Fire grønlandske fortællinger illustreret af Aron fra Kangeq

Frugtbarhed står centralt i inuitkulturen og er et gennemgående tema i den gamle fortælletradition, ikke mindst i fortællingen om Qivaaqiarsuk (Qivaaqi betyder ulk), der bl.a. er fortalt af Aron fra Kangeq.

Et af omdrejningspunkterne er frugtbarheden, såvel landskabets som kvindens. Qivaaqiarsuk har altid fangstheldet med sig, men han forsørger mange kvinder, og er de mere til last end til gavn, er han uden skrupler.

Tegningen af Qivaaqiarsuk viser, hvordan han på én gang slår mange kvinder ihjel; han narrer dem ud at sanke tang ved lavvande, og da højvandet kommer, lader han dem drukne.

Innersuit (flertal; ental: innersuaq) er ildvæsener, der ofte kaldes strandånder, fordi de lever under stranden. De, der bor højest oppe, er venlige. De er ofte kajakmændenes hjælpeånder og beskytter dem på fangstture. De, der bor dybere nede, mangler deres næser. Disse innersuit skal man holde sig fra. De er misundelige på menneskene og kan finde på at spærre dem inde, skære deres næser af og gøre dem til innersuaq.

I denne fortælling har den unge mand Ulaajuk været ude på fangst og har mødt en innersuaq dybt nedefra. Innersuaqen tvinger Ulaajuk med sig hjem, skærer næsen af ham og holder ham fangen. Ulaajuk påkalder sig sin hjælpeånd, der kommer og befrier ham. Da de sammen ror bort, siger hjælpeånden: »Skynd dig at vende dig om, dér kommer din næse flyvende efter dig!« og Ulaajuks næse kommer flyvende og finder igen sin plads.

I en fortælling fra 1850’erne optræder en mægtig mand, der nægter at lade sig døbe. Han forstår ikke al den tale om frelse, men han forstår, hvad angakkoqerne fortæller. Efter lang tid ombestemmer han sig dog, og i dåben får han navnet Mattiina. På en rensdyrjagt i Qooqqut i Nuuk Fjord drømmer Mattiina, at to engle stiger ned fra himlen. De synger meget smukt og fortæller så, at den ene engel, der tidligere af sine kære blev kaldt Poorkaaputsi, slet ikke længere har nogen krop, men er blevet til ren sjæl, mens den anden, Christian Renatus, stadig har krop.

Christian Renatus var en af de tidligt kristnede kateketer og samtidig en af de gode fortællere. Denne fortælling viser bl.a., hvordan træk fra europæisk kultur inkorporeres i inuits univers.

Kaassassuk er navnet på hovedpersonen i en kendt fortælling udbredt mellem alle inuit. På østgrønlandsk betyder navnet vandbille. Når billen lever i bunden af mørke søer, kan døden ikke få øje på den, mente man. Når forældrene gav deres drengebørn dette navn, var det for at sikre deres liv i et samfund, hvor det var kritisk for familien, hvis forsørgeren forulykkede. Den mundtlige fortælletradition viser ofte kærlighed til barnløse og faderløse, der stod uden beskyttelse.

Kaassassuk var forældreløs og blev mobbet af både børn og voksne, men efter at have gennemgået mange lidelser drager han ud i naturen, hvor han henter stærke kræfter. Da han har fået utrolig styrke, tager han en frygtelig hævn over alle, der har været onde mod ham.

Læs mere om Grønlands kultur

Læs videre om

• Inuitiske fortællinger og traditioner
• Inuitkulturen – før-kolonitid

Læs også om

• Grønlandsk billedkunst
• Grønlandsk litteratur
• Grønlandsk musik
• Grønlands dansetraditioner
• Religion og trossamfund i Grønland

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger