Julie Edel Hardenberg, Ineriartorneq/Progress, 2017. Værket er af en serie på syv debatskabende værker, Hardenberg har skabt som svar på en opgave stillet af Grønlands Forsoningskommission: At vise spejlinger af Grønland og invitere til dialog på tværs af sprog og etnicitet.

.
En ny generation af kvindelige politikere har opnået centrale poster – også selv om en del af dem primært er dansktalende. Naaja H. Nathanielsen (IA) var først naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur, råstoffer, justitsvæsen og ligestilling samt senere for finanser.
.
Valg til Inatsisartut, Landstinget, d. 6. april 2021. Med en stemmeprocent på 65,8 % var det den laveste valgdeltagelse, siden Grønland fik hjemmestyre i 1979. Med en valgdeltagelse på 61,0 % i Nuuk og 71,4 i % Ilulissat var der dog store regionale forskelle.
.

I begyndelsen af det nye årtusind begyndte bevægelserne mod det næste skridt for Grønland. Efter 20 år med hjemmestyre var de planlagte sagsområder overtaget. Desuden var der sket meget siden 1979: stadig flere grønlændere tog en uddannelse, og Grønland havde overtaget en lang række samfundsfunktioner både inden for det offentlige og i det private erhvervsliv, hvilket bl.a. betød, at antallet af tilkaldte danskere efterhånden blev mindre. På sin vis kan man sige, at samfundet var klar til et nyt trin, hvor man var mindre afhængig af Danmark og dermed kunne se frem til en større grad af selvstændighed. Det daværende Landsstyre nedsatte derfor ved årsskiftet 1999- 2000 Den grønlandske selvstyrekommission, idet man fandt, at der var øget behov for at revidere Grønlands stilling inden for Rigsfællesskabet og Grundloven. Endvidere blev det i kommissoriet fastsat, at der skulle laves en økonomisk analyse af forholdet mellem Danmark og Grønland. Kommissionens arbejde resulterede i en betænkning, som blev afleveret til Landsstyret i 2003. Både Landsstyret og Landstinget accepterede Selvstyrekommissionens betænkning.

Selvstyrekommissionens proces

Det næste skridt blev en fælles Grønlandsk-dansk selvstyrekommission til behandling af forslaget om indførelse af selvstyre i Grønland. Kommissoriet blev underskrevet af landsstyreformanden og statsministeren d. 21. juni 2004 i 25-året for hjemmestyrets indførelse.

Kommissionen, som var sammensat af medlemmer af Grønlands landsting og danske folketingsmedlemmer, skulle arbejde efter det kommissorium, der blev afgivet af regeringen og landsstyret. Arbejdet bestod i at afgive en betænkning, der skulle overveje og stille forslag om, hvorledes de grønlandske myndigheder kunne overtage yderligere beføjelser, hvor dette var forfatningsretlige muligt.

Derudover skulle kommissionen udarbejde forslag til en nyordning vedrørende det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark.

Grønlands forfatningsmæssige placering og det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten skulle også undersøges.

Endelig slog kommissoriet fast, at det tilkommer det grønlandske folk at afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed. En eventuel gennemførelse af selvstændigheden skal ske ud fra en aftale inden for rammerne af Grundlovens § 19.

Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, som skulle behandle specifikke emner om råstoffer i undergrunden, økonomi og erhvervsudvikling samt stats- og folkeretlige spørgsmål. Valget til Folketinget i februar 2005 og til Landstinget i november samme år samt regeringsdannelsen efter folketingsvalget i november 2007 medførte udskiftning af nogle af kommissionens medlemmer, herunder kommissionsformanden.

Kommissionen udarbejdede et forslag til lovgivning om en nyordning, som tillige tog hensyn til sagsområder, der allerede var overtaget af de grønlandske myndigheder i medfør af Hjemmestyreloven for Grønland. I 2008 afsluttede den fælles Grønlandsk-danske selvstyrekommission sit arbejde og afleverede sin betænkning og et udkast til lovforslag om selvstyreordning i Grønland.

Selvstyret indføres

Forud for folkeafstemningen var der en omfattende oplysningskampagne baseret på Selvstyrekommissionens betænkning. Tryksager blev husstandsomdelt, der var oplysningssider i aviserne, og der blev mange steder i landet afholdt borgermøder.

Ved borgermøderne blev selvstyreindholdet fremlagt, og borgerne kunne stille spørgsmål til politikere og embedsmænd. Nogle af møderne blev transmitteret via landsdækkende medier, og der blev produceret radio- og tv-udsendelser med efterfølgende debatprogrammer. På uddannelsesinstitutioner blev der arrangeret oplysnings- og debatmøder, og der blev kommunikeret bredt via kommissionens hjemmeside.

Den vejledende folkeafstemning blev afholdt d. 25. november 2008. Vælgerne skulle svare »Ja« eller »Nej« til spørgsmålet: »Ønsker du, at der indføres selvstyre i Grønland med det indhold og de betingelser, som er skitseret i Grønlandsk-dansk Selvstyrekommissions udkast til selvstyrelov?«

Med en høj stemmeprocent på 71,96 % viste valgresultatet, at et klart flertal var interesseret i grønlandsk selvstyre: 75,54 % af alle stemmerne var for indførelse af selvstyre, 23,5 % imod.

Resultatet af folkeafstemningen blev forelagt for Landstinget, og på baggrund heraf blev en anmodning til rigsmyndighederne fremsendt. Herefter stadfæstede Folketinget Grønlands selvstyre ved Lov om Grønlands Selvstyre.

Videre læsning

Læs mere om Grønlands historie

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Historie

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig