Den grønlandske kirke

Den grønlandske kirke blev til i 1905, da den danske Rigsdag vedtog en Lov om Kirke- og Skolevæsen i Grønland. Under Rigsdagens forhandlinger blev det måske for første gang officielt italesat, at Grønland ikke længere var et »hedensk« land, men at landets kirke var en del af den danske folkekirke. Fra da af var Grønland derfor ikke længere en missionsmark, og præsterne skulle nu ikke mere kaldes missionærer.

De tidligere missionsdistrikter blev til præstegæld, et ord, man overtog fra den færøske kirke. I dag er Grønland inddelt i sytten præstegæld; en sogneinddeling, som man har både i Danmark og på Færøerne, findes ikke i Grønland.

I spidsen for den grønlandske kirke stod fra 1905 en provst, der var under tilsyn af biskoppen over Sjællands Stift, senere Københavns biskop. Fra 1969 fik Grønlands provst titel af landsprovst.

Grundloven fra 1953 understreger, at Danmarks Riges Grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. Det har den naturlige konsekvens, at den danske folkekirke også er den grønlandske folkekirke.

Da Grønland fik hjemmestyre i 1979, blev kirken hjemtaget som det første, og landsprovsten blev til vicebiskop. Først i 1993 blev Grønland et selvstændigt stift med egen biskop. Efter at Grønland fik selvstyre i 2009, fastslog den grønlandske kirkelov fra 2010, at den grønlandske kirke, Kalaallit Nunaanni Ilagiit, er underlagt Grønlands Selvstyre og samtidig er en del af Rigsfællesskabets folkekirke. Ca. 95 % af den grønlandske befolkning er medlemmer af Kalaallit Nunaanni Ilagiit, som finansieres af Selvstyret over Finansloven. Man betaler ikke kirkeskat i Grønland.

Landets sytten præstegæld fordeler sig på tre provstier: Provsteqarfik Avannaa (nord), Provsteqarfik Qeqqa Tunulu (midt og øst) og Provsteqarfik Kujataa (syd). I hvert præstegæld er der en hovedby og en eller flere bygder. I alt råder den grønlandske kirke over 67 kirkebygninger med Annaassisitta Oqaluffia (Vor Frelsers Kirke) i Nuuk som domkirke.

Der er 25 præstestillinger i Grønland, inklusive biskop og tre provster. Den grønlandske kirke stiller også en til to præster til rådighed for den grønlandske menighed i Danmark. Langvarige vakancer er almindeligt forekommende, især i yderdistrikterne. Derudover er der ca. 40 deltidsansatte kateketer med en kort uddannelse og ca. 15 såkaldte »læsere«, som er kateketer uden uddannelse. Der er organister ved omtrent halvdelen af kirkerne.

De fleste præster i den grønlandske kirke har en bachelorgrad i teologi fra Ilisimatusarfik suppleret med et pastoralteologisk kursus (pastoralseminarium) arrangeret af kirken. Derudover varetager kirken også organist- og kateketuddannelser.