Forsvaret (Grønland)

Ifølge Selvstyreloven hører forsvarspolitikken under Danmark og kan ikke hjemtages af Grønland. Formelt varetager det danske Forsvar det militære forsvar af Grønland. I realiteten har opgaven siden 2. Verdenskrig været varetaget af USA og Danmark i fællesskab. USA har betydelige militære interesser i Grønland, særligt fordi øen ligger på den korteste luftrute mellem Nordamerika og Rusland og Asien.

USA’s militære tilstedeværelse har flere gange været forbundet med skandaler, såsom tvangsflytningen af de lokale indbyggere i forbindelse med udbygningen af Thulebasen i 1953 samt den hemmelige stationering af amerikanske atomvåben i Grønland i første halvdel af den kolde krig. Siden afslutningen på den kolde krig har USA’s militære interesse i Grønland været mere begrænset, men Thulebasen, der nu er USA’s eneste militære anlæg, indgår som en central del af det amerikanske missilforsvars- og varslingssystem og er dermed en vigtig del af den amerikanske atomare afskrækkelse.

Siden slutningen af 2010’erne har USA igen udvist en større interesse i Grønland. Dette skyldes en stigende amerikansk frygt for Kinas og Ruslands tilstedeværelse i Arktis. USA har derfor stillet større krav til Danmarks militære tilstedeværelse i Grønland.

Det danske Forsvar hævder dansk suverænitet, overvåger territoriet og bidrager til at beskytte Grønland militært som et supplement til det amerikanske forsvar af det nordamerikanske kontinent. Derudover fungerer Forsvaret som kystvagt, der varetager opgaver af stor betydning for det grønlandske samfund, særligt eftersøgnings- og redningstjeneste, fiskeriinspektion, miljøovervågning, forureningsbekæmpelse, søopmåling og andre støtteopgaver for det civile samfund. En stor del af disse opgaver løses sammen med andre myndigheder, fx varetages eftersøgnings- og redningsopgaven i samarbejde med Grønlands Politi og Naviair, mens miljøovervågning og -opgaver løses i samarbejde med Selvstyret.

Forsvarets opgaver i Grønland og på Færøerne løses af Arktisk Kommando.

Forsvaret har desuden etableret Arktisk Beredskabsstyrke, en organisatorisk struktur, der gør det muligt at trække på bidrag fra hele forsvaret, hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen til midlertidig indsættelse i Arktis ved katastrofesituationer eller ved suverænitetshåndhævelse.

Forsvarets udgifter i Grønland og på Færøerne udgør cirka 1 mia. kr., men Danmark har, som svar på den nye sikkerhedspolitiske situation og særligt USA’s fortolkning af den, annonceret nye investeringer i Arktis, i første omgang til overvågning af luftrummet og skibstrafikken. I 2019 indgik Danmark og Grønland en aftale, der muliggør, at Forsvaret fortsat kan benytte lufthavnen i Kangerlussuaq, uanset om Selvstyret flytter den civile trafik til nye lufthavne ved hovedbyerne.

Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk huser DMI’s og Naviairs personale i Grønland for bedst muligt at kunne koordinere og videndele, særligt i forbindelse med krise- og redningssituationer, miljøovervågning og suverænitetshåndhævelse. Desuden etablerede amerikanerne et konsulat i Nuuk i 2020, hvilket afspejler USA’s fornyede interesse i Grønland. Indtil videre har konsulatet kontor i en af AKOs bygninger.