Vandniveauet i elvene er højest, når sneen smelter om foråret, under kraftige regnskyl, og når høj lufttemperatur forårsager stor og hurtig afsmeltning fra gletsjere og indlandsis. Når vandniveauet og afstrømningen er ekstraordinært høje, kaldes det en flom, hvor vandet kan oversvømme land og medføre stor skade på veje, broer og bebyggelse.

Kangerlussuaq og Qeqertarsuaq er steder, hvor kraftig regn og hurtig afsmeltning af sne og is har skabt store flomme. I juli 2012 blev vejen mellem de to broer over Watson River i Kangerlussuaq skyllet væk af vandmasserne, og i Qeqertarsuaq i 2014 løb Røde Elv på begge sider af sin bro efter et kraftigt regnvejr.

I Narsarsuaq og ved forskningsstationen i Zackenberg ses flom knyttet til en pludselig tømning af søer, der er opdæmmet af gletsjere. Langs randen af Indlandsisen og større gletsjere findes søer, der er dæmmet op af is. Når disse søer bliver store nok, presser vandet sig en vej ud under isen og tømmer sig ud i elven i en flom. Samme proces gentages med års mellemrum.

Den tømte gletsjersø ved Kangerlussuaq i september 2007. Linjen på gletsjeren viser vandstanden et par dage før tømningen. Der er ca. 30 meters forskel.
.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskaber i Grønland

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig