagen i forvejen var det børnenes opgave at male kaffen, som ofte blev lavet i en stor gryde. Hvis der blev serveret noget ud over kaffen, var det kalaallit kaagiat, grønlandskagen, som blev lavet i en kulovn, der efter sigende gav kagen en fantastisk smag.

Ligesom med andre dele af madkulturen er kaffemik tæt forbundet til jagten og naturen. I dag bruges der meget tid og energi på at gå på rensdyr- eller moskusjagt med det formål at kunne servere en god steg til kaffemikken. Mange familier bruger deres ferier inde i fjordene for at ryge de flotteste ørreder, for netop at kunne servere det til familiens kaffemik. Kaffemikken er for mange i dag den vigtigste forbindelse til grønlandsk mad.

Kost og bæredygtighed

I disse år står kost og i særdeleshed bæredygtig kost højt på dagsordenen. For langt de fleste betyder det mindre kød og flere planter. En sådan kost er selvsagt ikke nem at indføre i et område af verden, hvor mange af grøntsagerne skal transporteres langvejsfra, og hvor kulturen bygger på traditioner omkring fangst og spisning af dyr. En bæredygtig kost i Grønland ser derfor anderledes ud, end den gør mange andre steder i verden. For grønlænderne og andre inuit i Arktis er den bæredygtige kost illustreret i en af de kendteste myter, myten om Sassuma Arnaa – Havets Moder. Myten lærer os, at hvis vi ikke behandler vores medskabninger og vores fælles levested med omsorg og hensyn, så forsvinder naturens rigdomme.

Videre læsning

Læs mere om Grønlands kultur

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig