Grønlands befolkningsudvikling fra 1805 til 2021

Siden 1805 er der lejlighedsvis gennemført folketællinger i Vestgrønland, skønt de første år formodentlig skal tages med et vist forbehold. Vestgrønland var delt i Syd- og Nordgrønland og omfattede området fra Kap Farvel (Uummannarsuaq) til Kraulshavn (Nuussuaq) i Upernavik distrikt.

I de knap 100 år fra 1840 til 1938 blev den grønlandskfødte befolkning mere end fordoblet fra 7.877 til 16.969 personer. I samme periode voksede den europæiske del af befolkningen fra 251 til 383 personer, en vækst, der primært skyldtes det stigende antal medarbejdere ved kryolitbruddet i Ivittuut, mens antallet af europæere i kolonierne var beskedent.

Befolkningen ved Ammassalik fik først kontakt med europæere i 1884, og i 1901 blev der registreret 431 grønlændere og ti europæere i distriktet. Bosætningen ved Scoresbysund blev etableret i 1921, primært af familier fra Ammassalik. I 1938 blev der samlet registreret 1.071 grønlændere og otte europæere i de to distrikter, hvilket primært skyldtes en befolkningstilvækst i Ammassalik distrikt.

Det nordvestlige Grønland nord for Qimusseriarsuaq (Melville Bugt) blev først formelt en del af Danmark, da staten i 1938 overtog handelsstationen Thule. I 1938 blev der registreret 271 grønlændere og seks europæere i distriktet.

I forbindelse med efterkrigstidens modernisering opstod en befolkningstilvækst, der nærmest havde eksplosiv karakter. På et årti voksede befolkningen med 35 %, hvor tilflytningen fra Danmark var større end tilvæksten i den grønlandske befolkning, og fra 1947 til 1967 voksede den samlede befolkning fra godt 20.000 til knap 44.000 indbyggere. En befolkningstilvækst, der pga. den danske centraliseringspolitik stort set udelukkende foregik i byerne.