Ung filmindustri i Grønland

Den første grønlandske ungdomsgyserfilm, publikumssuccesen Qaqqat alanngui (2011), er instrueret af Malik Kleist. Filmen lader ikke de amerikanske gysere noget efter, og nok er der mange internationale referencer, men gyset trækker samtidig på grønlandsk æstetik og kulturhistorie: Morderen, der er en qivittoq (fjeldgænger), myrder en efter en de unge mennesker ude i den grønlandske natur.

Af samme instruktør, Malik Kleist, kom Unnuap Taarnerpaaffiani (Når natten er mørkest) i 2014. Også denne film er helt igennem grønlandsk med instruktør, produktion, cast og sprog. Selvom gyserelementerne er en international gyserfilm værdig, er der dog en speciel grønlandsk stemning med monstre fra den grønlandske mytologi. En af de nyeste spillefilm er Pipaluk Kreutzmann Jørgensens film Anori (2018), som hun har skrevet, produceret og instrueret. Filmen blander en tragisk kærlighedshistorie med gamle grønlandske myter og har med Nukâka Coster-Waldau som Anori en række drømmeagtige sekvenser i Grønland og udblik til New York.

Med disse film er der også blomstret en ung filmindustri op med oprettelsen af Tumit Production, film.gl og Polarama Greenland, som har til formål at professionalisere den lokale filmindustri og skabe helt igennem grønlandsk producerede film. Filmsproget er nu mere varieret med blik på både fortid, nutid og fremtid.