Denne særprægede opbevaringspose fra Ammassalik er antagelig fra ca. 1900. Det påsyede skindornament har inspireret til det logo, Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv) har benyttet siden 1978.
.

Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu

Museet blev i midten af 1960’erne grundlagt som landsmuseum og flyttede i 1978 til sin nuværende placering i Kolonihavnen i Nuuk efter renovering af gamle pakhuse i området. Året efter blev det med hjemmestyrets indførelse lagt under Grønlands Hjemmestyre.

Landsmuseet blev i 1989 lagt sammen med landsarkivet, og institutionen fik det officielle navn Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. Nationalmuseet har ud over ansvar for det meste af loven om museums- og arkivvæsenet også ansvar for den daglige forvaltning af Fredningsloven. Museet er juridisk myndighed for forvaltning, monitorering og beskyttelse af alle kulturarvsinteresser i to af Grønlands UNESCO Verdensarvsområder: landbrugs- og kulturlandskabet Kujataa og inuit-jagtkulturlandskabet Aasivissuit – Nipisat.

Med over 70.000 registrerede kulturhistoriske genstande i museet er det landets største. En lang række kultur- og naturhistoriske genstande og samlinger er herudover deponeret i Danmark; det drejer sig bl.a. om samling af humant materiale, samling af arkæologisk udgravede dyrerester og -knogler samt samlinger af fossilfund.

Videre læsning

Læs mere om Grønlands kultur

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig