Ringe i hvidguld med facetslebne rubiner omkranset af diamanter.

.

Smykkedesignere og iværksættere, der masseproducerer smykker, bruger også traditionelle kulturelle symboler. Isaksen Design, Nuuk Couture og Inuit Quality Clothes of Greenland producerer også smykker som en del af deres design. Duuden Design fra Qaqortoq begyndte som en af de første grønlandske iværksættere at producere smykker i plexiglas. Ud over de masseproducerede smykker er der også smykker lavet af ben, tak, kløer og tænder fra dyr. Disse smykker peger tilbage på den grønlandske aarnuaq, en amulet, hvis kraft skulle beskytte bæreren.

Mange smykkedesignere er inspirerede af den grønlandske kultur og natur. Den autodidakte Kim Kleist Eriksen fra Sisimiut skærer forskellige motiver ud af narhvals- og hvalrostand. Også Gedion Qeqe fra Tasiilaq, der i 2018 blev udnævnt som kulturambassadør for Kommuneqarfik Sermersooq, laver populære smykker af rensdyrtak, tand og sten. Begge kunstnere fortolker i deres smykker forskellige symboler fra grønlandske fortællinger og myter.

Aviaaja Kleist Burkal trækker ligeledes på grønlandske symbolikker. Hun blev i 2015 færdiguddannet som smykkedesigner ved Institut for Ædelmetal i København og har også en uddannelse inden for kunst og design fra Italien og Østrig. I hendes smykker er der bl.a. referencer til den sydgrønlandske storis og ravnen.

Videre læsning

Læs mere om Grønlands kultur

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig